Tre nye chefer i Haderslev

Tre nye afdelingschefer er efter sommerferien startet i Haderslev Kommune. Dermed får kommunen nye chefer for sundhed, handicap- og psykiatri samt sekretariat- og udvikling.

De nye chefer er: sundhedschef Dorte Rørmann, sekretariats- og udviklingschef Merete Skovgaard-Jensen samt handicap- og psykiatrichef Peter Chortsen Isak.


-Det er en stor glæde for mig på direktionens vegne at kunne byde velkommen til tre nye afdelingschefer. Det er jo ikke hverdagskost, at vi rekruttere tre nye topchefer på samme tid, men det har været en positiv oplevelse, at så mange kvalificerede ansøgere har budt ind på en fremtid hos os, siger kommunaldirektør Willy Feddersen.

-Vi har efter et grundigt ansættelsesforløb nu fundet tre meget kvalificerede og dygtige chefer, som kan træde ind og bidrage med energi og impulser til det stærke hold, der udgør den centrale ledergruppe med i alt 12 afdelingschefer, siger Willy Feddersen.

Sekretariats- og udviklingschef

I den nyoprettede stilling som sekretariats- og udviklingschef tiltræder Merete Skovgaard-Jensen 1. august.

I sit nye job får hun det overordnede ansvar for betjeningen af byråd og direktion i form af sekretariatsbetjening/dagsordner, desuden får hun ansvaret for kommunikation (bl.a. hjemmeside, intranet, pressehåndtering) samt udviklingsområdet (havneområdet, landdistrikter, kontakt til erhvervsråd mv.).

Merete er 38 år, cand. scient. pol. og kommer fra en stilling som leder af fællessekretariatet i Hedensted Kommune.

Privat er Merete gift med Jens, der er landmand og mor til fire børn i alderen 5 til 13 år. Udover tiden sammen med børn og familie prioriterer hun fitness et par gange om ugen og holder meget af at slappe af med en god bog.

Sundhedschef

Den nye sundhedschef er Dorte Rørmann og tiltræder 1. september. Hun kommer fra en stilling som kvalitetschef på Sydvestjysk Sygehus, hvor hun har været siden 2006.

Sundhedschefen har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af hele Haderslev Kommune.

Dorte er 50 år, og oprindelig sygeplejerske, men er videreuddannet på masterniveau i sundhedsinformatik, som proceskonsulent og indenfor ledelse.

Privat er Dorte gift med Steen og sammen har de tre voksne børn. I fritiden dyrkes foreningslivet samt aktiviteter som sejlsport, yoga og løb.

Handicap- og psykiatrichef

Den nye handicap- og psykiatri chef er Peter Chortsen Isak, der tiltræder 1. september. Han har siden 2008 arbejdet i Odense Kommune. Først som økonomichef i Handicap- og Psykiatriafdelingen og siden 2011 som sekretariatschef i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Handicap- og psykiatrichefen i Haderslev Kommune har det overordnede ansvar for bo- og beskæftigelsestilbud til voksne handicappede, sindslidende, socialt udsatte og hjemløse samt misbrugsbehandling og specialuddannelse til unge og voksne.

Peter er 46 år og cand.scient.pol. og har desuden en master i Public Administration.

Privat er Peter gift med Lene, og sammen har de tre børn i alderen 4 til 14 år. Udover tiden sammen med børn og familie prioriterer Peter løbeture i skoven og holder meget af at slappe af i godt selskab med venner.

 

Emneord: Haderslev Kommune, Afdelingschefer, Dorte Rørmann, Peter Chortsen Isak, Merete Skovgaard-Jensen
Haderslev Kommune på DenOffentlige.dk Haderslev Kommune
Aktivitet: Artikler: 85 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også