Helene Bækmark stopper i Odense

Ledelse

01/12/2015 13:42

Nick Allentoft

En af landets mest kendte kommunale ledere, Helene Bækmark, tager springet til toppen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

”Jeg er utroligt tilfreds med, at vi i kommunalbestyrelsen i dag har godkendt ansættelsen af Helene Bækmark som vores nye kommunaldirektør”, siger borgmester Christian Thygesen fra Faaborg-Midtfyn Kommune, som har hentet Helene Bækmark til stillingen som kommunaldirektør.

”Hun har en profil, som i den grad matcher vores behov. Hun er meget udviklingsorienteret og ambitiøs, og jeg tror, at hun er den helt rigtige kommunaldirektør for os – ikke mindst for vores bestræbelser for at realisere vores udviklingsstrategi og nå de mål vi har sat os,” siger borgmesteren i en pressemeddelelse. 

Læs artikler af Helene Bækmark her

Helene Bækmark kommer fra en stilling som administrerende direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, hvor hun har sat en helt ny kurs i udvikling af ældreområdet, som har skabt opmærksomhed både nationalt og internationalt. Før chefposten i Odense blev Bækmark kendt i hele landet for sin omstilling af ældreområdet i Fredericia Kommune. Her satte hun borgerens evne til at klare sig selv før den offentlige ydelse, og satte en landsdækkende dagsorden for hjemmeplejeområdet med projektet "Aktiv hele livet". 

Evnen til at gå nye veje i løsning af de kommunale opgaver er således ikke fremmed for Helene Bækmark. 

”Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi er et væsentligt og ambitiøst bud på vejen til fremtiden. Den viser tydeligt, at man ser udfordringen i øjnene og aktivt har taget styringen for egen fremtid”, siger Helene Bækmark.

”Jeg ser frem til, at det bliver både spændende og udfordrende at være kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn”.

Helene Bækmark er Cand. Jur. Hendes karriere startede i Undervisningsministeriet, hvor hun var fuldmægtig. Så fulgte en stilling som vicekontorchef og siden kontorchef i Kontoret for uddannelse, kompetence og ledelsesudvikling i KL. I 2006 gik turen til Fredericia, hvor Helene i 5 år var direktør for Pleje, sundhed og arbejdsmarked inden hun kom til Odense.

”Kommunernes opgave er under forandring. Vi skal bevæge os fra at tilbyde til at facilitere. Vi skal blive meget bedre til at byde relevante parter ind til en perspektivrig samtale om, hvordan vi som lokalsamfund kan skabe bedre liv for borgerne”, siger Helene Bækmark.

”Det kan så igen skabe aktivitet, liv, initiativer og dermed gøre Faaborg-Midtfyn til et endnu mere attraktivt sted at bo, arbejde, drive virksomhed og besøge”.

Helene Bækmark tiltræder stillingen den 4. januar.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.