Hver gang fire unge på 25 år stiller op på række, har de tre af dem gennemført en ungdomsuddannelse. Og sådan har det været i mange år, selv om de unge bliver tudet ørerne fulde af, at de skal uddanne sig. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Camilla Skovsbo Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank, siger, at det kan være svært for de unge mennesker, der går i de sidste klasser af folkeskolen, at finde ud af, hvad man vil efter skolen.
- Mange er måske skoletrætte og synes, at det lyder fristende at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Men det er vigtigt at tænke mere langsigtet. En uddannelse skal ses som en investering i sin egen fremtid, siger hun i en kommentar.
Camilla Skovsbo Erichsen påpeger, at man investerer en del år af sin ungdom med lav indkomst og har udgifter til bøger for udsigten til et højere lønniveau med en uddannelse i rygsækken.
Men de lidt ældre - derimod - har måske taget budskabet til sig. I hvert fald stiger andelen af 35-årige, der har læste videre støt.
Af alle personer, som i 2012 var 35 år, havde 43,2 procent fuldført en videregående uddannelse. Går man 10 år tilbage, lå tallet under 32 procent.
- Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det vigtigt, at danskerne uddanner sig. Uddannelse giver højere indkomst og dermed flere penge til forbrug, siger Camilla Skovsbo Erichsen.
- Det løfter privatforbruget og derigennem den samlede økonomiske vækst. Uddannelse er desuden med til at forbedre produktiviteten, så vi bliver konkurrencedygtige sammenlignet med de lande, vi handler med, siger forbrugerøkonomen.
Både med ungdomsuddannelser og med de videregående uddannelser er det kvinderne, der optager de fleste pladser på skolebænkene.
Af de 25-årige er det over 80 procent af kvinderne mod 73,7 procent af mændene, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Af de 35-årige har 51,2 procent af kvinderne gennemført en videregående uddannelse mod 35,5 procent af mændene.
/ritzau/
