Thorning om radikalt boligskat-forslag: Ikke en god idé

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er "ikke umiddelbart klar til" at røre ved boligskatten efter 2020.

De Radikales forslag om at lade boligskatten følge lønudviklingen - og dermed stige - efter 2020 får ingen opbakning fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).


- Det er et velkendt Radikalt forslag, men det er ikke nogen særlig god idé, siger Helle Thorning, mens hun søndag uddelte roser ved Amager Centret i København.

- Det er vigtigt, at der er ro om boligskatten, og det har et bredt flertal i Folketinget også sikret, at der er frem mod 2020, siger hun.

De Radikales forslag om at øge skatten på boliger bliver - ganske som vanligt - hældt af brættet over en bred kam på Christiansborg.

Forslaget fra det mindste af regeringspartierne går da også specifikt på tiden efter 2020 - altså et stykke inde i den valgperiode, der følger efter den kommende periode.

Men heller ikke her er statsminister "umiddelbart" parat til at røre ved boligskatten:

Spørgsmål: Helle Thorning-Schmidt, du så klar til at gøre noget ved boligskatten efter 2020?

- Nej, det er jeg ikke umiddelbart klar til. Det er vigtigt, at der er ro om boligskatten, også efter 2020. Nu har vi sikret ro om boligskatten frem mod 2020, og så må vi jo forhandle det derefter.

På spørgsmålet om, hvorfor netop boligejerne skal fredes, svarer Helle Thorning-Schmidt:

- Det er ikke tale om, at boligejere er "fredet". Boligejere betaler ligesom resten af befolkningen skat hver dag, lyder det fra statsministeren.

Den borgerlige opposition vil heller ikke være med til at røre boligskatten.

- Venstre ønsker ikke at beskatte boligejerne hårdere. Vi vil have tryghed om boligejernes økonomi, og blandt andet derfor er der brug for et nyt system til vurdering af ejendomsværdi og grundværdier, siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.

/ritzau/

Emneord: FV2015, Helle Thorning Schmidt, Socialdemokratiet, Boligskat, Ejendomsskat, Radikale Venstre
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 04.03.20 Kommunalt
    Ny udligningsordning: 40 borgmestre sender anbefalinger til Folketinget

    I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning. Læs brevet og alle anbefalingerne herunder.

  • 03.03.20 Kommunalt
    Udligningsforhandlingerne: Fælles opfordring fra S-V-borgmestre

    Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne, opfordrer to borgmestre fra hhv. S og V i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer. Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.

  • 25.02.20 Infrastruktur
    Regeringen: Danmark skal klimasikres bedre

    Danmark er alt for sårbar overfor massivt regnfald. Der skal gang i klimatilpasningen rundt om i landet. Derfor foreslår regeringen en gennemgribende ændring af reglerne, der skal gøre det lettere og billigere at lave tiltag, der kan håndtere de stigende vandmængder og beskytte danskerne mod oversvømmelser ved massiv regn.

  • 20.02.20 Velfærd
    Regeringen har lavet en Robin Hood-model med bind for øjnene

    Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost er stærkt forundret over, at den i forvejen økonomisk pressede kommune skal punge ud med yderligere 16 millioner kroner ifølge oplægget til den nye udligningsreform. Derfor har han nu kontaktet statsministeren og indenrigsministeren.

  • 03.08.19 Velfærd
    Borgerservice-chefer og Lejre borgmester: Lad kommunerne inddrive ejendomsskat

    Med det nye system til boligbeskatning skal SKAT opkræve ejendomsskat. Men det er en dårlig idé, mener både Lejres borgmester og Borgerservice Danmark. For kommunerne er langt bedre end SKAT til at få pengene ind.