Betina Hagerup udnævnt til direktør for Erhvervsstyrelsen

02/12/11 7:20

Nick Allentoft

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har udnævnt cand.merc. Betina Hagerup til direktør for Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen etableres i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet pr. 1. januar 2012 ved en sammenlægning af den nuværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse, Erhvervs- og Byggestyrelse samt en væsentlig del af den tidligere IT- og Telestyrelse.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:
Betina Hagerup kommer til at stå i spidsen for vores nye ”fusionsstyrelse”. Det er min klare forventning, at hun på kompetent vis vil stå i spidsen for den nye styrelse, og sammen med de mange dygtige medarbejdere sikre faglig udvikling og effektiv administration til gavn for erhvervsliv og forbrugere.

Betina Hagerup har flere års ledererfaring. Hun er i dag direktør for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og har tidligere været erhvervsdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og har også haft beskæftigelse i den private sektor.

Annonce