Tidligere whistleblower stiller op som næstformand for socialrådgiverne

Maj Thorsen er ny kandidat til posten som næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

“Nogle vil måske kende mig som whistlebloweren ‘Karen’; den socialrådgiver der gennem flere måneder fodrede pressen med oplysninger om dybt kritisable arbejdsforhold i Randers Kommune,” skriver Maj Thorsen på Facebook onsdag idet hun melder sit kandidatur til næstformandskabet i Dansk Socialrådgiverforening. 

“Andre vil vide, at mit hjertebarn er offentlige ansattes ytringsfrihed, og atter andre kender mig som socialt indigneret med et stort fokus på borgerne, især udsatte,” fortsætter den 43-årige randrusianer. 

Den selvstændige socialrådgiver stiller op efter at næstformand for socialrådgiverne Niels Christian Barkholt har meldt sin afgang fra fagbevægelsen for at stille op som folketingskandidat for SF. 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Socialrådgiverforeningens medlemmer skal også vælge ny formand til efteråret eftersom Majbrit Berlau er valgt ind blandt de seks næstformænd i den nyligt fusionerede hovedorganisation LO/FTF

Maj Thorsen blev uddannet socialrådgiver i 2009 og har otte års erfaring inden for områderne børnehandicap-, børn/familie- og jobcenter. I 2017 sprang hun ud som privat socialrådgiver. 

I 2014 gik Thorsen til Randers Amtsavis under pseudonymet ‘Karen’ for at advare om kritisable forhold i Randers Kommunes familieafdeling. Siden er hun stået frem ved eget navn, efter at være blevet del af en arbejdsgruppe om socialrådgiveres ytringsfrihed og etik i fagforeningen. 

Visioner: Socialrådgiverne skal tage ejerskabet over faget tilbage

Om sine visioner skriver Maj Thorsen, at hun er “dybt bekymret over retorikken i forhold til de borgere, som af forskellige årsager ikke kan arbejde, men har brug for hjælp. Det er ikke kun en retorik, der gennemsyrer lovgivningen – den forplanter sig også ud i samfundet.”

Hun ser det derudover som særdeles vigtigt at kæmpe for bedre arbejdsforhold for socialrådgiverne. 

“Samfundet og borgerne har brug for socialrådgivere, der har de rette rammer til at passe deres arbejde,” skriver hun på Facebook. 

“Når lovgivningen bliver for stram og/eller arbejdspresset bliver for stort, får socialrådgiverne mindre plads til at yde empati, omsorg, støtte og social retfærdighed – noget som ellers er kerneværdier i vores arbejde. Ikke nok med, at det betyder den direkte vej til stress, så rammer det også borgerne, hvilket er lige så bedrøveligt.”

“De lidt ældre rådgivere blandt jer kan nok huske, hvordan vi tidligere kunne få lov til at udøve vores hverv. Lad os tage ejerskabet tilbage over vores fag, for det er vi faktisk ret dygtige og kompetente til.”

Foreløbig har også Ditte Brøndum, fællestillidsrepræsentant i Gladsaxe Kommune og medlem af socialrådgivernes hovedbestyrelse, meldt sig som kandidat til næstformandsposten.

 
Emneord: Dansk Socialrådgiverforening, Maj Thorsen, Niels Christian Barkholt, Majbrit Berlau, Randers Kommune
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 199 | Events: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også