Foto: Rhinomind 2

Tvungen vuggestue til børn i ghettoområder

Forældre i ghettoer kan miste børnechecken, hvis ikke deres børn tager del i et obligatorisk læringstilbud.

Børn i ghettoområder skal lære dansk og danske værdier og traditioner, fra de er ét år. 

Det skal ske gennem tvungen vuggestue, hvis ikke de går i et dagtilbud. Det er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om. 

Hvis børnene ikke møder op, mister forældrene børnechecken, fremgår det af aftalen, som blev indgået mandag i Børne- og Socialministeriet.

Konkret skal børnene i et såkaldt læringstilbud på 25 timer, som skal fordeles hen over ugens fem dage, og så vidt muligt i børnenes vågne timer.

- Hvis man vokser op i et parallelsamfund og ikke har kendskab til danske værdier, så skal man lære dem. De første 1000 dage er de vigtigste i et barns liv, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Hun lægger op til, at børnene skal styrkes sprogligt og blandt andet lære om danske højtider som jul.

Ghettoer og ghettoudspil

Læs mere om regeringens ghettoudspil og de omstridte beboelsesområder på vores temaside. 

- Helt konkret kan det være sådan, at man møder ind klokken ni, hvor man har et målrettet forløb, hvor man enten har noget højtlæsning, eller der er nogle sanglege, siger Mercado.

- Det kan være rigtig mange forskellige ting. Fokus er på læring, og det kan sagtens foregå, mens man leger.

Forløbet skal være give børn i udsatte boligområder en bedre mulighed for at starte i skolen på lige vilkår med andre børn, håber ministeren.

I dag kan børn tvinges i institution, fra de er tre år. Det bliver nu sat ned til ét år, men kun i udsatte boligområder. 

Socialdemokratiet, der er med i aftalen, havde gerne set, at muligheden omfattede alle socialt udsatte børn - også dem uden for ghettoområderne.

- Der er børn, der er to år efter, når de starter i folkeskolen. Det har meget store konsekvenser.

- Vi har ikke kunnet komme igennem med vores ønske om, at det skal gælde socialt udsatte over alt, siger børne- og socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Det vil koste 94 millioner kroner om året at indføre tilbuddet, der ventes at træde i kraft 1. juli 2019. Pengene skal tages fra satspuljen.

I 2019 er det forventningen, at 500 børn vil komme i det obligatoriske læringstilbud. Det tal vil stige til 700 året efter.

Aftalen indeholder ligeledes en skærpelse af straffen for ledere i dagtilbud og skoler, der ikke underretter kommunen i sager, hvor der frygtes vold.

Det skal nu straffes med op til et års fængsel mod fire måneder i dag. Den del af aftalen ventes at træde i kraft 1. januar 2019.

Kattelem: Mulighed for hjemmeundervisning

Selv om regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med den nye aftale vil tvinge børn i ghettoområder i vuggestue, fra de er ét år, er der en kattelem.

Det vil nemlig være muligt at hjemmeundervise sit barn, så længe det står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud. Det fremgår af aftalen, der mandag er indgået.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) tror dog ikke, at de forældre, som forligspartierne prøver at nå, selv vil påtage sig opgaven:

- Det ligger det i det, at man som forældre bliver mødt af en række krav forud for det her. Hvis man opfylder dem, så er det klart, så kan man godt blive fritaget, siger Mercado.

- Men opfylder man ikke dem, fordi man intet kendskab har til danske samfund, så vil man opleve, at man skal lade sit barn indskrive i et obligatorisk læringstilbud.

Forældrene skal altså give deres barn den samme sproglige stimulering og viden om danske traditioner som i læringstilbuddet, hvis de skal kunne løfte opgaven selv.

I aftalen fremgår det, at forældrene inden for den første måned vil blive testet, såfremt de ønsker at gøre brug af den mulighed.

- Kommunen skal særligt lægge vægt på begge forældres sproglige kompetencer, herunder om de står mål med, hvad der kræves for at bestå 9.-klasses afgangsprøve i dansk, prøve i Dansk 3 eller lignende. 

- Hvis indsatsen står mål hermed, skal kommunen ikke foretage flere tilsynsbesøg, står der.

Forældre i ghettoområder har også den mulighed, at de flytter fra ghettoen, hvis de ikke vil have deres børn i det obligatoriske læringstilbud.

Det ser Mercado dog ikke som en svaghed i aftalen.

- Hvis det betyder, at flere flytter, fordi de er så trætte af et gratis obligatorisk læringstilbud til etårige, så kommer de ud og bliver blandet med andre, og det synes jeg kun, vi kan bakke op om og være glade for, siger hun.

/ritzau/

Emneord: 280518, Ghettoplan, Ghettoer, Børnecheck, Obligatorisk læringstilbud, Dagtilbud, Tvungen vuggestue, Børne- og Socialministeriet, Pernille Rosenkrantz-Theil
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også