Foto: Ole Wagner

Tillad tørklæder i Forsvaret, politiet og beredskabet

Danske kvinder, der bærer tørklæde, skal som alle andre have mulighed at gøre tjeneste i Forsvaret, beredskabet og politiet.

Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne

Tidligere år kom det frem, at en ung kvinde var blevet afvist som rekrut i forsvaret, da hun bar tørklæde. 

Det gjorde mig først fremmest vred. Derefter nysgerrig. For hvor er den utidssvarende regel kommet fra? Min research førte mig tilbage til 2009, hvor en ung kvinde ved navn Maria Malwa gjorde tjeneste i Hjemmeværnet. Her var de faktisk så glade for hende, at de pralede af hendes indsats i deres medarbejderblad. 

Det skulle de ikke have gjort. For fluks satte Dansk Folkepartis islamforskrækkede hylekor i gang, som vi efterhånden har oplevet så mange gange før. Kritikken resulterede i, at Maria Malwa måtte forlade Hjemmeværnet. På trods af at man altså værdsatte hendes indsats. Tørklædet blev det afgørende. 

Kort efter gik daværende forsvarsminister Søren Gade (V) så i pressen og sagde, at tørklædet bestemt ikke hørte hjemme i Forsvaret. Det var altså efter politisk indblanding, at man i Forsvaret og beredskabet indtog holdningen om ikke at laveuniformsreglementerne om. Man sendte institutionerne et klart signal om, at man ikke ville se danske soldater eller beredskabsfolk med tørklæde. Upåagtet af dennes evner. Problemet ligger derfor ikke i hverken Forsvaret eller beredskabet, men hos de politikere, der går den ekstreme højrefløjs ærinder.

Alle danskere skal kunne komme i Forsvaret eller beredskabet

Jeg og Frie Grønne har det lige omvendt. Det bør være tilladt at bære religiøse symboler i både Forsvaret og beredskabet. Ja, i hele samfundet. Medarbejderne skal repræsentere den danskebefolkning, og de bør derfor også ligne den danske befolkning. Den består ikke længere bare danske Jens’er. Det består også af Hanner, Muhammeder og Hananer. Problemet er bare, at hvis Hanan bærer tørklæde, kan hun ikke være med, med mindre hun vælger sit tørklæde fra. 

I forbindelse med Forsvarets afvisning af den unge kvinde, udtalteforsvarsminister Trine Bramsen, at tørklædet sender det ”et signal”. Uden hun kommer nærmere ind på, hvilket signal det er. Forsvarsministeren har også ret i, at det sender et signal. Mens hun sandsynligvis fokuserer på noget negativt i den forbindelse, tænker jeg i stedet, at det ville sende et signal om, at det danske forsvar rummer alle danskere. 

Og ifølge forsvaret selv er det vigtigt, at alle ser ens ud uniformsmæssigt. Hvilket man altså forsat ville gøre, hvis det blev tilladt at bære tørklæder og andre religiøse symboler. Den eneste forskel vil være, at i stedet for et stramt opsat frisure, så ville nogle have et tørklæde på. Er det virkelig så stort et problem? Flere andre steder i verden som New Zealand og Skotland kan det lade sig gøre.

Det kræver heller ikke særlig meget fantasi at forestille sig, at det også potentielt gavner Forsvaret at have et mere mangfoldigt udtryk. Noget forsvaret også selv fremhæver på sin hjemmeside: 

»Forsvaret opnår bedre resultater med en medarbejdersammensætning, der modsvarer den kompleksitet, forsvaret møder i opgaveløsningen både i Danmark og internationalt.« 

Tænk bare på de danske soldater, der er udstationerede i muslimske lande. Her ville en kvinde med tørklæde sandsynligvis gøre det lettere at komme i dialog med lokalbefolkningen. Hvis altså Forsvaret mener det der med medarbejdersammensætningen. 

Flere lande har i øvrigt allerede tilladt brug af tørklæde, både naboerne hos Sverige og Norge, men også New Zealand og Skotland har blandt andet i deres beredskab lavet en tilføjelse til uniformerne, så også kvinder med tørklæder kan tjene deres land.

Det går den forkerte vej

Står det til flere af højrefløjens partier vil man i en eller anden grad lave flere restriktioner mod at bruge tørklædet. Så sent som i tirsdags behandlede Folketinget Dansk Folkepartis forslag om at forbyde brug af tørklæde i alle offentlige institutioner. Derfor er det også så vigtigt, at vi får skabt en modbølge til højrefløjens hadprædikanter, der ser terrorister, hver gang de ser en muslim.

Når muslimske kvinder udsættes for hadtale eller hadforbrydelser, rammer det ofte om dem, der bærer tørklæde. For mange racister og islamhadere er tørklædet en nem markør at udpege en muslim på. Det samme gælder for øvrigt den jødiske kalot. 

Derfor er det også en legitimering af hadet og diskriminationen, når offentlige institutioner har regler mod at bære eksempelvis religiøse symboler. Det bekræfter borgerne i, at det ikke er noget man bryder sig om. Ja, at det måske ligefrem er noget man skal skamme sig over. 

Men skal Danmark virkelig være et samfund, hvor vi gemmer religiøse symboler væk i frygt? Nej, hvis du spørger Frie Grønne.Derfor foreslår vi nu, at regeringen sætter en helt ny dagsorden og støtter kvinder i at bære tørklæde i både Forsvaret, politiet og beredskabet.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også