Patientforeninger: Vi er nødt til at slå kommunerne i hovedet

Velfærd

03/10/13 12:57

Freja Eriksen

Der er et rolleskifte på vej for patientforeningerne. I takt med at velfærdssamfundet ændrer sig som følge af besparelser og fejlvurderinger i kommunerne, bliver organisationerne mere bevidste om at kontrollere kommunerne og vejlede deres medlemmer professionelt. Kræftens Bekæmpelse, Danske Handicaporganisationer og Scleroseforeningen er frustrerede over et fejlbehæftet offentligt system.

”Man har ikke skåret ind til benet - man har skåret benet af, ” siger Nadia Buchard, ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen.

”Vi oplever, at man som borger, som medlem, som menneske med sclerose, har det rigtig vanskeligt i mødet med det offentlige. ”

Den oplevelse deler direktør for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen:

”Vi ser os nødsaget til at ændre adfærd fordi, kommunerne med deres fejl ikke prøver at se på hvad borgeren har brug for - men ser på, hvad de kan slippe af sted med. Det er det indtryk, man må få, når man ser hvor mange fejl der sker. ”

Stig Langvad, formanden for Danske Handicaporganisationer,  er enig.

”Kommunernes besparelser rammer ekstremt slemt, ” siger formanden for Danske Handicaporganisationer, der repræsenterer 32 medlemsorganisationer med over 320.000 medlemmer i alt.

DenOffentlige.dk har talt med flere patientforeninger i forlængelse af, at markedet for private professionelle rådgivere er ureguleret, og senest historien om en ny social modstandsbevægelse. Budskabet er samstemmende en stigende bekymring over antallet af fejl, og den manglende indsats såvel politisk som i systemet.

Ny social modstandsbevægelse

Velfærdsmodellen er under forandring. Staten bliver styrket og samfundet klemt. Det har fået flere og flere til at samle sig i protest. Vi kalder det den sociale modstandsbevægelse, som mobiliserer mennesker i protest mod konkurrencestatsreformer og i kamp for at bevare og styrke samfundet. De drømmer om velfærdssamfundet. 

Læs mere her

Tocifrede antal fejl

”Fra 2010 til 2011 er andelen af hjemvisninger fra De sociale Nævn steget fra 7 til 40 procent af de ankesager vi hjælper vores medlemmer med, på grund af forkerte afgørelser eller fejl i sagsbehandlingen hos kommunerne, ” siger Nadia Buchard.

Hun peger på, at overraskende mange får medhold, og dermed bidrager til at øge usikkerheden omkring kommunernes egne afgørelser.

”81 procent af de ankesager, som blev afgjort i 2011 fik helt eller delvist medhold i klagen. ”

Den gennemsnitlige omgørelsesprocent blandt landets kommuner har ligget nogenlunde konstant på et sted mellem 25 og 29 procent siden 2007. Leif Vestergaard Pedersen finder det meget bekymrende, at denne udvikling ikke tænder alarmknapperne rundt omkring.

“Tænk hvis det var forsikringsselskaber. Hvis det var i Skattevæsenet - hvis der var fejl i 95 % af de selvangivelser, de sendte ud til borgerne.,” sammenligner Leif Vestergaard Pedersen.

Direktøren for en af landets største og med indflydelsesrige patientorganisationer refererer samtidig til en praksisundersøgelse fra Beskæftigelsesankenævnet, der viste at antallet af fejl i afgørelser om ophør af kontanthjælp i 2012 var hele 95 procent i Region Midtjylland.

”Sådan er det jo ikke i alle kommuner, men der sker fejl i en tocifret andel af samtlige sager i kommunerne. For mig er det helt uforståeligt at man kan slippe af sted med det,” siger han.

Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen og Danske Handicaporganisationer, der tilsammen repræsenterer omkring 802.500 danskere, beskriver entydigt, hvordan deres roller ændrer sig, forårsaget af besparelser i kommunerne.  

Ny rolle for patientforeningerne

”Vi vil vende tilbage til nogle gode gamle dyder ved at tilbyde ydelser. Vi vil få en større rolle som leverandør af forskellige elementer inden for velfærdssamfundet. Vi kommer til at løse en anden form for opgaver, som jeg ellers troede velfærdssamfundet ville udfylde,” siger Langvad.

”Det er positivt at vi gør det, men negativt at det skyldes besparelser, ” mener han.

Leif Vestergaard Pedersen ser patientforeningernes rolle ændre sig i en lignende retning,

”Patientforeningernes rolle i fremtidens velfærdssamfund bliver i stigende grad at hjælpe enkelte patienter og grupper af patienter. Vi kan jo ikke køre sagerne, men vi hjælper folk til hvordan, de skal køre deres sager, ” siger direktøren for Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse leder sågar efter alliancepartnere, der kan hjælpe med rådgivning af deres medlemmer.

“Det drejer sig dels om andre patientforeninger og virksomheder, som beskæftiger sig med rådgivning som en del af deres CSR arbejde. De er indignerede over det, som patienter og borgere bliver udsat for. At helt basale forhold ikke er i orden. At man accepterer så høje fejlprocenter. Så vi oplever, at den indignation som vi føler, den deles af professionelle, der arbejder inden for feltet,” siger Vestergaard Pedersen.

 

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse ser et grundlæggende problem med organiseringen i det sociale system.

”Jeg tror, at det er svært både at være rådgiver og kontrollant samtidig. ”

Formanden for Danske Handicaporganisationer ser også problemer i måden samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige fungerer i dag.  

”I gamle dage var samarbejdet nok mere positivt. Der var ikke det samme modsætningsforhold. Det er vigtigt at kommunerne ser civilsamfundet som noget man skal investere i, ikke bare noget der er der. Det er vigtigt, at man investerer i rammerne, ” siger Stig Langvad.

Han savner en positiv, konstruktiv dagsorden, hvor man som borger ”ikke bliver trukket til truget, men får lov selv at gå derhen. ”

Scleroseforeningen er enige i, at der sker en holdningsændring hvor man engagerer sig på en anden måde i velfærdssamfundet. Nadia Buchard mener, at Scleroseforeningens rolle i denne udvikling især skal være, at tage ansvar.

”Vi godt vil påtage os det ansvar der skal til, for at understøtte og bidrage med viden, der kan løfte kvaliteten i den kommunale sagsbehandling. Vi vil ikke ligge og kulegrave kommunerne, men være aktive medspillere til konstruktive løsningsforslag. For vi ved hvad problemerne er. Vi vil gerne se os selv som medspillere, ” siger Buchard.