Tre af fire nationale mål for folkeskolen er ikke nået

Uddannelse

14/6/22 4:27

Jens Asbjørn Bøgen

Flere af de nationale mål for folkeskolen er endnu ikke indfriet. Det gælder blandt andet målet om, at elevernes trivsel skal øges. Det viser statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2020/21.

Med folkeskolereformen fra 2014 blev der opsat nationale mål for folkeskolen om blandt andet elevernes faglige niveau og trivsel. En ny statusredegørelse viser dog, at tre af de fire resultatmål endnu ikke er indfriet.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det tre mål, der ikke er blevet indfriet, handler om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år, og at elevernes trivsel skal øges. 

Det eneste mål, der faktisk er blevet indfriet i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik. De tal skal ses i lyset af, at der faktisk var en svag stigning i netop den gruppe af elever frem mod skoleåret 2019/2020.

Trivsel på et stabilt niveau og generel stigning

Godt nok er resultatmålene ikke blevet indfriet, men det betyder ikke, at der ikke er sket forbedringer.

For eksempel står der i pressemeddelelsen, at andelen af elever med gode læseresultater er steget på tværs af klassetrin i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021. Dermed har man vendt den tendens, der prægede folkeskolen i årene op til, da andelen af elever med gode resultater generelt var faldene indtil da.

Andelen af elever, der opnår gode matematikresultater, er også steget på to ud af tre klassetrin.

Statusredegørelsen viser også, at elevernes generelle trivsel har ligget på et stabilt niveau siden reformstart.

Forældres uddannelse afgør elevers resultater

Siden 2014/2015 og 2017/2018 har de fleste resultater i henholdsvis dansk og matematik været relativt stabile, mens der dog også har været en svag tilbagegang på nogle klassetrin i perioden.

Elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau har fortsat betydning for deres resultater i de nationale test.

Eksempelvis er elevernes resultater i de nationale tests bedre, jo højere forældrenes uddannelsesniveau er.

Parterne i det nationale samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, Sammen om Skolen, har aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på indhold og format for fremtidige statusredegørelser for folkeskolens udvikling. Dette er blandt andet grundet aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem fra oktober 2021. 

Annonce