Tørresnoren blafrer og patienten er syg - igen

Endnu engang er en minister ude med kritik af kommunerne – denne gang sundhedsministeren, der kalder det nære sundhedsvæsen for en ’syg patient’ og revser os for uacceptable og uforklarlige forskelle i sundhedsindsatsen. I kommunerne undrer vi os.

En minister melder sin ankomst i kommunen. Hun vil gerne se og høre, hvordan velfærden løses ude ’virkeligheden’, ude hos borgerne. Kommunen er på den anden ende i dagene op til besøget for at kunne vise det arbejde frem, som man er stolt af, og som lykkes rigtig godt.

Dagen oprinder, ministeren ankommer og får en præsentation af aktiviteter der er relateret til det nære sundhedsvæsen, en rundtur til den vellykkede beskæftigelsesindsats, der bringer de udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Måske når man også et besøg på misbrugscenteret, der fortæller om deres helhedsorienterede indsats og gode resultater på baggrund af et tæt og koordineret samarbejde på tværs af faggrænser.

Alt sammen rigtig fint, synes både minister og kommune. Indtil ministeren kommer hjem og får præsenteret en ny rapport, 21 påbud på et område med hundrede tusind kontakter hvert døgn eller undersøgelse af de kommunale sundheds-, social eller beskæftigelsestilbud. Så er den gal igen. Kommunerne gør det ikke godt nok, nu må der sættes ind, strammes op, reguleres og sendes task forces afsted.

Tørresnoren blafrer, patienten er syg.

Vi vil det samme – det bedste for borgeren

Det opleves efterhånden som hverdagskost, at ministre kritiserer opgaveløsningen i det offentlige. Sidste år hængte socialministeren kommunerne til tørre. Nu mener sundhedsministeren, at forskellene i det nære sundhedsvæsen i kommunerne er uacceptable og uforklarlige. Ja, nærmest i kategorien ’en syg patient’, som hun udtrykte det på KL’ s Social- og Sundhedspolitiske Forum i Aalborg for nylig.

Det må være bekymrende for en minister, der samtidig lægger op til, at vi i kommunerne hele tiden skal løse flere opgaver i det nære sundhedsvæsen. For faktum er, at det største, danske sygehus i dag er i borgerens eget hjem.

Så – i det kommunale system modtager vi disse politiske udmeldinger med undren. Vi ved jo godt, at den kommunale indsats hele tiden skal optimeres og forbedres, hvilket vi oplever stor vilje til, både politisk og administrativt. Og vi har i kommunerne et stort fællesskab om, at vi vil det bedste for borgerne. Det betyder bl.a., at vi opsøger viden fra andre kommuner og regioner, vi deltager i udviklingsprojekter, investerer i uddannelse og teknologi - og frem for alt fastholder et stærkt fokus på at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov i et tværgående, kommunalt samarbejde.

Dette tværgående samarbejde er meget meningsfuldt, men også svært – ligesom det er det i regioner, ministerier og private virksomheder. Men netop fordi det er meningsfuldt, arbejder vi fokuseret og bliver også dag for dag bedre til det.

Ja, vi er 98 forskellige kommuner

Men ja – vi er forskellige i landets 98 kommuner. Og det vælger jeg at tage som en ros og anerkendelse. For der er stor forskel på, om den kommunale diameter på fem eller 70 km. Og på, hvor lang afstanden er til det lokale sygehus. Det betyder fx, at de geografisk store kommuner ikke kan samle deres aktivitet ét sted – uanset hvor meget vi gerne vil optimere og sikre et samlet fagligt stærkt tilbud.

Vi ved af erfaring, at for den svageste borger er afstanden til velfærdstilbuddene en kæmpe barriere. Derfor skal der lokalt være tilbud, som tilpasses de lokale behov, også selvom det kan være dyrere og måske give knapt så mange tilbud, men til gengæld kommer borgerne.

Ligeledes er det velbeskrevet, at uddannelsesniveau og sundhedsprofiler er meget forskellige. Borgerne er sundere og levere længere i de nordsjællandske kommuner end fx på Lolland-Falster og Sydsjælland. Forskelle, vi også ser andre steder i landet. En af konsekvenserne af det er, at de kommunale sundhedstilbud skal være tilsvarende forskellige for at matche borgernes varierede behov.

Vi oplever også, at der i perioder er så stor en tyngde på visse områder, at det er hensigtsmæssigt at prioritere særlige opgaver på bekostning af det brede tilbud. Det kan fx betyde, at patientskoler prioriteres højt, mens den mere borgerrettede forebyggelse ikke kan tilgodeses i det ønskede omfang. Og det er helt i tråd med den kommunale ret til at prioritere. 

Spørg os, hvorfor vi gør som vi gør

Derfor kunne jeg godt ønske mig, at ministrene i stedet for gang på gang at revse kommunerne, prøvede at sætte sig ind i, hvorfor vi løser opgaverne, som vi gør. Spørg os! Der er altid gode begrundelser og faglige overvejelser bag. En større opbakning og støtte til vores arbejde kunne også være med til at skabe større tillid til vores velfærdssamfund og måske også betyde, at udfordringen med at rekruttere bl.a. læger, sygeplejersker og andet sundheds- og omsorgspersonale i yderkommunerne, ville blive mindre.

