Thorning vil bremse ufaglært udenlandsk arbejdskraft

Thorning vil målrette green card-ordningen til højtkvalificeret arbejdskraft og bremse ufaglærte fra udlandet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) løfter nu sløret for endnu et regeringens vækstinitiativer, som vil blive præsenteret senere i denne uge.

Det handler om at målrette rekruttering af international arbejdskraft, fastslår Helle Thorning-Schmidt i Folketingets spørgetime:

- Mangel på kvalificeret arbejdskraft må ikke være en bremseklods for, at danske virksomheder kan vokse og skabe arbejdspladser. Eller for at vi kan tiltrække udenlandske investeringer til Danmark.

- Derfor vil vi målrette de ordninger, vi har til at rekruttere international arbejdskraft. De skal naturligvis være rettet mod netop den arbejdskraft, vi mangler i Danmark.

- Vi skal derimod ikke have udenlandsk arbejdskraft til landet, som stiller sig op i køen ved siden af danske ledige, siger Helle Thorning-Schmidt.

Udmeldingen kommer, mens diskussionerne om udenlandske arbejdstageres adgang til danske velfærdsydelser fortsat splitter partierne på Christiansborg.

Men ifølge Helle Thorning-Schmidt vil regeringen netop målrette ordningerne, så det ikke i så høj grad bliver ufaglært arbejdskraft med stor risiko for arbejdsløshed og lave lønninger, der hentes til Danmark.

- For eksempel skal green card-ordningen ikke bruges til at rekruttere medarbejdere til rengøringsbranchen eller til arbejde i kiosker. Men til at skaffe højtuddannet arbejdskraft, der kan bruge deres kvalifikationer i Danmark, siger Thorning og tilføjer:

- Green card-ordningen må aldrig blive brugt som social dumping. Og det vil regeringens udspil modvirke. Det skal heller ikke være muligt, at en virksomhed kan hente udlændinge uden for EU til at besætte danske job, der er ramt af en arbejdskonflikt.

Ifølge statsministeren skal regeringens initiativ ses som et værn om den danske model og om danske lønmodtageres rettigheder.

Beskæftigelsesministeriet har lavet analyser, der viser, at cirka 68 procent af greencardhaverne i 2012 var beskæftiget inden for brancher, der normalt forbindes med ufaglært arbejdskraft, eksempelvis hoteller, restauranter og rengøring.

/ritzau/

 

Emneord: Spørgetime, Helle Thorning-Schmidt, Vækstinitiativer
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 03.11.14 Politik
    Skattesagskommissionen har afgivet beretning

    Kommissionen til undersøgelse af sagen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag har i dag afgivet beretning til justitsministeren.

  • 07.10.14 Politik
    DOKUMENTATION: Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale

    Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning den 7. oktober 2014

  • 26.02.13 Politik
    FAKTA: Det står i regeringens vækstplan

    Lavere selskabsskat og flere penge til boligrenovering er nogle af elementerne i regeringens vifte af forslag. Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret en samlet plan for at fastholde og skabe nye private job samt øge danske virksomheders konkurrenceevne.