Tolkegebyret er dobbel symbolpolitik og forstærker lægemangel

Man indførte tolkegebyret i sundhedsvæsenet, fordi man ville spare penge og samtidig fortælle mennesker, der kommer til Danmark, at de forventes at lære dansk på tre år. Det fungerer bare ikke sådan. De faglige eksperter fik ret i deres bekymringer.

Sprogfolk, økonomer og sundhedsprofessionelles bekymringer blev tilbagevist med ganske forstemmende, klassisk magtretorik af den tidligere regering.

Nu har ordningen været gældende siden 1. juli 2018. Og der er ikke udsigt til, at den bliver afskaffet.

Ingen af gevinsterne er dokumenterede, nu hvor ordningen er i drift. Ordningen koster flere penge end den indbringer. Der er ingen dokumentation for, at man motiveres til at lære det danske sprog af udsigten til at kunne undvære tolk i sundhedsvæsenet ude i fremtiden.

Det er derfor tydeligt, at det var symbolpolitik at indføre ordningen.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Bekymringerne er blevet bekræftet af hverdagen i sundhedsvæsenet. Vi har syge borgere, der ikke længere kommer til opfølgning på deres kroniske sygdom, andre med akut sygdom, der venter for længe med at gå til lægen. Vi har mange unødvendige diskussioner med patienter, hvis dansk er for dårligt til konsultationsproces med lægen, men som selv synes, det er godt nok og ikke kan/vil betale et tolkegebyr. Mange kontroverser om brug af familiemedlemmer og børn som tolke. Vi har også måttet bruge tid på at skrive rigtig mange undtagelseserklæringer.

Tolkegebyret bidrager til, at læger bruger på tiden på de forkerte ting i et presset sundhedsvæsen (mere pseudoarbejde), vi øger uligheden i sundhedsvæsenet, og patientsikkerheden forringes. Vores arbejde saboteres, når kommunikationen er med fagter og tegn, og aben havner hos os.

Når den nye sundhedsminister nu, på trods af at erfaringerne er præcis så negative som forventet, melder ud, at tolkegebyret skal bevares, så forstærkes det andet signal i symbolpolitikken. Det handler om det signal, som sendes til os stressede fagfolk i sundhedsvæsenet: Vi vil blæse på jeres faglige indvendinger, at jeres arbejde saboteres, og at patienter kommer til skade i sundhedsvæsenet pga. tolkegebyret. Det er os, der bestemmer, og vi indfører mere pseudoarbejde, hvis det passer os.

Jeg kan sige med ret stor sikkerhed, at summen af den slags signaler (der har været flere af dem under den tidligere regering), virker som anti-rekruttering i hele min del af sundhedsvæsenet – almen praksis. Særligt hårdt vil det gå ud over rekruttering i de mest lægedækningstruede områder, f.eks. områder, hvor der bor mange med anden etnisk oprindelse end dansk.

Hvis den socialdemokratiske regering gerne vil have et engageret og effektivt sundhedsvæsen, så lyt til de faglige argumenter, det fremmer samarbejdet og effektiviteten.

 

Emneord: DSAM, Anders Beich, Tolkegebyr, 270819
Dansk Selskab for Almen Medicin på DenOffentlige.dk Selskabet har til formål at...
Aktivitet: Artikler: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 08.07.20 Sundhed
    Ny kræftbehandling skal omprogrammere kroppens immunceller

    Der er meget store perspektiver i en ny kræftbehandlingsmetode, der isolerer og ’om-programmerer’ kroppens immunceller. Det vurderer den danske kontraktproducent af celle-baserede immunterapier, Cbio A/S, som netop har rejst 26 mio. kr., der vil understøtte målsætningen om at gøre Cbio A/S markedsledende inden for denne type kræftbehandling. En behandling, der kan bringe nyt håb til terminalt syge kræftpatienter.

  • 30.06.20 Sundhed
    Nu åbnes der helt op for besøg på plejehjem og sygehuse

    Fra torsdag den 2. juli kan der som udgangspunkt frit aflægges besøg på både ude- og indendørs arealer på plejehjem, i plejeboliger og på aflastningspladser samt sygehuse og klinikker.

  • 27.06.20 Sundhed
    Gymnasieelever bliver inddraget i kampen mod antibiotikaresistens

    Nu får danske gymnasieelever mulighed for at prøve kræfter med natur- og ingeniørvidenskaben og måske endda være med til at gøre en opdagelse, der kan få kolossal betydning for millioner af mennesker verden over. En bevilling fra Novo Nordisk Fonden giver nemlig Aarhus Universitet mulighed for at lade eleverne deltage i vigtig forskning, der skal finde helt ny antibiotika.

  • 26.06.20 Sundhed
    Smitte|stop-appen downloadet tæt på en halv million gange

    For en uge siden lancerede Sundheds- og Ældreministeriet smitte|stop: en ny app, der kan bidrage til kontaktopsporing i tilfælde af smitte med COVID-19. Appen er downloadet 497.000 gange til og med i går. Appen giver mulighed for, at du nemt kan give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med coronavirus. Den funktion har 80 brugere inden for den første uge benyttet sig af.

  • 17.06.20 Sundhed
    Demonstrant smittet med corona, mange skal testes

    En person, der har deltaget i demonstration for Black Lives Matter i København, er nu konstateret smittet med COVID-19. Alle deltagere i demonstrationen opfordres til særlig opmærksomhed på symptomer på COVID-19 – og om der er grund til at blive testet.