Studerendes frafald koster en mia. om året

Skal jeg være dansklærer? Eller måske fysiker? Eller arkitekt?   Der er dem, der ved det, men i Danmark er der flere, der ikke ved det. I alt fald ikke til at begynde med. Derfor prøver de fleste studerende på videregående uddannelser mange forskellige retninger af, inden de finder den rette hylde.   På vejen mod diplomet falder omtrent en tredjedel af danske studerende fra en uddannelse og ofte op til flere gange, lyder et estimat fra Danmarks Evalueringsinstitut. Et stort antal unge springer altså imellem uddannelser, som var de lianer i en jungle af uklare fremtidsmål. Turen imellem lianerne ender dog typisk med et resultat, for danske unge ligger tredjeøverst blandt OECD-lande for ”unge, der gør en uddannelse færdig” – kun overgået af Japan og Sydkorea.   Et er, hvad det koster for den enkelte studerendes moral, og om det gavner den senere karriere eller ej. Noget andet er, hvad det koster den danske stat.   SE OGSÅ Uddannelsesministeriets rapport: Frafald på de videregående uddannelser   Analyse fra ‘13: Omvalg koster en mia.   Det findes der stort set ingen analyser af, og dog. I 2013 kastede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sig i samarbejde med Dansk Industri (DI) over en udregning og udgav en rapport, der estimerede, at studerendes frafald på videregående uddannelser årligt koster samfundet i omegnen af en milliard kroner.   Den beregning inkluderer taxameterpenge brugt på studerende, der falder fra en uddannelse, inden de fylder 35 år. Tab i bnp, skat og lønkroner er ikke regnet med.   Ifølge chefanalytiker hos AE, Mie Dalskov Pihl, giver tallene også et meget godt indtryk af forholdene i 2018, selvom analysen snart har fem år på bagen.   ”Vores skøn på en milliard er et forsigtigt bud, og hvis der er sket en udvikling, peger det snarere i retning af, at vores skøn ville være højere i dag,” siger hun.   LÆS OGSÅ RAPPORTEN FRA AE og DI: Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse   Regeringens spareøvelser skader uddannelser   Regeringen lægger i sit finanslovsforslag for 2018 op til at spare på videregående uddannelser for tredje år i træk. Et initiativ, der også omfatter andet end uddannelsesområdet og er blev kendt som Omprioriteringsbidraget eller i folkemunde: grønthøsteren.   Universiteterne har skullet spare to pct. om året på deres budgetter siden 2016 på grund af den beslutning, og ifølge AE betyder det en besparelse på 0,6 mia. kr. i 2018 og 1,1 mia. kr. i 2021. Af den grund forudser Mie Dalskov Pihl, at flere studerende falder fra i fremtiden.   LÆS MERE om kravene til besparelser på universiteterne.   ”Jeg tror ikke på, at omprioriteringsbidraget vil få antallet af studerende, der fuldfører hurtigere og med færre omveje, til at stige. Tværtimod. Siden vores undersøgelse er der også kommet et uddannelsesloft, så hver studerende kun må fuldføre én bacheloruddannelse, og vi ved stadig ikke, hvad det betyder for statistikken. Det kan få flere til at springe fra, inden de afslutter en bachelor, men måske får det også flere til kun at vælge én uddannelse,” siger Mie Dalskov Pihl.   Se notatet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.   Gætværk, men konservativt skøn?   Grundlæggende er det svært at vide om rapporten er retvisende, fordi der er så meget, der er uvist, fastslår Martin D. Munk, professor i sociologi på Aalborg Universitet. Han har forsket i frafald og fastholdelse på uddannelser.   ”Vi har ikke nogen præcise målinger, så det er gætværk, hvad tallet reelt ligger på. Set over en fem-årig periode på de videregående uddannelser kan det sagtens passe, hvad rapporten når frem til, men tallet kan også være meget højere,” siger han.   Bjarke T. Hartkopf, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har frafald på videregående uddannelser som sit speciale, er enig. Når det er sagt, mener han, at beregningen fra AE og DI virker fair.   ”Det ser meget fornuftigt ud, og det er meget transparent, hvad de har gjort. Man kan altid diskutere, hvad der bør regnes med. Eksempelvis regnes indirekte omkostninger som mindre skattebetaling ikke med. Omvendt kan der være gavnlige effekter af erfaringer fra tidligere uddannelser, men det vil være svært at regne med. Alt i alt lader der for mig at se til at være en fin balance i opgørelsen,” siger han.   Ifølge Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka, er det meget sandsynligt at rapporten giver et yderst konservativt skøn.   ”Jeg er overrasket over, at beløbet ikke er større. Der er helt sikkert mange flere omkostninger end for én mia. kr., for der er mange udgifter, der ikke er regnet med her. Bliver man færdig et år senere, producerer man det mindre til samfundet, for så er ens erhvervskarriere det kortere,” siger Jens Hauch.   KU-professor: Tilgangen er forkert   Uanset størrelsen på beløbet er det dog spørgsmålet, om en beløbsstørrelse overhovedet er den bedste måde at vurdere unges frafald på videregående uddannelser.   Et beløb er også et valg om at inkludere noget i en beregning og at fravælge noget andet, men er det overhovedet muligt at sætte en pris på den værdi en uddannelse giver?   Lars Ulriksen er professor i Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og har forsket i studerendes frafald på videregående uddannelser. Han mener ikke et estimat er nyttigt. Ifølge ham er hele præmissen gal:   ”Uddannelse er en investering, ikke en udgift, og selvom nogle vælger om, er det afgørende vel i sidste ende, at vi i samfundet kan regne med de fagpersoner, som har til ansvar at bygge broer, at forske i medicin og at beskytte vores velfærd i det hele taget.”   At snakke pris forsimpler diskussionen   Ved at snakke om pris risikerer diskussionen at blive forsimplet, og det er farligt at tale om en lille del, hvis man tror, at man taler om det hele,” mener han.   ”Sagen er, at beregninger har en tendens til altid at se uddannelser som en udgift, og modeller ser på snævre gevinster som løn og skatteindtægt, men det skævvrider jo billedet,” siger han.   Han fremhæver de tabeller, hvor man kan se forskellige uddannelsers lønniveauer, som et eksempel. Ifølge tabellerne vil en jurist altid være mere værd end en pædagog, men det siger sig selv, at det ikke er tilfældet i virkeligheden.   ”Det afhænger af, hvilken opgave der er behov for at løse. Hvis vi skal snakke værdi er det nødvendigt at se på et helhedsbillede, og hvilken gavn noget gør i en større sammenhæng.”   Ligesom Bjarke Tarpgaard mener han, at fænomenet ‘dobbeltuddannelse’ er problematisk. Ifølge AE og DI’s rapport koster det samfundet 680 millioner kr. om året på videregående uddannelser.   ”Hvem siger, at noget uddannelse lært på én måde slet ikke kan bruges på andre måder?   Hvis man er tømrer, udvikler man nogle kompetencer og får en kultur, man kan tage med sig i andre sammenhænge, og hvem kan afgøre, om det er relevant for den senere uddannelse?”   Kun fire pct. tager den slagne vej   Helt overordnet – uanset om det er en byrde eller ej – tager de fleste danskere en omvej igennem uddannelsessystemet på et eller andet tidspunkt. Eller som AE og DI’s rapport formulerer det: ”Kun fire procent af dem, der færdiggjorde deres erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011 har taget den lige vej fra 9. klasse.”   Ser vi på de videregående uddannelser estimerer tal fra Forsknings- og Undervisningsministeriet at hver fjerde studerende falder fra på et tidspunkt – størstedelen i løbet af de første to år. Det meste er dog omvalg, da to ud af tre er begyndt på en anden uddannelse senest fem år efter de faldt fra.   Selv det tal er underdrevet, mener Bjarke T. Hartkopf. Reelt er det hver tredje. Forklaringen er, at ministeriet inkluderer kandidatuddannelserne, men er man først kommet i gang med kandidaten er der meget lille risiko for at falde fra, fordi den studerende allerede er så langt i studierne. Dermed ‘sminker’ det tallene unødigt, og tager man kandidatstuderende ud af regnestykket, er det hver tredje, der falder fra.   ”Nogle taler om at frafaldet er faldet, men det er i virkeligheden, fordi man har inkluderet kandidatuddannelserne. Lidt over 30 pct. falder fra på bacheloruddannelserne.”   