Kommunaldirektørerne: Vi skal tilbage til fællesskabet

Velfærd

09/11/15 3:00

Nick Allentoft

Velfærd handler om at skabe smarte og effektive fælles løsninger, påpeger kommunaldirektørernes formand, Henrik Kolind. Derfor vil han have mere fokus på, hvordan samspillet mellem det offentlige og borgere og erhvervsliv bliver endnu bedre.

“Med velfærdsmodellen har vi bygget et system, der giver alle borgere mulighed for at passe deres arbejde mens den offentlige sektor så tager sig af en lang række opgaver på vegne af fællesskabet. Det er som om vi har glemt det.”

Sådan siger formanden for landets kommunaldirektører i et interview med DenOffentlige. Henrik Kolind er til dagligt kommunaldirektør i Roskilde Kommune, men blev i foråret sat i formandsstolen for kommunaldirektørernes fælles forening, KomDir. Det er herfra han nu efterlyser mere fokus på, hvordan velfærdsmodellen skal indrettes i fremtiden.

“Velfærdsmodellen er i bund og grund et forsøg på at lave en smart model for fælles løsninger på nogle af de generelle udfordringer vi som borgere har i hverdagen. Men vi har indrettet velfærdsmodellen med en række designfejl, som vi skal rette op på de kommende år,” mener kommunaldirektøren.

Han retter en central kritik mod den styring, som har udviklet sig siden Moderniseringsprogrammet i 1983, hvor markedstænkning og new public management tilført den offentlige sektor sin helt egen inerti.

Modernisering er mislykket

“Moderniseringsprogrammet fra 1983 og efterfølgende forsøg på at tøjle bureaukratiet har giver markedsstyringen for stor dominans. Vi bliver nødt til at rulle tilbage og styrke fællesskabet og faciliteringen af fælles løsninger. Her er civilsamfundsstrategi og innovation centrale elementer, som vi kommer til at fokusere betydeligt mere på de kommende år,” mener Kolind.

Dermed lægger han sig på linie med tidligere mangeårig topchef i Finansministeriet, Anders Eldrup, der var med hele vejen som ung fuldmægtig, da Moderniseringsprogrammet blev formuleret, til chef for Finansministeriet i ti år indtil 2001. I et interview med DenOffentlige erkendte Eldrup, at markedstænkningen havde givet den offentlige sektor sin egen styring og fjernet fokus på den primære rolle.

“Gennem de sidste 30 år har svaret på alle udfordringer hver gang været nye regler. Den tid er ved at være slut, tror jeg. Vi ser også nogle ændringer i den idealpolitiske tilgang, som kan resultere i en ny retning. Derfor kan man i dag tale om en offentlig sektor hvor kerneopgaven eksempelvis er fornuftig undervisning men ikke drift og bygning af skolerne,” sagde Eldrup, og opfordrede samtidig til et grundlæggende opgør med den overstyring, der har sneget sig ind i den offentlige sektor.

“Tiden er kommet, hvor velfærdsmodellen skal gentænkes for at bevare de grundlæggende værdifulde træk. Vi har brug for et Moderniseringsprogram 2.0."

Foreløbig har svaret på den udfordring heddet tillidsreform med fokus på syv principper for modernisering af den offentlige sektor. Men for Henrik Kolind og landets kommunaldirektører er der behov for en helt ny vinkel i debatten.

Offentlige sektor skal genopfindes

Kommunaldirektøren peger på, at den offentlige sektor kun har berettigelse, hvis den løser opgaver, som borgerne har behov for at få løst, og ikke mindst efterspørger fælles løsninger på.

“Efter de senere års besparelser og omstilling kan jeg se, at vi har behov for at gentænke hele den måde vi har indrettet vores offentlige sektor på. Jeg ved godt det er en politisk diskussion, men debatten er utrolig vigtig. Det her med justeringer af den økonomiske struktur gennem forskellige reformer rækker simpelthen ikke,” siger Kolind.

En af de politisk populære løsninger handler om at inddrage civilsamfundet, altså involvere borgerne og sætte frivillighed i system. Men også her mener Kolind, at der er behov for eftertanke.

Han er enig i, at samarbejdet mellem borgerne og den offentlige sektor er centralt, og ser også et stort potentiale i at de offentlige institutioner i højere grad skaber et fællesskab omkring sig, hvor borgerne er involveret. Men det skal ske i respekt for borgeren men også i erkendelse af, at den offentlige sektor leverer en ydelse, som har til formål at lette hverdagen for borgerne.

“Hvis vi skal lykkes med at skabe fællesskaber omkring de offentlige institutioner må vi væk fra den her markedstænkning, hvor borgerne kan vælge fra hylderne i velfærdssupermarkedet. Jeg mødte engang en direktør fra en stor dansk virksomhed. Han var flyttet med sin familie til Hong Kong, hvor de søgte om at få børnene optaget på en god lokal skole. I det forløb blev de indkaldt til samtale med skolelederen, som spurgte om, hvad familien ville og kunne bidrage med. Skolen forventede altså en relation med familien, og den tilgang kan vi godt lære noget af i vores udvikling af fremtidens velfærdsmodel,” mener Kolind.

Roskilde Festival viser vejen

Hans egen kommune har allerede solid erfaring med den værdiskabelse som civilsamfundets egne frie initiativer kan tilføre, nemlig Roskilde Festivalen, som hvert år inddirekte støtter mange af kommunens foreninger med millioner i kraft af betaling for frivillig arbejdskraft, som foreningerne stiller til rådighed i løbet af festivalen.

“Roskilde Festivalen er et utrolig vigtigt omdrejningspunkt for vores velfungerende foreningsliv. Masser at udvikling og en masse penge tilflyder vores civilsamfund i kraft af festivalen,” fortæller kommunaldirektøren.

Med fare for at fagforeningerne nu kommer efter ham, peger han på, hvor stort potentiale, der ligger, når man skaber det medejerskab og medborgerskab, der skaber værdifulde synergier.

“Vi regnede engang på det med afsæt i Festivalen daværende krav til frivillige. Hvis alle borgere leverede 24 timers hjælp (årligt i institutionerne vil det svare til at man øgede normeringen med ti procent. Det er voldsomt store tal, når man begynder at se institutionerne som et fælles ansvar,” siger Kolind, og understreger samtidig at værdierne handler om alt det, der ligger rundt omkring de fagprofessionelle medarbejderes opgaver.

“Det handler om at tænke mere i medborgerskab, hvor vi giver plads og muligheder, og måske ser kommunen i højere grad som en faciliterende aktør mere end en styrende eller producerende aktør,” forklarer kommunaldirektørernes formand.

Landekoder

Tabel med landekoder til udenlandske numre.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce