Tyve tons testudstyr landet fra Hongkong til det danske sundhedsvæsen

6 nye testmaskiner er landet fra Hongkong og ved at være klar til at blive taget i brug. Sammen med maskinerne er der doneret udstyr til ca. 200.000 tests. Maskinerne er fordelt rundt i landet, så endnu flere danskere snart kan blive testet for smitte med COVID-19.

En stor sending med 6 testmaskiner er landet i Danmark og snart klar til at blive taget i brug. Sammen med maskinerne er der doneret udstyr til at udføre op mod 200.000 tests. Derudover kan regionerne løbende bestille og købe endnu mere udstyr, så maskinerne vil kunne teste flere end de 200.000, som der nu er modtaget udstyr til.

Maskinerne er placeret på klinisk mikrobiologiske afdelinger på Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Slagelse Hospital, Sygehus Lillebælt, Aalborg Universitetshospital og Århus Universitetshospital.

De første tests forventes at kunne blive udført så snart man er helt sikre på, at analysekvaliteten er af ligeså høj kvalitet som vanligt.

Endnu flere danskere kan testes

Næstformand i Danske Regioner Ulla Astman glæder sig over, at regionerne nu får maskiner og udstyr til at teste endnu flere.

Den seneste uges opgørelser for antallet af daglige testede viser, at antallet af danskere der testes er stigende – en helt naturlig udvikling efter de nye og udvidede kriterier i retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. 

- Vi ser i regionerne frem til at kunne teste endnu flere, end vi gør i dag. Vi har allerede udvidet vores tests til at omfatte alle med symptomer – også milde symptomer - og i den kommende tid vil vi teste alle, der skal indlægges på hospital for behandling af andet end COVID-19, for at forebygge smitte på hospitalerne. Flere regioner tilbyder også supplerende test af medarbejdere uden symptomer i ældre- og sundhedssektoren, hvis de arbejder med sårbare borgere. Den ekstra kapacitet vil gøre det muligt for os at følge med denne udvikling – også hvis behovet vokser i takt med genåbningen af samfundet, siger Ulla Astman.

Maskiner og udstyr doneret af dansk virksomhed

Testmaskiner og udstyr har en samlet værdi af ca. 35 mio. kr., som er doneret af en anonym dansk virksomhed og er købt hos og leveret af den kinesiske medicinalvirksomhed BGI. Donationen viser endnu engang, at hele Danmark arbejder sammen om at løse de udfordringer, sundhedsvæsnet og det danske samfund står overfor, fortæller Ulla Astman:

- Vi er meget taknemlige for de mange tilbud om hjælp, vi oplever fra erhvervslivet. Både når det drejer sig om konkrete donationer som denne, og når det handler om rent faktisk at fremskaffe varer på et presset globalt marked, siger Ulla Astman.

Foto: Pressefoto, Danske Regioner

Danske Regioner på DenOffentlige.dk Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner...
Aktivitet: Artikler: 25 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.02.21 Sundhed
    Patientrettigheder til hurtig udredning og behandling bliver genindført

    Antallet af COVID-19 patienter på sygehusene er nu faldet så meget, at patientrettighederne til hurtig udredning og behandling genindføres den 1. marts 2021. I dag er ca. 12 pct. af de medicinske sengepladser og ca. 15 pct. af de intensive sengepladser planlagt til COVID-19 i brug.

  • 25.02.21 Sundhed
    Kræftens Bekæmpelse: Sådan får vi tidligere og bedre diagnoser af kræft

    Halvdelen af alle kræftpatienter kommer ikke direkte i kræftpakkeforløb. Men ingen ved præcist, hvad der sker med dem. Og derfor kan sundhedsvæsenet heller ikke for alvor forbedre den tidlige opsporing af kræft. Og det er fatalt for patienterne. Kræftens Bekæmpelse udsender i dag en ny rapport, der skal bane vejen for forbedringer.

  • 23.02.21 Sundhed
    2.500 sårbare og ældre borgere får fremskudte vaccinationstilbud

    Borgere i 17 kommuner bliver visiteret til og kontaktet om et særligt vaccinationstilbud i uge otte. Vaccinationen kan ikke bookes online eller via telefon.

  • 23.02.21 Sundhed
    Pioner i blodkræftforskning modtager Hagedorn Prisen 2021

    10.000 danskere går uvidende rundt med kroniske blodkræftsygdomme og dermed risiko for bl.a. livstruende blodpropper. Det er et område, professor Hans Hasselbalch har viet sit professionelle liv til at forske i. Et arbejde, han betegner som en hjertesag. For sin imponerende og skelsættende indsats modtager han Hagedorn Prisen 2021 på 1,5 mio. kr.

  • 22.02.21 Sundhed
    Godt nyt: Flere lægemidler til sjældne sygdomme

    Flere patienter med sjældne sygdomme får mulighed for behandling, når der løbende godkendes flere lægemidler til sjældne sygdomme. Det er et stort plus for de mange patienter, siger Lægemiddelindustriforeningens koncernchef Ida Sofie Jensen.