Trepart på plads men ingen jubel

Læs alt om reaktionerne på trepartsaftalen her. Blå partier kritiske, organisationer optimistiske mens eksperter dumper forventningerne. Hent aftalen her.

- I dag har den danske model vist sig fra sin bedste side, udtaler Løkke i en pressemeddelelse.
 
Regeringen har en målsætning om, at hver anden flygtning skal i arbejde. Og med den netop indgåede trepartsaftale om integration har man taget et godt skridt på vejen derhen, må man forstå på både regeringen, arbejdsgivere, lønmodtagere og kommuner.  

Læs alt om trepartsforhandlingerne

Vi har samlet alle historier om trepartsforhandlingerne på denne temaside.

- Vi lever i en markedsøkonomi, og man kan ikke på den måde forpligte hinanden på nogle bestemte beskæftigelsestal. Men vi har opsat måltal fra regeringens side, fordi vi er nødt til at have et sigtepunkt for, hvordan opgaven skal løses, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).
 
 
Nogle af de punkter, som parterne er blevet enige om, er oprettelse af de såkaldte integrationsstillinger (IGU), for flygtninge, som kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb. Derudover kan virksomheder, der ansætter flygtninge, få en bonus på op til 40.000 kroner.
 
- Vi vil måle hver eneste af de ordninger, der nu er skabt og se, om det udvikler sig på en fornuftig måde i forhold til opgavens størrelse. Hvis ikke det sker, vil der selvfølgelig være kontakt mellem de ansvarlige parter for at se, om der skal korrigeres noget, siger Jørn Neergaard. 
 
KL har forventninger til virksomhederne
Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), stoler på, at danske virksomheder vil tage ansvar ved at ansætte flygtninge, selv om de ikke er forpligtet til det.
 
- Vi tror jo på arbejdsmarkedets parter, der har givet håndslag på at lægge den fornødne energi i, at der skal komme en volumen. Det, vi kan gøre, er at følge op på, om det sker, siger han.
 
Arbejdsgivernes forhandler, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, føler sig da også overbevist om, at virksomhederne nu vil levere.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

- Der er ikke noget, der hedder garantier i den her verden. Der er lavet et rigtig godt redskab, som vi er enige om vil være et stærkt bidrag til integrationsindsatsen. Virksomhederne er klar til at påtage sig et stort ansvar, siger han.

Det overrasker til gengæld cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, at trepartsaftalen om integration ikke indeholder et bud på en jobeffekt.
 
- Hele øvelsen handlede jo om at få flygtninge i job. Når man ikke kan levere et bud på jobeffekt, så kan det skyldes, at man i regeringen vurderer effekten af udspillet som værende meget lille og usikker, siger han.
 
Støjberg: Arbejdet begynder nu
Integrationsminister Inger Støjberg kalder trepartsaftalen for "rammen". Hun understreger, at det først er nu, "arbejdet for alvor går i gang". Og det er LO-formand Lizette Risgaard, der har forhandlet på lønmodtagernes vegne, helt enig i.
 
- Det er kun arbejdsgiverne, der kan åbne dørene. Jeg er sikker på, at det gør de. Det kan være svært at sige, hvor mange der lige skal i de forskellige forløb. Vi har forpligtet hinanden på dels at oplyse om alle de muligheder, der er, og så vil vi følge tæt, om arbejdsgiverne får åbnet dørene. Ellers er vi jo nødt til at mødes igen, siger Støjberg.
 
Regeringen og arbejdsmarkedets parter forhandler da også videre om blandt andet uddannelse, praktik og pension. Næste kapitel i forhandlingerne fortsætter fredag eftermiddag. 
 
- Det er regeringens ambition at fortsætte trepartsdrøftelserne om andre vigtige emner. Det vil jeg allerede tage hul på i morgen ved et møde med parterne i Statsministeriet, lyder det fra statsministeren.
 
Fortsætter allerede fredag eftermiddag
Løkke får fredag klokken 17 får arbejdsgiverne og lønmodtagerne på besøg i Statsministeriet. Her vil være fokus på at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser til alle dele af landet. Fagbevægelsen har løbende i forhandlingerne om integrationen understreget behovet for, at aftalen blev efterfulgt af emner som pension, uddannelse og praktik.

- Vi går i gang med arbejdet med at sikre, at vi hjælper dem, der står i forvejen og mangler et arbejde - og sikre flere praktikpladser til de unge og får opkvalificeret arbejdskraften, siger LO-formand Lizette Risgaard, der er lønmodtagernes forhandler.

Derudover venter der også regeringen et arbejde i at finde folketingsflertal til de initiativer i trepartsaftalen om integration, som kræver ny lovgivning. Regeringen satser på, at det kan falde på plads før sommerferien. 
 
De Radikale ser ud til at være klar til at hjælpe initiativerne igennem Folketinget. Beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen skriver således på Twitter:
 
- Godt arbejde. Videre af den vej.
 
Løkke skal dog ikke forvente en nem proces i egen blok.  
 
Blå støttepartier dumper Løkkes trepartsaftale
 
Hverken Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller De Konservative giver topkarakter til trepartsaftalen. Begejstringen for trepartsaftalen på integration er til at overse blandt Venstre-regeringens parlamentariske grundlag.  Således lyder der kritik fra både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, omend sidstnævnte også har et par pæne bemærkninger til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) store prestigeprojekt med arbejdsmarkedets parter.
 
