ANMELDELSE: Det må skyldes social blindhed når Dagpengekommissionen nu vil justere dagpengesystemet med et teknokratisk fokus, der nærmest freder kommende djøffere.
“Når man lige har færdiggjort sin uddannelse, er det særligt vigtigt at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor sænkes dimittendsatsen med fire procentpoint for at styrke nyuddannedes tilskyndelse til at komme i arbejde.”
Dagpengekommissionen
Dagpengekommissionen har i to år arbejdet på et udspil til et nyt dagpengesystem. Læs alle artikler her.
Sådan lyder det fra Dagpengekommissionen i dagens pressemeddelelse. Fire procent skal således tilskynde studerende til at finde beskæftigelse hurtigt efter eksamen. Som aber i lianer har kommissionen lavet fornemt swung i beskæftigelsesområdets store økonomi, og fundet ud af, at en justering på 700 kroner pr dimittend kan finansiere initiativer der, hvor kritikken har været hårdest.
Problemet er, at de sølle fire procent man vil justere nyuddannedes dagpenge med udstiller hvad der sker, når makroøkonomi skal diktere forandringer, der rammer mennesker.
Stigning på 250 procent for at gå fra studie til ledighed
I en tid, hvor udsatte mennesker presses fra alle sider af velfærdssystemet virker det en kende besynderligt, at man vil fortsætte med at belønne nyuddannede for at gå fra studie til ledighed.
Handikappede, kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og andre udsatte grupper får rask væk beskåret ydelser med tocifrede procenter samtidig med at nyuddannede fra universiteter og handelshøjskoler kan få dagpenge straks eksamensbeviset er i hus.
Argumentationen for at skære i socialt udsattes ydelser har løbende været, at det får flere i beskæftigelse. Hvis det er rigtigt, holder man med de nuværende regler alle nyuddannede fra at søge beskæftigelse direkte efter studierne, når de kan øge den månedlige indtægt med omkring 250 procent straks efter gennemført studie.
Ingen studerende står i direkte forlængelse af eksamen med et eksistensniveau, som pludselig øger leveomkostningerne med 250 procent - og hvis de gør, så får de hjælp på anden vis end SU. Jo, nyuddannede i kollegieboliger skal ud af boligen i løbet af ganske kort tid efter bestået eksamen, men det er så også den eneste væsentlige forskel.
Alligevel kan en SU på 5.903 kroner veksles til dagpenge på godt 14.690,- kroner fire uger efter eksamen. Det er værdipolitisk vanvid og giver ikke mere mening ved at justere med fire procent, eller cirka 700 kroner. Jo, i det makroøkonomiske perspektiv har Dagpengekommissionen fundet 290 millioner kroner, men tænk hvis den havde haft modet til at foreslå eksempelvis en dagpengesats for nyuddannede. Den kunne begynde på SU-niveau og stige efterhånden som erfaringen på arbejdsmarkedet berettiger det - og det ville så frigøre 1-2 milliarder kroner eller mere til at investere andre steder i dagpengesystemet.
Man tramper nedad
Kommissionen forstærker således et paradigme, hvor man freder middelklassen og hellere end gerne skærer i ydelser til socialt udsatte, flygtninge og handicappede med kort varsel og dermed svækker deres i forvejen vanskelige eksistensgrundlag.
Havde kommissionen haft mod ville der her have været en gevinst til andre ledige på 1-2 milliarder kroner (løseligt anslået, for det er vanskeligt at finde troværdige tal for præcis denne del af systemet) og de højlydte råb fra studerende ville lyde som et ekko af rigmanden, der brokker sig over at børnechecken er for lille.
Dagpengekommissionen har brugt to år og et ukendt millionbeløb på at komme med sine forslag. Mest af alt teknokratiske justeringer af et system, der åbenbart handler mere om, hvordan man sikrer retten til ledighed end mulighederne for at vende tilbage til beskæftigelse, hvis man bliver ledig.
Det er misforstået beskyttelse af middelklassens interesser, for trykket nedefra vokser, og det forplanter sig langsomt men sikkert til resten af samfundet.
Fakta om dagpengesystemet:
Nyuddannede fritaget for beskæftigelseskrav og krav om medlemskab i et år
En gruppe med særlige regler i dagpengesystemet er nyuddannede, der har afsluttet en uddannelse med en varighed på mindst 18 måneder. De er fritaget for såvel beskæftigelseskravet som krav om, at ledige skal have været medlem af en arbejdsløshedskasse i et år, før der kan udbetales dagenge.
Der er dog en karantæneperiode på en måned for nyuddannede, der ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse i et år. Knap 8 pct. af alle påbegyndte ledighedsforløb i 2012 involverede nyuddannede og ledige, der netop har afsluttet deres værnepligt.
Ydelsesniveauet for en dimittend er i 2014 godt 14.000 kr. om måneden, dvs. 82 pct. af den maksimale dagpengesats.
A-kassekontingenter dækkede i 2013 ca. 60 pct. af dagpengeudgifter
Dagpengesystemet er bygget over et kontingent, som bidrager til finansieringen af dagpengeudgifterne, mens den øvrige del af finansieringen dækkes af staten via skatterne.
I 2013 udgjorde de samlede udgifter til dagpengeudbetalinger knap 20 mia. kr., mens medlemsbidragene beløb sig til knap 12 mia. kr. inklusive administrationsbidrag men eksklusive efterlønsbidrag. Medlemsbidragene dækkede således ca. 60 pct. af de samlede udgifter til dagpenge - eller 8 milliarder blev finansieret over skatterne.
I 2008, hvor ledigheden var rekordlav, var situationen omvendt. Dengang oversteg de samlede kontingentbetalinger udgifterne til dagpengeudbetalinger med omkring 3 mia. kr. Det forventes ifølge DØR, at nettoudgifterne til dagpengesystemet for staten vil aftage de kommende år i takt med, at ledigheden forventes at falde, og beskæftigelsen stiger.
1 ⁄3 af de forsikrede modtager dagpenge i løbet af 10 år
En opgørelse over de seneste 10 år viser, at knap 2 ⁄3 af alle forsikrede ledige de seneste 10 år ikke har modtaget dagpenge. Knap 29 pct. af de dagpengeforsikrede har været ledige mellem 0 og 25 pct. af tiden, svarende til højest tre måneders ledighed inden for et år, mens de resterende 6 pct. har været ledige mere end 20 pct. af tiden.
Ledige i kort tid
Knap 30 pct. af den årlige ledighed ligger inden for det første kvartal af dagpengeperioden. Til gengæld er det kun omkring 5 pct. af ledigheden, der ligger i ottende kvartal i nærheden af udløb af dagpengeretten.
30 pct. af de forsikrede ledige har nettogevinst fra forsikring
Ved en ledighedsgrad på 8 pct., svarende til fire ugers ledighed inden for et år, har ledige en nettofordel på ca. 8.000 kr. pr. år - personen får sit kontingent til arbejdsløshedskassen tilbagebetalt omkring fire gange.
En person, der gennemsnitlig er ledig halvdelen af tiden, har en årlig nettogevinst på knap 70.000 kr., når dagpengeudbetalingerne holdes op imod kontingentet til en arbejdsløshedskasse.
Kilde: Det Økonomiske Råds redegørelse fra efteråret 2014: (DØR Efterår 2014 kap II)
.
