Foto: News Øresund

Topforhandlere meldt til politiet for at bryde tavshedspligt

Politiet undersøger, om nogle af hovedpersonerne under overenskomstforhandlingerne var for åbenmundede.

I kølvandet af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område undersøger Københavns Politi, om nogle af forhandlingernes centrale personer brød deres tavshedspligt. 

Det skriver netmediet avisen.dk

Undersøgelsen sker på baggrund af en anmeldelse fra en borger, som mener, at der slap for meget ud om samtalerne i Forligsinstitutionen. 

Københavns Politi forventer ifølge DR Nyheder at kunne efterforske sagen "forholdsvis hurtigt" og således tage stilling til, om der skal rejses sigtelse eller ej. 

Et brud på tavshedspligten kan potentielt udløse en bødestraf. 

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

Især den nu afgåede formand og chefforhandler for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, var ofte god for udtalelser til pressen, da forhandlingerne kulminerede i Forligsinstitutionen. 

Blandt andet fortalte han på et tidspunkt, at forligsmand Mette Christensen ikke agtede at udsætte de varslede konflikter - hvad hun imidlertid endte med at gøre alligevel.

Dennis Kristensen siger til avisen.dk, at han ikke har hørt fra Københavns Politi. Men udsigten til, at det skulle ske, tager han med ophøjet ro.

- Jeg har tidligere sagt til kollegerne, at hvis der skulle siges noget, kunne det være, at jeg skulle gøre det, for jeg kunne altid sidde den af efter sommerferien, hvor jeg skulle på pension, siger han. 

Topforhandleren for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, mener, at han har overholdt alle spilleregler. 

- Jeg trækker vejret roligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have sagt, der skulle være forkert, erklærer Michael Ziegler, der ser frem til, hvad politiets efterforskning fører til.

- Hvis der for alvor var noget at komme efter, er det min vurdering, at det var noget, som Forligsinstitutionen selv ville have rejst, siger han til avisen.dk.

Ziegler erkender dog, at tavshedspligten var "et tema", som blev bragt op i Forligsinstitutionen. 

Parterne blev af forligsmand Mette Christensen således indskærpet, at der under forhandlingerne er "en snæver grænse for udtalelser til offentligheden". 

/ritzau/

Emneord: 170518, Dennis Kristensen, OK18, Michael Ziegler, Mette Christensen, FOA, KL, Københavns Politi, Offentlige overenskomster
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6646

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 17.05.18 Social
    Vi skal se på alle led i drabssag

    Sagen om drabet på en 55-årig købmand fra Suldrup i Nordjylland skal undersøges til bunds i alle led af behandlingskæden, mener LOS - Landsorganisationen for sociale tilbuds direktør Michael Graatang,

  • 12.03.18 Politik
    Regeringen: Privat lønudvikling er 8,6 procent

    Det er halve sandheder, når arbejdsgiverne påstår at deres ”tilbud” vil give lønstigninger til offentligt ansatte, der lægger sig op af de privates.

  • 09.03.18 Politik
    Jacob Bundsgaard bliver formand for KL

    KL's nye formand og næstformand samt bestyrelse er fundet ved Kommunalpolitisk Topmøde torsdag eftermiddag.

  • 08.03.18 Politik
    Lockout vil ramme almindelige danskere hårdt

    Lønmodtagerne ønsker en løsning for alle – ikke en lammende konflikt ! Med sine voldsomme lockout-varsler ved en kommende storkonflikt risikerer de offentlige arbejdsgivere at sætte hele den danske model på spil.

  • 05.03.18 Politik
    15.000 statsansatte er udtaget til konflikt

    De statslige fagforbund varslede fredag konflikt på op mod 150 statslige arbejdspladser. Det betyder at ca. 15.000 statsligt ansatte nedlægger arbejdet, hvis ikke det lykkes parterne at finde en løsning i Forligsinstitutionen