Tre gode råd til ny FGU i København

Uddannelse

09/05/2019 11:26

KVUC

Insister på at udvikle en ny fælles kultur. Et nyt tredje, hvor I tager det bedste fra de miljøer, som bliver samlet i de nye FGU'er. Sådan lød et af KVUC’s rektors tre gode råd til den nye FGU-institution i København ved en konference den 8. maj.

I Stjernesalen på Sankt Petri Passage bød rektor Anita Lindquist Henriksen velkommen, da overleveringen af KUU til den nye FGU i København blev markeret med lancering af en ny ”Grønspættebog”, som samler op på KVUC’s erfaringer.

Anita Lindquist Henriksen fortalte, at KUU har været en slags forløber for det, der nu er blevet til nye forberedende grunduddannelser. KVUC har prioriteret det højt at overlevere flest mulige erfaringer og gode råd.

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

I maj 2018 blev holdt en konference på KVUC, hvor en større evaluering af KUU blev præsenteret, og hvor elever på KUU gav ti skarpe råd til den kommende FGU.  Ved konferencen den 8. maj 2019 blev resultatet af et større arbejde med en ny bog ”Klar – Parat- FGU” lanceret. Bogen samler op på erfaringer ud fra interviews med lærere og elever og skal på den måde bidrage til at sikre overleveringen af viden fra arbejdet med KUU i hovedstaden.

"Der har været børnesygdomme og knaster - et bankende hjerte for målgruppen har været med til at skabe resultater" 

Anita Lindquist Henriksen ville gerne give nogle gode råd med på vejen. Først om fremmest konstaterede hun, at det har været et stort arbejde at samle syv aktører i hovedstaden, der ikke kendte hinanden, og hvor der var forskellige kulturer og pædagogiske og faglige tilgange.

- ”Det er lykkes, selvom der selvfølgelig har været børnesygdomme og knaster. Vi har opnået resultater og stigning i antallet af elever. Det er lykkes, fordi vi har mødt hinanden med respekt og engagement og med et bankende hjerte for vores målgrupper”, sagde hun.

Læs også hos KVUC: Ti skarpe råd fra unge til den nye FGU i Danmark i 2019

Anita Lindquist Henriksen tilføjede, at alt ikke er nået i mål. Det har fx været en stor opgave at integrere pædagogik og rammer omkring værkstedsarbejde og almene fagligheder. ”Men vi har fået taget godt hul på opgaven”, pointerede hun og gav tre gode råd til lederne og medarbejderne på den nye FGU:

  1. Husk at prioritere det tværgående pædagogiske udviklingsarbejde og rammesætte det godt. Det har vi ikke haft mulighed for at prioritere så meget, som vi gerne ville.
  2. Insister på at udvikle en fælles kultur om en ny faglighed og pædagogik. Et nyt tredje, hvor I tager det bedste fra de miljøer, der bliver overleveret til den nye institution.
  3. Hav respekt for medarbejdernes forskellige fagligheder. De er dygtige mennesker, som kommer fra stærke og forskellige pædagogiske miljøer.

Med de ord erklærede KVUC’s rektor, at tiden nu nærmer sig til den fulde overdragelse. Den 21. juni afholder KUU translokation på KVUC, hvor endnu et hold KUU elever fejrer, at de har gennemført deres uddannelse. Translokationen er blevet en vigtig og samlende begivenhed for alle i KUU Hovedstaden Bornholm.

Forberedende grunduddannelse - FGU

En ny forberedende grunduddannelse vil udfordre den sociale arv: Måske er vi på vej til at skrive uddannelseshistorie i Danmark. 

Læs mere om uddannelsens udvikling på DenOffentliges temaside

 

Sidst men ikke mindst lød der et stort tak til alle samarbejdsparterne for det samarbejde, der har været omkring arbejdet med KUU i hovedstaden.

 

Læs mere om konferencen den 8. maj og send en mail til [email protected], hvis du ønsker den nye bog.

FAKTA OM KUU

KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse) er en toårig ungdomsuddannelse, som fra august 2019 erstattes af Forberedende Grunduddannelse (FGU). Med uddannelsen kan man blive erhvervsassistent, med grundlag for at søge job, eller søge ind på anden ungdomsuddannelse.

Uddannelsen er opdelt i forskellige erhvervstemaer. I KUU Hovedstaden Bornholm, har vi udbudt: Genbrug, byg, bolig og design; Børn, unge ældre; Service turisme, kultur og fritid; Mad og sundhed; Kommunikation og medier. I uddannelsen har der været indlagt erhvervstræning (praktik) i op til otte uger. Uddannelsen har indeholdt værkstedsundervisning og almen undervisning i dansk og formidling, samt tilbud om matematik.

Konsortiet KUU Hovedstaden Bornholm har bestået af fem produktionsskoler, en ungdomsskole og et VUC. KVUC har haft tovholderfunktionen.

Læs mere på hjemmesiden for KUU

 

Mest Læste

Annonce