Aftalen løser overordnet set slet ikke problemerne med at få flygtninge i arbejde, lyder kritikken fra Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen.

- Man skulle have taget fat på det helt strukturelle problem: At det er umuligt for mange indvandrere, specielt de nytilkomne, at komme i job med mindstelønninger på 110 kroner i timen. Der er simpelthen ikke nogen arbejdsgivere, der vil ansætte dem på ordinære vilkår, fordi man lider et tab. De er ikke 110 kroner i timen værd, siger Joachim B. Olsen.

Samme toner lyder fra De Konservatives beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov. 
 
- Det grundlæggende problem er jo stadig, at de fleste flygtninge ikke er danske lønninger værd, siger han, men roser i samme åndedrag de nye såkaldte IGU-forløb, hvor flygtninge i to år kan komme i job til en elevløn på 50-120 kroner i timen. IGU er en udmærket idé, men der var også mere oplagte idéer i form af eksempelvis en reel indslusningsløn. Hvis de virkelig havde villet noget, havde de lavet en mere direkte indslusningsløn, siger Jarlov.
 
Regeringen har ikke udregnet en egentlig jobeffekt ved trepartsaftalen, men stiler selv efter at få hver anden flygtning i job. Det vil i Rasmus Jarlovs optik kræve flere tiltag - også selv om han ser fine takter i aftalen.
 
- Men det er en masse små ordninger, der indfører en masse mere bureaukrati, siger han.
 
Det er helt andre årsager, der får Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til at stejle over aftalen. Den indfører med de toårige uddannelsesforløb med elevløn i hans optik "særbehandling af flygtninge og migranter".
 
- Et nyt lavtlønsarbejdsmarked er på vej. Og når de to år på lav løn er overstået, står dagpengesystemet klar, mens nye så kan blive ansat på den lave løn. Danskere kommer bag i boligkøen. Nu også i jobkøen, skriver han på Facebook.
 
Økonomer har delte meninger om ny flygtningeaftale
Flygtningenes adgang til arbejdsmarkedet skal blandt andet ske ved hjælp af en ny indslusningsordning for flygtninge (IGU), som kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb. Alt efter overenskomst og anciennitet varierer timelønnen fra 49 til 120 kroner.
 
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) erkender, at regeringen på nuværende tidspunkt ikke har beregninger af den forventede effekt. Og der er heller ikke meget håb at spore hos tænketanken Cepos.
 
- Vi forventer en meget beskeden effekt af den nye indslusningsordning. Der er en risiko for, at den ender som andre ordninger: Uden den fornødne effekt, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos til Politiken.
 
Cepos har slået på tromme for en indslusningsløn på 70 kroner i timen for ikkevestlige indvandrere – uden krav om uddannelse. En analyse fra tænketanken viser, at det på kort sigt kan bringe 4000 i beskæftigelse og over flere år cirka 10.000. 
 
Den nye aftale om integrationsgrunduddannelse vil langtfra have samme effekt, vurderer Mads Lundby Hansen. Han mener, at lønnen på op til 120 kroner i timen kan være for meget for en flygtning med blandt andet begrænsede sprogkundskaber
 
- Effekten ligger formentlig betydeligt under halvdelen af de 10.000. Jeg har ikke de store forventninger, siger han til Politiken.
 
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer direktør Lars Andersen, at effekten af indslusningsordningen godt kan blive "pæn og mærkbar". Men succesen afhænger især af behovet for arbejdsgivernes efterspørgsel på ledige hænder.
 
Forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed mener, at integrationsgrunduddannelsen kan have en effekt, fordi den tager fat om det problem, at de normale lønninger ikke stemmer overens med flygtningenes kompetencer.
 
- Men det er næppe en model, der i sig selv kommer til at løse hele problematikken, siger Jan Rose Skaksen, der bakkes op af professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.
 
- Jeg synes, det grundlæggende lyder som en fornuftig model, for den lægger op til, at man både får uddannelse og arbejdsmarkedserfaring. Men jeg kan være mere i tvivl om, at den kan flytte det, den skal, siger Bent Greve til Politiken. 
 
Regeringen skal nu til at samle folketingsflertal til de initiativer i trepartsaftalen, som kræver ny lovgivning.
 
FAKTA: Det er parterne blevet enige om i trepartsaftalen
Trepartsaftalen rummer 32 initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats og få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Her er nogle af punkterne i aftalen:
 
* Integrationsstillinger (IGU): IGU kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.
 
* Krav om jobparathed: Kommunerne skal som udgangspunkt vurdere flygtninge som jobparate. Kun i særlige tilfælde skal de vurderes aktivitetsparate.
 
* En styrket virksomhedsservice: Kommunerne skal styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser.
 
* Bonus: Virksomheder, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kr. i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år.
 
* Bedre screening og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet skal indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.
 
* Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.
 
* Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.
 
* Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten
ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger får mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen.
 
* Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrettes, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt.
 
* Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab
kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren
2016.
 
Kilder: Beskæftigelsesministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
 
/ritzau/
 
/ritzau/
 
Emneord: Trepartsforhandlinger, Integration, Jørn Neergaard Larsen, Mads Lundby Hansen, Cepos, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Inger Støjberg
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også