LÆS OGSÅ Analysenotat fra Forsknings- og Undervisningsministeriet.   Uddannelser skal blive bedre til at differentiere   Det får uvægerligt en til at spørge: Hvad kan man gøre ved det?   Lars Ulriksen mener, der er en række klare do’s and don’ts.   ”Vi skal ikke tæske de studerende igennem så mange eksamener som muligt på så kort som mulig tid. Det flytter de studerendes fokus fra at lære noget til i stedet at lære et forhindringsløb, og det hakker læringsindholdet op i små bidder, hvor de studerende mister overblikket imellem de forskellige elementer,” siger han.   Han mener, at uddannelserne skal blive bedre til at differentiere deres undervisning. Bedre til at få øje på forskellene imellem de studerende i forhold til deres kulturelle og faglige baggrund, men ligeså vigtigt: Forskellene i deres faglige interesser.   ”Det er ligesom de her træblokke. De runde klodser passer ikke i de firkantede huller og omvendt, men det er ikke sikkert, at man enten skal lave hullet rundt eller klodserne firkantede. Nogle gange skal det tænkes anderledes,” siger han og pointerer:   ”Jeg plejer at sige, at man altid skal interessere sig for, hvad de studerende mener, men man skal ikke altid gøre, hvad de siger. Det er ikke sikkert, at deres bud på at løse problemet, er det mest hensigtsmæssige, men deres oplevelse af problemet kan gøre os klogere.”   Uddannelser har iværksat initiativer   Stort set alle danske uddannelsesinstitutioner har iværksat forskellige initiativer for bedre at imødekomme de studerende og initiativerne spænder bredt.   Professionshøjskolen Metropol indsamler data om studerende (med det mundrette navn: ‘ledelsesinformationssystemet’), og udgiver to gange om året gennemanalyserede rapporter over deres studerendes frafald.   LÆS OGSÅ Metropol: Ny viden om studerende og frafald    SDU besluttede i foråret 2017 at fordoble antallet af ansøgere (der skal igennem kvote 2 for at komme ind på uddannelsen) fra 11 til 24 pct. Konkret fik det betydning for 5.000 kvote-2-ansøgere i foråret 2017, der skulle svare på et udførligt spørgeskema og blev interviewet personligt for at finde frem til de rette kandidater. Det nye var ikke metoden, der har eksisteret i ti år på få uddannelser (kilde: Politiken.dk). Det nye er, at metoden nu omfatter 60 af deres 80 bacheloruddannelser.   LÆS OGSÅ Universitet fordobler sit optag af kvote 2-ansøgere.   Mødet med uddannelsen er afgørende   Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet mange af de største undersøgelser blandt studerende på videregående uddannelser, men ifølge Bjarke T. Hartkopf mangler der stadig præcis viden om, hvad der har får studerende til at falde fra. Forklaringen er, at der er en myriade af årsager.   ”Vi har mest viden om det, der sker før uddannelsen, hvor vi har forældrenes profil, gymnasiekarakterer og meget mere. Til gengæld har vi ikke en ligeså præcis viden om det, som forskning peger på betyder mest: Det konkrete møde med uddannelsen. Det, om man bliver godt integreret, ikke mindst fagligt,” siger Bjarke T. Hartkopf.   Integration kan være påvirket af alt fra kvaliteten af undervisningen, eksamensformerne (og særligt mængden af stress), boligforhold, økonomiske forhold eller noget helt femte. Men én ting skiller sig altid særligt ud: Studiestarten.   ”Jo længere studiestartsforløbet er, jo mindre risiko er der for at falde fra. Vi kan se, at der hvor man gør meget ud af studiestarten, falder de studerende også mindre fra,” siger han og tilføjer, at en lang studiestart på baggrund af EVA’s analyser vil sige op til ti dage på universiteterne, ikke længere end det. På professionshøjskolerne er det fem dage.   Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder i øjeblikket på at blive meget klogere på frafald og omvalg på danske videregående uddannelser. De har iværksat en større undersøgelse, der skal kortlægge udgifterne så præcist som muligt. Den foreløbige plan lyder, at resultaterne tidligst er klar i slutningen af 2018, men fordi arbejdet stadig er i et så tidligt stadie, ønsker ministeriet ikke at udtale sig om projektet endnu.   Læs artiklen fra Rucpaper.dk her