Uddannelse skal føre til job

Velfærd

22/08/2016 13:39

Målet med justeringen af uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed har været klart: Uddannelsen skal føre til job.

Nu er den her, den justerede uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed. I Kost & Ernæringsforbundet har vi været dybt involveret i reformen sammen med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Vores mål har været klart: Uddannelsen skal gøre de studerende klar til job.

Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

Det har blandt andet betydet, at profilen for de færdiguddannede nu står skarpere. Det gør, at kompetencerne er mere tydelige. Når man er færdig som professionsbachelor i ernæring og sundhed, kan man løfte en lang række opgaver på arbejdsmarkedet – både på det offentlige arbejdsmarked og i den private sektor.

På Facebook står Kost & Ernæringsforbundet bag en række netværksgrupper. En af dem er et stort og aktivt netværk for professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Her debatteres flittigt om alskens faglige emner og forleden også, om der nu er job at få. Det korte svar er: Ja. Det er der.

Uddannelsen giver rigtig gode kompetencer til at varetage en bred vifte af job med ernæring og sundhed som fællesnævner. Man kan arbejde med behandling og vejledning, med forebyggelse, med professionel forplejning, med ledelse, med udvikling, innovation og kvalitetssikring. Man kan være i industrien, på et plejehjem, et sygehus, i en børnehave, et sundhedscenter, en stor virksomhed, arbejde som selvstændig og meget mere.

Kigger vi ud i kommunerne, er der også efterspørgsel efter og behov for professionsbachelorernes kompetencer; et behov, som vokser. Men som i så mange andre brancher, hænger disse jobs ikke på træerne. Presset på arbejdsmarkedet er stort. Derfor kommer professionsbachelorer i ernæring og sundhed også i fremtiden til at kæmpe for job ligesom mange andre professioner.

Men professionsbachelorerne er fleksible, omstillingsparate og fagligt skarpe. Det er et kæmpe plus, og disse kompetencer bliver endnu tydeligere i fremtiden. Derfor ser jeg frem til at byde en masse nye studerende velkommen i vores profession og vores forbund.

Læs mere om reformen af professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed i artiklen ”Autorisation kan stille nogle nyuddannede bedre end andre” på Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside: https://www.kost.dk/autorisation-kan-stille-nogle-nyuddannede-bedre-end-andre

Mest Læste

Annonce