UCC og Huset Zornig går sammen om ny uddannelsesvej

Velfærd

05/09/2013 14:35

Huset Zornig

Et nyt samarbejde mellem UCC og Huset Zornig skaber ny diplomuddannelse i Socialt arbejde og Sundhed på Professionshøjskolen UCC.

UCC og Huset Zornig er gået sammen om ny diplomuddannelse for at skabe en større kobling mellem socialt arbejde og sundhed.

»Som uddannelsesinstitution kigger vi ud i verden for at se, hvad der sker, og hvad der er vigtigt. Og det her er en vigtig kobling, som skal på dagsordenen, derfor rykker vi hurtigt,« fortæller adjunkt og udviklingskonsulent i UCC Christel Trøstrup om det nye samarbejde.

På diplomuddannelsen i Socialt arbejde og Sundhed i UCC kan man nu ikke alene opnå videnskabelig indsigt på sundhedsområdet: Huset Zornig bidrager med en erfaring, som kan skabe dybere forståelse for den sociale praksis, som uddannelsen er rettet mod.

»Der har aldrig før været nogen moduler, som er så skarpe på det her, som dem Huset Zornig er en del af,« lyder det fra Christel Trøstrup.

Samarbejdet opstår som en naturlig del af et fælles værdigrundlag hos de to parter. Huset Zornig arbejder for at sætte socialt udsathed på dagsordenen, mens Borger & Sundhed i UCC ønsker at skabe de bedste rammer for udsatte og på sundhedsområdet gennem god uddannelse.

Og de fælles værdier skaber begejstring, ikke mindst hos Huset Zornigs ophavskvinde Lisbeth Zornig Andersen.

»Jeg ser enormt meget frem til at være en del af det her projekt og jeg har store forventninger. Der er en stor og vigtig sammenhæng mellem det sundheds- og socialfaglige, og jeg er sikker på, at det her vil skabe noget rigtig godt,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

Samarbejdet betyder rent praktisk, at Huset Zornig er en integreret del af nogle af modulerne på Sundhedsfaglig diplomuddannelse.

»Vi har et solidt fagligt koncept for sammenhængen mellem sundhedsdelen og socialdelen. Vi ved også at der er behov for sammenhængende velfærd på tværs. Nu glæder vi os bare til at komme i gang « fastslår Christel Trøstrup.

Yderligere information og tilmelding:

https://mereviden.ucc.dk/videreuddannelser/desundhedsfagligediplomuddann...

For mere information kontakt:

Udviklingskonsulent og underviser Christel Trøstrup på 41898403
eller
Konsulent og foredragsholder Bettina Smed 60177205

Mest Læste

Annonce