Det svarede de

Velfærd

21/10/2013 13:37

Freja Eriksen

DenOffentlige.dk har spurgt 12 kommuner til deres nyhedsbreve og presselister. Her er deres svar.

Vores spørgsmål: 

  • Hvor mange abonnenter har I på jeres nyhedsbrev/e? 
  • Har I statistik på hvor mange der åbner/læser nyhedsbrevet? 
  • Hvem modtager jeres nyhedsbreve? 
  • Hvilke abonnenter har I uden for kommunen? 

Svarene: 

Haderslev: Sender ca. fem forskellige nyhedsbreve ud, til pressen osv. 500-600 abonnenter på nyhedsmails. Åbnes af 30-70%.

Fredericia: Har presselister til regionale, lokale og nationale medier. Derudover abonnementsfunktioner på hjemmesiden med 100 abonnenter. Sendte 24 pressemeddelelser ud i aug., og 7 i sep.

Jammerbugt: Prioriterer ikke nyhedsbreve som kommunikationskanal særlig højt - udsender dem ikke med særlig hyppig frekvens. Kommunens nyhedsbreve har i alt 981 modtagere. Modtagerne er en blanding af privat personer, virksomheder og institutioner, med overvægt at privat personer. Ingen statistik på hvem der åbner/læser nyhedsbrevene. Satser i stedet på tilstedeværelse på sociale medier som Facebook og Twitter.

Vesthimmerland: Udsender slet ikke nyhedsbreve, men pressemeddelelser ud til en presseliste, som også bliver publiceret på hjemmesiden.

Køge: Har en abonnementsordning, men har aldrig lavet statistik. Dem der abonnerer, er folk der har lyst. Sender dagsordener, referater og udbud ud. Sender også pressemeddelelser ud via presselister.

Stevns: Har fire forskellige presselister til lokale, regionale, kommunale og landsdækkende medier. Har derudover en feature på hjemmesiden hvor man kan tilmelde sig deres nyheder. Ved ikke hvor mange abonnenter.

Ringkøbing-Skjern: Bruger ikke nyhedsbreve, men sender pressemeddelelser ud via distributionslister. Har ud over pressemeddelelserne en række andre nyhedsbreve, som man som borger/erhvervsliv/medarbejder kan tilmelde sig.

Frederikssund: Har ca. 450 abonnenter. 70-75 nøglepersoner indenfor organisationen, derudover personer i interessegrupper, presse – regionale, lokale og nationale medier, borgere og virksomheder.

Rudersdal: Har 3586 abonnenter på deres nyhedsbrev. Desværre ikke særlig god statistik på det.

Kalundborg:  Har i alt 752 abonnenter på kommunens nyhedsbreve. Ingen statistik, men arbejder på det. Modtages af en stor blanding mennesker.

Billund: Har 180 abonnenter på deres nyhedsbreve. Prioriterer arbejdet med kommunens hjemmeside højest.  

Randers: Udsender ikke et egentligt nyhedsbrev. Brugere af hjemmesiden vælger selv at abonnere på de nyheder, kommunen lægger ud inden for forskellige emner som fx miljø, natur, klima, børn 6-16 år, sundhed osv. Herudover kan man abonnere på ændringer på enkelte sider på hjemmesiden. Kan af tekniske årsager ikke svare på, hvor mange abonnenter kommunen har lige nu. 

 

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.