Så, kære ministre: Vis tillid til, at vi – jeres politiske kollegaer og embedsmænd i kommunerne – gør det bedste for borgerne, der hvor borgerne lever og bor. Og næste gang, I kommer på besøg hos os, så spørg ind til de ting, I undrer jer over, eller som ikke virker så lette at løse. Så kan vi måske undgå flere tørresnore og ”syge patienter”.

Emneord: 010618, FSD, Helle Linnet, KL, Social- og sundhedsområdet
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved...
Aktivitet: Artikler: 60 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 05.06.18 M.S. Carstens
    Att H. Nielsen :

    Så har sygeplejerskerne i Thisted kommune da vist alligevel ret i deres ageren:
    at kan de ikke få opmærksomhed på anden måde , så afsætter de gerne 20-30 minutter af deres kostbare tid (i nattevagterne!) på, at underkue en borger, fremfor at gå et omsorgssvigt (af en sosu-assistent) efter i sømmene.
    Hvis det er slige sygeplejersker du taler om, må jeg henstille til, at de prioriterer deres arbejde indflydelse og uddannelse bedre.

  • 05.06.18 H. Nielsen
    Et samlet sundhedsvæsen ønskes

    Fint med dialog og svar på andres Kritik eller ros.
    Jeg er dog en bekymret medarbejder i sundhedssektoren, som har stor erfaring både fra top og direkte erfaring hos borgerne. Jeg mener at vide hvad der foregår.
    Sundhedsvæsenet er på den ene side dybt preofessionelle med dybt engagerede sygeplejersker, dosuer og læger kombineret med hjælpere der har ingen eller kort sundhedsfaglig uddannelse. Hjælpegruppen bliver større og større og kravene og forventninger også større.
    Der burde ansættes flere sygeplejersker i kommunerne, for de gør hver dag en kæmpe forskel og de har uddannelsen til at agere på højt nok niveau. Men sygeplejersker i kommunerne i Hjemmesygeplejen er då hårdt beskæftiget st de har 20-25 besøg i en vagt, en køretid fra borger til borger der ikke matcher virkeligheden. En sygeplejerske kan i en vagt køre 100-170 km, vel og mærke som din egen chauffør, mens telefonen kimer fra borgere eller de ufaglærte medarbejdere som har brug for hjælp til vurdering af medicin, borgers situation m.v.
    Til de samme patienter kører vagtlægen ud
    De chauffør i taxa til en løn der er 10 gange så høj som en sygeplejerske.
    Ssygeplejersker, sosuer og hjælpere arbejder hver anden week-end året rundt og på stort set alle helligdage, men ulempebetalingen gor dette er stort set ikke eksisterende. Dvs ganske almindelig kavtbetalt løn for at arbejde aften, nat, eeek end og helligdage, året rundt. Ferieafholdelse kan sygeplejersker ikke få 3 uger i træk i hovedferien, ihvertfald ikke med week end i begge ender. Dvs at hovedferien vil blive 18 dage. Sygeplejersker får at vide at de max i årets løb kan holde 2 ferie-week ender Per år, for de skal stå til rådighed for at arbejde hver anden eller tredje week end. Igen betaling for at arbejde i week enderne honoreres ikke meget anderledes end at arbejde på ensom hverdag. Betaling for disse ulemper er forringet år for år. En frokostpause er kun måske og hvis tiden tillader det, ofte er den fyldt med spørgsmål om patienter eller borgere eller opkald fra borgere eller samarbejdspartnere.
    I Hjemmesygeplejen tiden knap, 10 min afsat til palliation til terminale borgere og pårørende Per besøg, til givning SF smertestillende injektioner, lægning af subvutan nål, vurdering af den terminale borger, beroligelse af pårørende. Tak for kaffe, hvilken faglig person kan yde dette på så kort tid?
    Måden Man afsætter tid på er ofte en forhandling mellem akademiske medarbejdere, hvor minutter Henrik over bordet fastsætter hvilken tid der afsættes. Jeg vil give 10 min til en abdominaldrænage eller 20 min til en dialyse eller 40 min til intravenøs antibiotikabehandling, så skide værte med at tiden reelt er den dobbelte for at udgøre opgaven. Tro mig det giver stress/ presset arbejdsmiljø, at tiden der er afsat er urealistisk lav og det er uforskammet overfor borger og pårørende og direkte skadelidte for den sundhedsprofessionelle.
    Er det en ide at lave et samlet sundhedsvæsen? Regionerne tænker alt for meget


    i st udskrive borgere før end de er færdigbehandlet,
    hvis det var regionen selv, der måtte betale for recovery. Infektioner påført på hospitalerne skal varetages i kommunerne. Måske Mange hilsner kunne få glæde af det meget professionelle udstyr som regioner ligger inde med idag, hvis det også kunne bruges i kommunerne. For kommunerne har intet udstyr, så måske vi snart kunne få et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienter/borgere ikke er kastebold mellem to systemer, der tænker på deres egen økonomi. Regionerne sender jo regningen til kommunerne for deres indsats overfor patienterne, da vi jo idag betaler kommuneskat, men ikke regionsskat.Derfor er kassetænkningen stor og kreativiteten stor for st hive penge hjem til et dyrt sundhedsvæsen. Dyrt fordi lægerne er vellønnede inkl de praktiserende læger, medicin til patienter

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også