Socialrådgiver Rikke Borg Johannesen arbejdede hos Bisidderhjælpen i 7 måneder

Tidligere ansatte: Bisidderhjælpen truer os til tavshed

Flere tidligere medarbejdere i Bisidderhjælpen fortæller om en arbejdsplads, der truer sine ansatte til tavshed gennem en loyalitetskontrakt. Ekspert i ansættelsesret tvivler dog på de retslige konsekvenser for medarbejderne

Rikke Borg Johannesen havde mange års erfaring fra det  kommunale system, og nu så hun frem til at komme om på den anden side af skrivebordet og gøre en forskel for de borgere, der havde brug for et talerør i kontakten med det offentlige.

Hun startede som privat socialrådgiver i Bisidderhjælpen i august 2018, men allerede efter et par uger fornemmede hun, at der var noget, der ikke var som det skulle være.

“Da jeg startede, fik jeg at vide af en anden medarbejder, at jeg ikke skulle stole på nogen og at jeg skulle gemme al korrespondance med direktøren for en sikkerheds skyld. Jeg tænkte, at det var nok ikke så slemt.”

 

Loyalitetskontrakt og frygt for retsligt efterspil
Medarbejderne i Bisidderhjælpen skal underskrive en loyalitetsklausul i deres ansættelseskontrakt, som Mediehuset Den Offentlige er kommet i besiddelse af. Den fortæller, at man som medarbejder ikke må tale om virksomheden, hverken under eller efter ansættelsen.

Ifølge Rikke Borg Johannesen skabte det frygt blandt medarbejderne:

“Vi turde ikke engang tale med hinanden om det, vi oplevede”

Sagen om Bisidderhjælpen Aps

Alle artikler i sagen om Bisidderhjælpen Aps bliver samlet på denne side. 

I det hele taget havde man ikke meget med hinanden at gøre som kolleger  i Bisidderhjælpen. De gange, Rikke spurgte ledelsen, om om tid til kollegial sparring eller supervision, fik hun at vide, at det var der ikke penge til:
“Jeg forstod det ikke. Samtidig sagde de til os, at de brugte mange penge om året på at reklamere på Facebook og Google. Men de havde ikke råd til at vi kunne udvikle os fagligt og diskutere svære sager.

 

Truet med bøde på 100.000 kr.

Når medarbejderne hos Bisidderhjælpen har været bange for at tale med hinanden og andre under ansættelsen, er der en god grund. De har nemlig alle underskrevet en fortrolighedserklæring, der pålægger dem at betale 100.000 kr. til Bisidderhjælpen, hvis de afslører forretningshemmeligheder. En såkaldt konventionalbod.

Ifølge advokat Søren Narv Pedersen, der er partner i Advokatfirmaet Bird & Bird og ekspert i ansættelsesret, er kravet om konventionalbod noget, man ofte ser i ansættelseskontrakter. 

”Det kan selvfølgelig ikke afvises, at medarbejderne bliver mødt med et krav om at betale, men kravet om betaling kræver, at virksomheden vælger at gå i retten,” siger han.

Virksomheden skal derfor være villig til at få kigget egne forretningsmetoder efter i kortene, hvis den vælger at retsforfølge tidligere medarbejdere.

”Når man taler om beskyttelse af forretningshemmeligheder, er der en grundforudsætning om, at hemmelighederne vedrørende noget der er lovligt,” siger Søren Narv Pedersen. Han mener i øvrigt ikke, at oplysninger om personaleforhold går ind under kategorien forretningshemmeligheder.

 

Der var ikke tid til at sætte sig ind i kompleks lovgivning

En socialrådgiver, der arbejder med komplekse sociale sager, er nødt til at holde sig ajour med lovændringer, principielle afgørelser og reformer. Det var ikke tilfældet i Bisidderhjælpen. Medarbejderne skulle holde sig opdateret på lovgivningen i deres fritid.

“Vi rådgivere gjorde det, så godt vi kunne, men der var ikke mange, der holdt i jobbet mere end et halvt års tid. Det er jo komplekst lovstof og store reformer, vi skal være eksperter på. Det skulle vi gøre i fritiden.”

