Indvandrere giver milliardoverskud

23/06/2011 12:47

Nick Allentoft

Indvandrere og deres efterkommere er blevet en god indtægtskilde. De giver økonomisk overskud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere indvandrere kommer i arbejde, og det skæpper i statskassen.
Nye tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at indvandrere og deres efterkommere i 2008 sikrede et overskud på 1,7 milliarder kroner.
En overraskende udvikling i forhold til 2004, hvor de tegnede sig for et underskud på 2,3 milliarder kroner.
Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, der står bag undersøgelsen, siger, at forklaringen på fremgangen skal findes ved, at det lykkes for flere indvandrere at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
- Undersøgelsen viser en betydelig fremgang i 2008 for indvandreres beskæftigelse. Jo bedre beskæftigelsen ser ud, jo mere falder indvandringens omkostninger også, siger hun og peger på, at det er en anden type indvandrere, der i dag kommer til landet end tidligere.
- Der kommer flere af familiemæssige årsager eller personer med en beskæftigelsesaftale, siger hun med henvisning til, at mellem 5 og 6 ud af 10 indvandrere de seneste år har været i beskæftigelse. Tidligere var det kun godt 3 ud af 10.
Også for gruppen af ikke-vestlige indvandrere går det den rigtige vej fra et underskud på 12,8 milliarder i 2004 til et underskud på 9,1 milliarder i 2008. Deres bidrag til samfundet er altså fortsat i negativ.
Og integrationsminister Søren Pind (V) mener da heller ikke, at den positive udvikling er grund nok til at læne sig tilbage.
- Det er naturligvis glædeligt, men vi er langt fra i mål: Vi skulle jo ideelt set gerne have et økonomisk plus i stedet for et minus ud af indvandringen, siger han.
/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.