Patient og system er blevet partnere

Velfærd

10/05/2012 09:50

Nick Allentoft

Fremtidens sundhedsvæsen har brug for engagerede og deltagende patienter, hvis behandlingerne skal foregå effektivt og succesfuldt. Det er konsekvensen af en udvikling, hvor information, ny teknologi og muligheden for at behandle stadig flere diagnoser konstant øger presset på sundhedsvæsnet. Derfor er en historisk kulturforandring i gang i sundhedssystemet.

Der var engang, hvor al autoritet på et sygehus lå hos lægerne, og det øvrige personale sikrede omsorgen og trygheden. Engang, hvor en diagnose hed behandling eller restlevetid, og hvor sygehuset lugtede af sygdom.

I dag er autoritet udfordret af viden og selvstændighed, restlevetid afløses af raskmeldinger og et sygehus er historie mens hospitalet overtager og ord som sundhedscentre, rehabilitering, genoptræning og det nære sundhedsvæsen revitaliseres. Samtidig lever vi en tid, hvor patienterne med få klik kan dele en dårlig oplevelse med hele verden, og dermed kortslutte arbejdsdagen for enhver leder og medarbejder. For den enkelte patient betyder det, at man ikke længere er et nummer i rækken.

Patienten er blevet sundhedssystemets partner.

Det sunde partnerskab
Med et moderne engelsk udtryk kalder de det Patient Empowerment, og på godt dansk kan man kalde det patient involvering. Sundhedssektoren er begyndt at se patienten som borger og borgeren som en vigtig partner for succes.

Regionsdirektør Helle Ulrichsen fra Region Hovedstaden sætter ord på.

”Patient empowerment betyder, at patienterne får undervisning i at håndtere egne ressourcer og blive aktive medspillere i behandlingsforløbet. Det vigtigste er selvfølgelig en tilfreds, tryg og involveret patient, men det handler ikke kun om, at sundhedsvæsnet gør noget for patientens skyld.”

Barnet har fået et navn, og dermed kan en ny bølge af metodik skylle ind over den offentlige sektor. Det handler nemlig også om økonomi.

”Vi kan faktisk opnå både højere sikkerhed og bedre kvalitet, hvis sundhedsvæsnet ser patienten som aktiv og ligeværdig partner, lytter og fornemmer, hvor patienten vil hen, og har en kultur, der understøtter patient empowerment. En velinformeret patient og et velforberedt behandlerteam sparer ressourcer og giver de bedste behandlingsresultater,” påpeger Helle Ulrichsen, som forklaring på patient empowerments popularitet i sundhedsvæsnet.

Patienten er ikke en pakke
I Region Nordjylland peger direktør Dorte Stigaard på, at netop samarbejdet med patienten er afgørende for succes. Det stiller nye krav til hver eneste sundhedsprofessionelle medarbejder.

”Der skal to til en tango, så det er ikke nok, at patienterne får en ny rolle. De sundhedsprofessionelle skal også være parat til ikke ’kun’ at samarbejde på tværs af specialer, faggrænser og sektorer om patienten, men også med patienten, siger Dorte Stigaard, som også lægger vægt på, at patienten har et privat netværk, der påvirkes og involveres, når en borger bliver syg.

”Både pårørende og patientens private netværk har i det hele taget afgørende betydning, og skal derfor tænkes ind i loop’et. Patienten er ikke en pakke, som afleveres syg til sundhedsvæsenet, og så returneres rask til hjemmefronten,” siger Dorte Stigaard, der således bringer behovet for god kommunikation i spil. Her har Region Sjælland har målrettet fokus.

Det handler om kommunikation
Et samfund, hvor hver eneste borger har mulighed for at søge egen viden om egen sygdom udfordrer behandlingssystemet. Patienten kommer til en behandling med en masse spørgsmål, men møder et system, der producerer diagnoser og operationer snarere end samtale. Ifølge Region Sjælland skyldes næsten 40 procent af alle klager dårlig eller mangelfuld kommunikation mellem patient og behandlingssystemet.

”Som udgangspunkt skal den sundhedsfaglige behandling naturligvis være i orden, men når patienterne vurderer deres møde med sundhedsvæsnet, forholder de sig til den samlede oplevelse, og her spiller kommunikationen en væsentlig rolle,” fortæller chefkonsulent Louise Hørslev fra Region Sjælland, der simpelthen har udviklet et kodeks for god patientkommunikation.

”Enhver patient møder sundhedsvæsnet med nogle forventninger, og groft sagt kan selv den bedst mulige behandling ende med stor utilfredshed hos patienten, fordi han eller hun havde helt andre forventninger,” siger Louise Hørslev.

I erkendelse af, at dårlig kommunikation afføder mange klager iværksatte Region Sjælland et omfattende projekt, der involverede alle 12.000 medarbejdere under overskriften ”Klar Tale”. Fra Roskilde Universitet blev forskeren Helle Petersen, som gennem flere år har forsket i hospitalers kommunikation, koblet på projektet.

”Når man taler ordentligt med hinanden og med ledelsen på arbejdspladsen, bidrager det til trivsel, effektivitet og engagement og dermed også til en bedre udnyttelse af ressourcerne. Det overraskende er, hvor opmærksomme patienterne er på tonen personalet imellem. Den interne kommunikation er afgørende for patienternes tryghed,” fortæller Helle Petersen.

FAKTA:
Uddrag fra Region Sjællands kodeks for god patientkommunikation:

* Vi er altid velforberedte
* Vi taler klart og forståeligt med respekt for den enkelte patient
* Vi undgår eller forklarer fagsprog
* Vi sikrer, at information og aftaler er forstået
* Vi lytter og taler direkte med patienten og anerkender patienten som et individ med egne ønsker, holdninger og behov
* Vores kropssprog signalerer tillid og nærvær
* Vi sikrer, at patienten er oplyst om sine rettigheder, herunder adgang til egen journal
* Vi sikrer, at patient og pårørende altid ved, hvem de kan kontakt
Kilde: Region Sjælland

/NA/
 

Mest Læste

Annonce