Ledelseskrisen er over os. Politiske partier oplever, at medlemmerne deserterer, de frivillige udebliver fra aktiviteterne i foreningerne, fagprofessionelle føler sig mødt med mistillid, borgerne føler sig dårligt modtaget af embedsmænd, og medlemmer i interesseorganisationer føler sig overset eller talt ned til.
Med Trump og Brexit har vi været vidne til, at denne mistillid kan risikere at gå ud over tiltroen til nagelfaste, politiske og demokratiske institutioner i vestlige liberale demokratier. Men måske er der en vej ud af ledelseskrisen, hvis lederne i en lang række organisationer tager ansvaret for at forny relationer og kontakter med deres egen sympatisører, følgere og medlemmer. Det er hovedbuskabet i en ny bog, ”Ledelse i politisk styrede organisationer”, som jeg har redigeret i samarbejde med Annika Agger.
Lederne i politisk styrede organisationer skal både håndtere legitimitetsforholdet til det politiske niveau – og til borgerne. Noget tyder på, at lederne har glemt – eller ikke er opmærksomme på det sidste. Her er der et stort behov for at genopfinde ledelse på tværs af de gamle sektorgrænser mellem stat, marked og civilsamfund. Politisk styrede organisationer overskrider nemlig disse gamle grænser dagligt. Det gør de, fordi politik ikke længere er noget, der kun udspiller sig i statens domæne. I dag udvikles og udspilles politik i mange forskellige offentlige såvel som private arenaer.
Men hvad er egentlig en politisk styret organisation?
Rigtigt mange af dem samles hver sommer til ‘den politiske festival’, Folkemødet i Allinge. Umiddelbart kan de ligne meget forskellige organisationer: Kræftens Bekæmpelse, frivillige fra Hjemmeværnet, Foreningen for Offentligt Ansatte, Konservativt Folkeparti m.fl. Jeg mener, at ledelsesopgaven i disse relativt forskellige organisationer er begyndt at minde mere og mere om hinanden. Det mener jeg, fordi de alle
• producerer offentlig værdi til gavn for almenvellet.
• i overvejende grad har et ideologisk formål, dvs. de er primært interesse- eller værdibaserede frem for profitdrevne organisationer.
• har ofte en politisk valgt ledelse.
• indgår i politiske processer via netværk, partnerskaber, lobbyisme/public affairs og målrammestyring eller som en direkte del af et offentligt bureaukrati.
• er ofte finansieret, direkte eller indirekte, af offentlige midler og/eller via indtægter fra medlemmer og donationer.
• - og endelig fordi legitimitet er en stor udfordring for ledelsen i disse organisationer.
Disse organisationer har alle skabt – eller er født med – professionelle lag, der gør dem i stand til at deltage aktivt i politiske processer. Lighederne standser dog ikke der. Rigtigt mange af disse organisationer deltager også i en intensiveret konkurrence om opmærksomheden i offentligheden, og de bliver stigende grad genstand for digitalisering, hvor stort set enhver af aktiviteter kan overvåges og tælles med det formål at forbedre performance.
Tidligere var det væsentligt at betone forskelle i offentlig ledelse, frivillig ledelse og ledelse af private. Der er selvfølgelig stadig væk forskelle. Men udviklingen gør også lighederne større. Vi kan ikke længere i snæver forstand tale om offentlig ledelse, politisk ledelse eller frivillig ledelse.
Problemer, behov og kompetencer er i færd med at blive blandet på nye måder, men det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Måske kan udviklingen endda hjælpe os med at finde vejen ud af ledelseskrisen.
For at finde vejen ud af ledelseskrisen vil jeg pege på tre centrale opgaver eller tendenser, som det vigtigt, at lederne holder øje med i deres hverdag:
1. Hvad er offentlig værdi for din organisation?
Politisk styrede organisationer bidrager alle til offentlig værdiskabelse. Offentlig værdi er kort sagt det, som en given organisation bidrager med til samfundet. Det kan være økonomisk værdiskabelse, social og kulturel værdiskabelse, politisk værdiskabelse eller miljømæssig værdiskabelse. Men begrebet om offentlig værdi er meget diffust. En lidt mere positiv udlægning er, at det af gode grunde er pragmatisk. Feltet af politisk styrede organisationer er så bredt, at det er en illusion at kunne nå til enighed om, hvad begrebet dækker. Det er kun noget, der kan – og bør - afklares konkret og kontinuerligt af den enkelte organisation.
2. Vær bevidst om kompetencer
Udviklingen peger på vigtigheden af kompetencer som evne til at koble politik og forvaltning, inklusion af offentlighed, borgere, frivillige, aktivister mv., evne til at bryde fag-og organisationsgrænser, skabe distributive ledelsesrelationer, vise og skabe tillid, forstå at bruge digital teknologi. Ingen leder kan selv alt dette. Så den egentlige ledelsesopgave for ledere i politisk styrede organisationer er at være bevidst om, at ledelsen som helhed i det mindste bør rumme en god del af disse kompetencer på et højt niveau – samt at organisationen på sigt og som helhed bør rumme de fleste af disse kompetencer på et højt niveau.
3. Arbejd med legitimitet
Legitimitet er blevet en central udfordring for ledelsen i politisk styrede organisationer. Lederne skal både skabe legitimitet, i forhold til det overordnede politiske niveau OG borgerne. Noget tyder, at de enten ikke har opdaget sidstnævnte – eller har glemt det i en hektisk hverdag.
Men hvem siger at ledere, borgere og politikere er enige? Hvad der er (relevant, sand, ægte, vigtig) offentlig værdiskabelse bliver i helt ekstrem grad et politisk spørgsmål. Lederne vil givetvis ofte vælge de nemme løsninger – enten af tækkes politikerne - hvilket blot reproducerer ledelseskrisen – eller de lader det flagre i vinden, hvad lige præcis DERES offentlige værdiskabelse, går ud på. Men det er kortsigtet. Ledere skal tværtimod synliggøre, tydeliggøre og konkretisere, hvad der er værdiskabelse i deres organisation. Det skaber legitimitet – og muliggør en vej ud af ledelseskrisen.
”Ledelse i politisk styrede organisationer”, Hans Reitzels forlag 2017, redigeret af Peter Aagaard & Annika Agger. Bogen behandler en række ledelsesperspektiver og emner, der er relevante på tværs af alle politisk styrede organisationer: Strategi, motivation, ledelse af forandringsprocesser, ledelse af digitalisering, ledelse af politisk kommunikation, tillidsbaseret ledelse og ledelse af fagprofessionelle. Kapitlerne er skrevet af forskere fra SDU, KORA, CBS, Metropol og RUC.
