1002 danskere er blevet spurgt om deres forhold til it-sikkerhed, og 42 procent af dem giver udtryk for, at de enten i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har mistet tilliden til informationssikkerheden i den offentlige sektor.

To ud af fem stoler ikke på offentlig it-sikkerhed

Politik

31/03/2015 10:05

Mikkel Sarka

Undersøgelse viser, at knap halvdelen ikke har tillid til, at data håndteres forsvarligt i det offentlige.

Den offentlige sektor har tilsyneladende et tillidsproblem, når det gælder it-sikkerhed.

Læs også: Undersøgelse: Offentlig it-sikkerhed har huller

Det er i hvert fald en af konklusionerne i den undersøgelse, som KMD Analyse offentliggør tirsdag.

1002 danskere er blevet spurgt om deres forhold til it-sikkerhed, og 42 procent af dem giver udtryk for, at de enten i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har mistet tilliden til informationssikkerheden i den offentlige sektor.

Mistilliden er også udtalt, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt de adspurgte er bekymrede for, om deres fortrolige personoplysninger kommer i hænderne på uvedkommende.

Her er 24 procent i høj grad eller meget høj grad bekymret for, at det kan ske, og yderligere 35 procent er i nogen grad bekymret.

Svarene stemmer overens med resultatet af en parallel undersøgelse, hvor 1001 ansatte i stat, amt og kommune er blevet spurgt om, hvordan de oplever it-sikkerheden på deres arbejdsplads.

Her svarer 50 procent, at de indenfor det seneste år har oplevet, at datasikkerheden er blevet brudt.

Det kommer til udtryk ved, at man deler brugernavn og password med sine kolleger for at få tingene til at virke, eller at fortrolige oplysninger for eksempel har været tilgængelige for ansatte uden relation til sagen.

51 procent af de adspurgte oplever desuden, at sikkerhedsreglerne kommer i vejen for produktiviteten, og 71 procent efterspørger mere undervisning i sikkerhed.

Mest Læste

Annonce