Susse Maria Holst tiltrådte 1. februar 2014 stillingen som kommunikationschef i Danske Regioner efter Jacob Winther, der forlod stillingen tilbage i november. Som kommunikationschef i Danske Regioner skal Susse Maria Holst videreudvikle Danske Regioners kommunikationsindsats og understøtte den strategiske interessevaretagelse.
”Danske Regioner er en central aktør i forhold til at sikre både forskellighed og sammenhængskraft på vigtige velfærdsområder i Danmark. Jeg håber, at jeg kan medvirke til, at Kommunikationen fra Danske Regioner bliver endnu mere offensiv, målrettet og vedkommende,” siger kommunikationschefen til DenOffentlige.dk.
Susse Maria Holst har en baggrund som cand.comm. og kommer fra en stilling som sekretariatschef i Socialpædagogernes Landsforbund. Hun har tidligere arbejdet som kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen, LO og Dansk Flygtningehjælp, hvor hun har arbejdet med kommunikation og interessevaretagelse.
Tilmeld nyhedsbrev
Mest Læste
Annonce
02/3/23 3:09