Selv holdt Rikke Borg Johannesen syv måneder, inden hun kastede håndklædet i ringen og sagde op.

Jan Hilding Hansen er privat socialrådgiver og har en fortid som ansat i Bisidderhjælpen. Han er enig med sin tidligere kollega.

"Der er ikke meget menneskeligt i den måde, Bisidderhjælpen arbejder på. Og medarbejderne går ned på det. Jeg kunne simpelthen ikke se mig selv i det, og derfor sagde jeg op." Jan Hilding Hansen forlod firmaet i sommeren 2018.  

 

Grundlønnen viste sig at være en garantiløn

Til jobsamtalen blev medarbejderne lovet en grundløn på 10.000 kr., men virkeligheden var en anden. Det viste sig, at der var tale om en garantiløn, der blev spist af de timer, man så arbejdede, fortæller Rikke Borg Johannesen.

“Vi havde allesammen forstået, at vi fik 10.000 kr. i grundløn, og så en timeløn derudover i de sager, vi arbejdede i. Det gav jo mening, fordi så var der tid til alt det udenom. For eksempel sparre med kolleger, holder sig ajour med lovgivning og alle de andre ting, som man gør ind imellem sagerne, som også er nødvendige for at gøre et godt stykke arbejde.”

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Direktør for Bisidderhjælpen Pia Stamer Larsen fastholder, at der er tale om en misforståelse, og at det kun er én medarbejder, der har misforstået beskeden. Virksomheden har dog et stillingsopslag på hjemmesiden med teksten:

“Du ansættes med en kombination af en fast grundløn og resultatløn – hvad vil det sige

Du tilknyttes Socialrådgiverfirmaet Bisidderhjælpen med en fast grundløn – lavere end den du sikkert er vant til. Til gengæld har du rigtig gode muligheder for at tjene mere, da din lønpakke giver fast timepris for alle af dine rådgivningstimer og kørselstimer. Ved kørsel får du også statens km-takst. Får du nye kunder ind, der starter et forløb hos Socialrådgiverfirmaet Bisidderhjælpen, afregnes du tillige en fast takst pr. kunde”

 

Fakturerede for lidt

Den måned, hvor Rikke Borg Johannesen tjente mest, tjente hun 22.000 kr. Når hun påpegede over for ledelsen, at det kunne hun ikke leve af, fik hun at vide, at hun fakturerede for lidt.

“Du blev manipuleret til at tro, at det var dig, den var gal med,” fortæller Rikke Borg Johannesen,

“Enten var man ikke grundig nok, eller også fakturerede man for lidt. Jeg fik at vide, at alle de andre kunne få det til at løbe rundt. At jeg var den eneste, der ikke kunne. Men det viser sig så, at det har andre også fået at vide. At jeg var den, der ødelagde det for det andre.”

DenOffentlige har talt med andre medarbejdere, der bekræfter arbejdsforholdene i virksomheden. En ønsker at være anonym.

"Pia Larsen har ved næsten alle fredagsmøder brystet sig af, hvor god en økonomien så ud. Samtidig måtte vi som socialrådgivere ikke arbejde i en sag, hvis der stod under 1500 kr. på kundens konto i Bisidderhjælpens favør. Og det var os rådgivere, der så skulle ringe til kunden dagen før et vigtigt møde i kommunen og meddele, at vi ikke kunne deltage på grund af økonomien."

 

Kunderne overladt til sig selv

Rikke havde en måneds opsigelse i Bisidderhjælpen, men da hun sagde op midt i februar blev hun øjeblikkeligt fritstillet. Hendes adgang til sagssystemet blev lukket og sagerne blev fordelt mellem andre kolleger. Hun er ked af, at hun ikke nåede at få sagt farvel til kunderne, og at hun ikke fik tid til at overdrage sagerne til sine kolleger. Kollegerne har fået en time til at sætte sig ind i hver af Rikkes sager:

“Det kan man jo ikke nå. At være socialrådgiver kræver jo tid. Man kan ikke opbygge relationer til kunderne og skabe tillid på en time. Og der skal relationsarbejde til, for at man kan gøre et godt stykke arbejde. Det er vigtig viden, der går tabt, og det går ud over kunderne”

Syv medarbejdere har sagt op. Der er fem medarbejdere tilbage. Dette har kunderne ikke fået at vide. På Bisidderhjælpens hjemmeside skriver man, at der pga. travlhed kan være længere svartider. De kolleger, der er tilbage, er blevet pålagt ikke at fortælle kunderne, at de selv har opsagt deres stillinger og dermed kun er der en måned mere.

I Dansk Socialrådgiverforening er man bekendt med sagen. Formand Mads Bilstrup udtaler til DenOffentlige: "I øjeblikket gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe vores medlemmer, der arbejder eller har arbejdet hos Bisidderhjælpen og har henvendt sig til os".

 

Arbejdede gratis

Som kunde i Bisidderhjælpen betaler man 1250 kr. i timen og derudover mellem 7,30-8,90 kr. pr. kørt kilometer, hvis rådgiveren skulle deltage i et møde. Det er kunder, der ofte er hårdt pressede økonomisk og socialt og i mange tilfælde ikke kan overskue prispolitikken i Bisidderhjælpen.

Kunderne forstod ikke deres regninger og blev frustrerede, og det var også noget, de ansatte var nødt til at drøfte med kunderne, fortæller Rikke.

“Jeg har haft haft skidt med det, for det er et chok for kunderne, når de for eksempel tror, de skal betale transport for rådgiveren fra Vejle til Middelfart, men så viser det sig, at det er fra Djursland, hvor rådgiveren bor.”

Når kunden løber tør for penge, kan Bisidderhjælpen ikke længere hjælpe. Rikke fortæller:
“Jeg bad ledelsen om ekstra tid en sag, jeg havde overtaget, hvor det tydeligvis var Bisidderhjælpen, der havde begået en fejl. Det kunne jeg ikke få, så jeg endte med at sidde og lave det om søndagen i min fritid.”

Jan Hilding Hansen bekræfter:

"I Bisidderhjælpen får kunderne kæmpe regninger. Og så kan de låne penge hos Bisidderhjælpen. Det er et usmageligt koncept, for det er de mennesker, der har mindst, der har brug for hjælpen. Og hvis ikke de kan betale, bliver sagen bare lukket. Jeg har også foræret timer væk til kunder, der ikke havde flere penge."

Rikke Borg Johannesen overvejer at blive selvstændig socialrådgiver:

”Der er stadig behov for private socialrådgivere, som kan hjælpe borgere, når mødet med kommunen er svært. Hvis jeg er selvstændig, kan jeg arbejde på en måde, som jeg selv synes, det er i orden”.

Hun mener, der er behov for retningslinjer for selvstændige socialrådgivere, så kunderne kan være sikret en fagligt kompetent ydelse og overblik over udgifterne hver gang.

Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver. Hun er enig med Rikke Borg Johannesen i, at det er nødvendigt med tydelighed overfor kunderne.

“Det er vigtigt, at der fra starten sker en forventningsafstemning med kunderne, så de er helt klar over, hvor meget det koster at have en privat rådgiver. Og hvad vi reelt kan hjælpe med.”

Om socialrådgivernes arbejdsvilkår, siger hun:

“Vi socialrådgivere har pligt til at sige fra overfor uetisk praksis og dårlige arbejdsvilkår, om vi er ansat i kommunerne eller det private. I mine øjne er det svært, fordi socialrådgiverne er bange for at blive fyret. Ja, vi vil gerne gå langt for borgerne, men det er angsten for at opleve repressalier/fyring som fylder for mange socialrådgivere. Og så er det den manglende viden om at man må sige fra.”

 

FAKTA: Dette tjener en socialrådgiver hos Bisidderhjælpen

  • garantiløn 10.000 kr. pr md.

  • 315 kr. i timen for møder, samtaler med borgere, sagsarbejde

  • 200 kr. i timen, når man kører bil

  • statens kilometertakst 3,56 pr. km

  • ingen pension

  • ingen frokost

  • al opdatering på lovgivning og faglig sparring med kolleger sker i egen fritid

 

Emneord: Bisidderhjælpen, private socialrådgivere, Socialrådgivere, Socialkrise, Socialkrisen, 150319
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 238 | Events: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også