Top 10: Her er hussalget steget mest i år

Salgstal for de første tre kvartaler af 2018 viser, at der er solgt to procent flere huse end i samme periode sidste år. I visse kommuner er der dog tale om markante stigninger på op til 34 procent.

I løbet af de første tre kvartaler af 2018 er der solgt 36.817 huse på landsplan. Det er to procent over niveauet fra samme periode sidste år. Det viser handelstal fra Boligsiden.dk.

Når året er omme, kan antallet af solgte huse derfor meget vel være højere end i 2017.

”Indtil videre har hussalget overgået sig selv hvert eneste år i dette årti, og vi har sagt i nogle år efterhånden, at det nok ikke kan blive ved sådan. Men efter tre kvartaler af 2018 kan vi konstatere, at hvis hussalget holder kadencen i den sidste fjerdedel af året, bliver det heller ikke i år, at den stime bliver brudt,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det stigende hussalg er bredt forankret over hele landet, og tendensen er, at salget er status quo eller lavere end sidste år i og omkring de største byer, mens det typisk stiger, når vi kommer lidt længere væk fra byerne.

Lemvig og Kerteminde topper

Tager vi et kig ned over listen over de kommuner med de største stigninger i salget, kommer vi da også både til Vestjylland, Fyn, Nordjylland og Nordvestsjælland. Øverst på listen ligger Lemvig og Kerteminde, hvor salget af huse er steget 34 procent.

”På grund af højkonjunkturen og den meget lave arbejdsløshed er der i øjeblikket meget stor mobilitet på boligmarkedet. Der er en stigende interesse for huse i nogle af de områder, der normalt bliver betragtet som en del af udkantsdanmark. De danskere, der har drømme om at bo uden for byerne, tør føre drømmen ud i livet, og det giver liv i kommuner som Lemvig, Kerteminde og Gribskov,” siger Birgit Daetz.

Det er fortsat i Aarhus Kommune, at der bliver handlet flest huse. I de første tre kvartaler af 2018, blev der handlet 1.754 huse i Aarhus. Det er fem procent færre end i samme periode sidste år.

Top 10: Kommuner med størst stigning i hussalget

1. Lemvig: 34 %
2. Kerteminde: 34 %
3. Gribskov: 27 %
4. Albertslund: 19 %
5. Rebild: 18 %
6. Faaborg-Midtfyn: 17 %
7. Holbæk: 17 %
8. Silkeborg: 16 %
9. Nyborg: 16 %
10. Kolding: 16 %

Se flere tal i artiklen på Boligsiden.dk.

Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 134 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 22.09.20 Infrastruktur
    Stor skov på vej til fynboerne

    En ny skov, der er over tre gange større end Sprogø, skal ligge nordøst for Svendborg og er nu kommet ét spadestik nærmere. Skoven bliver et grønt og rekreativt åndehul for naturglade fynboere og beskytter samtidig det lokale drikkevand.

  • 09.09.20 Infrastruktur
    DSB vil give kompensation til kunder

    Pressemeddelelse: Efter regeringens seneste anbefalinger og tiltag gælder der i visse tilfælde særlige refunderingsregler.

  • 23.04.20 Infrastruktur
    Politisk aftale om grønne busser og klimasamarbejdsaftaler

    Regeringen, RV, SF, EL og ALT er enige en aftale, der udmønter 75 millioner kroner til grønne regionale busser, ligesom transportministeren skal indgå klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med landets største kommuner. Begge tiltag skal være med til at accelerere den grønne omstilling af bustrafikken frem mod 2030.

  • 16.04.20 Infrastruktur
    Ny grøn erhvervsrabat på Storebælt

    For at tilskynde virksomhederne til at benytte de mest miljøvenlige køretøjer og for at forenkle erhvervsrabatterne på Storebæltsforbindelsen har et bredt politisk flertal (regeringen, RV, SF, V, DF, K og LA) besluttet at omlægge rabatterne, så der kun gives rabat ved brug af de mest miljøvenlige køretøjer.

  • 07.04.20 Infrastruktur
    Rigspolitiet: Første trin i enkontrolleret genåbning af det danske samfund

    Der tages nu hul på den første fase af en gradvis genåbning af det danske samfund. Rigspolitiet fortæller her, hvordan første trin af genåbningen kommer til at forløbe.