Ny bog forener centrale aktører om fokus op OPI og giver samtidig god baggrundsviden.

Ny bog viser vejen til vækst i velfærdssamfundet

Ledelse

27/10/2014 16:56

Nick Allentoft

En ny men endnu ung metode udpeges af flere centrale meningsdannere og organisationer som vejen til vækst. Ny bog - OPI * Debat og perspektiv - viser nu hvordan Offentlig-Privat Innovation bliver en central metode til at øge væksten i velfærdssamfundet. Med OPI kommer borgernes behov i centrum for nye produkter og løsninger. Det skaber bedre løsninger til borgerne og styrker virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling.

“Regeringen har en vision om en mere moderne offentlig sektor. OPI er en vigtig brik i at virkeliggøre visionen. Vi skal realisere og udbrede idéer, nytænkning og innovation for at bruge vores faglighed, vores tid og vores penge smartere.”

Sådan indledte tidl. Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager for snart et år siden OPI-stafetten på DenOffentlige. Ministerens klare budskab blev efterfulgt af en erkendelse.

“OPI forudsætter, at kommuner og regioner er modige, fordi det indebærer, at de tænker nyt, og ofte vil det også kræve, at de investerer,” skrev hun, og satte dermed rammen for en debat, der indkredser såvel udfordringerne som potentialet i fornyelsen af den offentlige sektor.

                                           Bestil bogen her.

Siden Vestagers indlæg har centrale meningsdannere deltaget i blogstafetten om OPI på www.denoffentlige.dk, og på hver deres måde forholdt sig til offentlig privat innovation. Deres bidrag foreligger nu i bogform suppleret af ny viden.

Læs mere om OPI

Følg vores store tema med fokus på offentlig-privat-innovationssamarbejde, OPI. Klik her.

I OPI projekter samarbejder offentlige og private aktører ligeværdigt om at skabe løsninger, som effektivt opfylder borgernes behov. Det er udråbt af såvel regering som faglige og erhvervsorganisationer som en central vej til fremtidig vækst, men stiller nye krav til alle aktører.

“De rette incitamenter er helt afgørende, når man skal udbrede OPI. Vi bør belønne de regioner og kommuner, som adopterer andres innovation, således at vi undgår igangsættelse af OPI-projekter inden for områder, hvor der i forvejen eksisterer brugbare løsninger eller produkter,” skriver Falcks topchef Allan Søgaard Larsen således i sit indlæg.

Den nye bog er en introduktion, der viser både kritisk sans og stor vilje og visioner fra en lang række centrale beslutningstagere. Den præsenterer også udfordringer og muligheder med OPI.

“OPI som løsningsmodel kræver, at vi tror på, at private aktører kan bidrage til at udvikle og innovere direkte ind i det offentliges kerneforretning, og samtidig udvikle bedre løsninger til markedet på baggrund af samarbejdet,” skriver nyudnævnte topchef for Københavns Kommune, Mikkel Hemmingsen i indledningen.

Han opfordrer til kritisk debat.

“Det må være på sin plads at rejse spørgsmålene: Hvor blev resultaterne af OPI af? Og hvorfor er det efterspurgte gennembrud ikke blevet til noget.”

Det er Susan Dalum, der har været projektleder på det største danske OPI-projekt de sidste tre år, enig i.

“Den offentlige sektor kan blive bedre til at dele viden mens et projekt er i gang. Man har travlt med selve projektet, og glemmer betydningen af, at kommunikere undervejs. Men ikke alle projekter skal fortsætte, hvis resultaterne undervejs eksempelvis peger på, at løsningen ikke er efterspurgt. Til gengæld kan der være høstet erfaringer, som kan bruges i et andet projekt, og den viden gælder det om at gøre tilgængelig så hurtigt som muligt,” siger Susan Dalum, der har skrevet et selvstændigt baggrundskapitel til bogen.

Et andet selvstændigt kapitel er skrevet af en af de førende forskere på OPI-området, Lena Brogaard, der analyserer og perspektiverer indlæggene.

FAKTA: Bogens skribenter tæller 

Mikkel Hemmingsen, Adm. Dir., Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, '

Margrethe Vestager, Konkurrencekommisær, EU,

Allan Søgaard Larsen, CEO, Falck,

Gitte Bengtsson, Regionalpolitisk direktør, Danske Regioner,

Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør, Højteknologifonden,

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti,

Bjarne Corydon, Finansminister, Karsten Dybvad, adm. dir., Dansk Industri,

Martin Damm (V), formand for KL,

Bente Sorgenfrey, formand for FTF,

Jens Klarskov, adm. dir., Dansk Erhverv,

Dennis Kristensen, formand for FOA,

Hosea Dutschke, direktør, Sundhed og Omsorg, og Jan Beyer Schmidt-Sørensen, erhvervschef, Aarhus Kommune,

Birgitte Dam Kræmmergaard, adm. dir. Zealand Care,

Lisbeth Valther, adm. dir., SE Next Step A/S,

Ulrik Rokkedal Therkildsen, Direktør, Philips Healthcare Danmark.

 

OPI – Debat og perspektiv – en blogstafet fra DenOffentlige

Udkommer 28.10.2014 på forlaget Mediehuset DenOffentlige.

Udgivet i samarbejde med OPI-Lab.

Kan købes i boghandlere over hele landet og online som ebog. Bestil her. 

Pris: 248 kr., 132 sider

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.