Tidligere radikal minister trækker sig fra politik

Den tidligere klimaminister og radikale profil Rasmus Helveg Petersen siger farvel og tak til dansk politik.

Han nåede at være både udviklingsminister og klima-, energi- og bygningsminister samt næstformand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe.

Men fra årsskiftet har Rasmus Helveg Petersen (R) ikke længere sin gang på Christiansborg. Den radikale profil forlader politik.

- Jeg blev jo ikke valgt til Folketinget, men har siddet som suppleant. Nu vil jeg koncentrere mig om det, jeg så skal: Nemlig finde mig et ordentligt arbejde. Det synes jeg er svært at kombinere med at være politisk aktiv, siger Helveg til Ritzau.


Den tidligere radikale minister blev ikke genvalgt ved folketingsvalget i juni, men han har siden 1. september siddet i Folketinget som barselsvikar for partifællen Zenia Stampe. 

Hun forlænger sit orlov til 1. april, men Helveg stopper alligevel ved udgangen af december.

Det er ikke fordi, han allerede nu har et andet job på hånden, understreger han. Men nu har han været med til EU-afstemningen og klimatopmødet i Paris, som har været to vigtige begivenheder for ham.

- Jeg vil selvfølgelig gerne fortsat bidrage til den grønne omstilling, men jeg må jo se, hvad der er derude. Jeg vil jo egentlig gerne være førsteangriber i Barcelona, men det er jo ikke sikkert, at de lige vil have mig, siger Helveg.

Den 47-årige politiker er søn af tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), der sad i Folketinget i mange år. Adspurgt om det ikke er trist, at der ikke længere skal være en Helveg på tinge, lyder svaret:

- Det er selvfølgelig trist, men det er jo ikke et monarki, det er jo netop et demokrati. Det er vælgerne, der sammensætter Folketinget, og man har ikke nogen ret til at sidde i Folketinget, bare fordi ens familie har gjort det. Så det er jeg usentimental omkring.

Rasmus Helveg Petersen er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som kommunikationschef i WWF Verdensnaturfonden og som strategirådgiver for Folkekirkens Nødhjælp, før han blev valgt i Folketinget fra 2011-2015.

Spørgsmål: Er det et endegyldigt farvel til politik?

- Jeg nedlægger ikke mine kredse, fordi jeg har planer om at genopstille. Det er et stort skridt at sige, at jeg nedlægger mine folketingsopstillingskredse, og det er fordi, at jeg nu vil ud og lave noget andet, siger Helveg.

Hans exit baner vejen for, at byrådsmedlem Emrah Tuncer (R) fra Holbæk nu bliver Zenia Stampes suppleant fra 1. januar til 1. april.

/ritzau/

Emneord: Radikale, Rasmus Helveg Petersen, Farvel til Folketinget
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.02.15 Bæredygtighed
    Danmarks første Klimaråd er klar til at gå i gang

    Klima-, energi- og bygningsministeren har nu fundet det hold af klimavismænd, der udgør det nye Klimaråd. Rådet vil fremover spille en central rolle i den danske klimapolitik.

  • 15.12.14 Bæredygtighed
    Nu kan folk med elbiler køre nemt og hurtigt på juleferie

    Transportministeren og klima,- energi- og bygningsministeren åbnede i dag de første hurtigladere til elbiler langs motorvejsnettet

  • 26.11.14 Politik
    Ny aftale baner vejen for vedvarende energi på store kraftværker

    Kraftvarmeværker får fremadrettet flere støttemuligheder, hvis de omstiller til biomasse. Det har forligskredsen bag Energiaftale 2012 besluttet. Klima- energi- og bygningsministeren glæder sig over den politiske enighed, der baner vejen for en omstilling af de store kraftværker til biomasse og kan sikre virksomhederne stabile varmepriser.

  • 04.11.14 Infrastruktur
    Helveg: Startskud til et dansk vindeventyr i Tyrkiet

    Tyrkiet vil øge sin andel af vedvarende energi til 30 pct. og tidoble mængden af vindenergi frem mod 2023. Det er en unik mulighed for danske vindmølle-producenter, der på seneste har vundet store ordrer i landet. I dag rejser klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen til Istanbul for at tale ved en tyrkisk vindkonference og besøge danske virksomheder.

  • 30.10.14 Politik
    Klimaminister ønsker mere bæredygtigt byggeri

    Byggeriet har et højt ressourceforbrug og genererer 39 pct. af Danmarks samlede mængde affald. Mere bæredygtigt byggeri kan derfor være med til at løse nogle af de klimaudfordringer, verden står overfor. Men byggebranchen mangler i dag en officiel definition af, hvad bæredygtigt byggeri er. Det vil klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen nu gøre noget ved.