Thulesen Dahl insisterer: DF har leveret til kernevelfærd

DF-formanden er vældig tilfreds med, at blå bloks største parti har sørget for vækst i den offentlige sektor.

Det offentlige forbrug næste år lander på 0,8 procent. Og det var det, Dansk Folkeparti gik på valg på.

Skærer man asyludgifterne væk, er realvæksten dog på 0,5 procent, viser Økonomisk Redegørelse, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde torsdag.

Realvæksten mødes med stor tilfredshed af DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Finanslov 2016

Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.

Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.

- I betragtning af at vi samarbejder med partier, der gik ind for nulvækst og minusvækst, så synes jeg egentlig, at det er meget godt gået, at vi får en realvækst på 0,5 procent, og at vi i realiteten har en realvækst på 0,8, fordi vi konverterer ulandsbistand til dansk forbrug, siger han til Ritzau.

Læs også: Kjærsgaard kræver svar fra sin partiformand

Thulesen Dahl mener nu, at Socialdemokraterne må stoppe "skræmmekampagnen" om, at DF sammen med de øvrige borgerlige partier sørger for minusvækst.

- Tallene viser, at der er en øget satsning på ældre- og sygehusområdet, hvilket er med til at løfte udgifterne.

- Det er det, der sker fra 0,3 til 0,5 procent i realvækst, og det, der sker fra 0,5 til 0,8 procent, er, at man tager en større del af udviklingsbistanden og bruger herhjemme på flygtninge og migranter, siger han.

- Det er trist, at der skal bruges så mange penge på det område, for de penge går også fra den udviklingsbistand, der kunne hjælpe ude i verden.

- Vi ville hellere bruge penge i nærområderne til flygtninge og migranter, men det skyldes en politik gennem mange år, som har fået mange til at komme til Danmark.

- Når det er sket, så er det godt, at vi kan tage penge fra udviklingsbistanden og vise, at pengene ikke går fra kernevelfærden for danskerne, siger Thulesen Dahl.

Socialdemokraterne gik til valg på en offentlig vækst på 0,6 procent, minder DF-formanden om.

- Men i de 0,6, som Socialdemokraterne havde, var der også flygtninge- og migrantudgifter. 

- Så Socialdemokraterne var alt andet lige landet på mindre udgifter til sygehuse og ældre.

- At vi får det løftet til 0,8 procent betyder, at vi både kan prioritere dansk kernevelfærd og betale de regninger, der er ved flere flygtninge og migranter. 

- Jeg håber, at vi i fremtiden ser et fald i flygtninge og migranter, så vi derved kan frigøre nogle penge til dansk velfærd, siger DF's formand.

Ifølge Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, er det lodret løgn, når Thulesen Dahl siger, at DF er med til at øge den offentlige vækst.

- Det fremgår tydeligt af Økonomisk Redegørelse, at finanslovsaftalen ikke påvirker det offentlige forbrug. Thulesen Dahl siger det modsatte. Han har misforstået det hele, siger Engelbrecht til Ritzau.

/ritzau/

Emneord: Dansk Folkeparti, Offentlige besparelser, Minusvækst, Offentlig vækst, Kristian Thulesen Dahl, Ny regering, Finanslov 2016, Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også