Udenlandske magter har frit spil under havets overflade

På grund af besparelser kan Danmark ikke opdage og håndhæve suveræniteten i Arktis, advarer eksperter.

Fremmede magter har stort set frit spil til at krænke Danmarks suverænitet ved at sejle ubåde ind i farvandene omkring Grønland og Færøerne. Det skyldes, at det sonarudstyr, der kan spore ubåde, er blevet sparet væk på de danske inspektionsskibe.


Derudover er de ni helikoptere, der i de kommende år bliver leveret til Forsvarets skibe, hverken udstyret med sonar eller våben til ubådsbekæmpelse.

Det skriver Berlingske.

Siden 1980 er der mindst 15 gange blevet identificeret mulige ubåde ved Grønland, og de kommende år kan antallet af ubåde i området stige, vurderer eksperter.

- Arktis har strategisk interesse for Rusland og også for dets atomare ubådsstyrke. Det giver mening at se en ubåd i grønlandsk farvand som en fortsættelse af koldkrigsspillet, hvor man ønsker at holde øje med, hvad der foregår omkring Grønland og under isen, siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier til avisen.

Rusland har gjort krav på en stor del af kontinentalsoklen ved Arktis. Får landet ikke medhold i sit krav, kan det ifølge en ikke offentliggjort rapport fra 2013 om behovet for en arktisk beredskabsstyrke få landet til at optrappe sine aktiviteter i området.

På Christiansborg ønsker både De Konservative og Dansk Folkeparti, at Danmark skal investere i ubåde til Forsvaret.

- Det er utilfredsstillende, at fjendtlige ubåde kan sejle i dansk område, uden at vi overhovedet har mulighed for at opdage dem. Derfor er der efter vores opfattelse behov for, at vi igen får ubåde og som minimum anskaffer nyt sonarudstyr til vores skibe, siger De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, i en pressemeddelelse.

Det danske ubådsvåben blev nedlagt i 2004, og den sidste ubåd i tjeneste var Springerne, som du kan læse mere om her.

/ritzau/

Emneord: Forsvar, Sikkerhedspolitik, Ubåde, Grønland, Færøerne
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.11.20 Infrastruktur
    Lokale initiativer modtager 53 millioner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Hvad har en energi-ø på Bornholm til fælles med filmbyen i Aarhus, og hvilke ligheder er der mellem lystfiskeri i Limfjorden og byggeriet ved Femern Bælt på Sjælland? Alle udgør unikke erhvervspotentialer for dansk erhvervsliv, og derfor modtager 11 lokale initiativer nu i alt 53 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

  • 09.11.20 Infrastruktur
    Regeringen lancerer nye initiativer for at hjælpe corona-ramte danskere

    Nedlukninger i flere europæiske lande samt i dele af Danmark skaber stor usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi. For at imødegå de aktuelle udfordringer og ruste Danmark til en ny bølge af coronavirus påbegynder regeringen nu forhandlinger om finansloven og en samlet grøn genstart med stærkt fokus på økonomisk tryghed og sikring af danske arbejdspladser.

  • 04.11.20 Infrastruktur
    Dom er vigtigt skridt for Femern Bælt-forbindelsen

    Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig har givet den endelige tilladelse til at bygge tunnelen under Femern Bælt.

  • 03.11.20 Infrastruktur
    Landdistrikterne halter efter resten af Danmark

    Størstedelen af landet har frem mod coronakrisen haft stigende beskæftigelse og vækst, men ny redegørelse slår samtidig fast, at væksten er lavere i områder uden for de større byer.

  • 30.10.20 Infrastruktur
    Tre kandidater til årets Brolæggerpris

    Dommerkomitéen i Brolæggerlauget i DI Dansk Byggeri har indstillet tre kandidater til Brolæggerprisen. Et af projekterne er ny granitbelægning i forbindelse med nye pullerter på Amalienborg Slotsplads. I Esbjerg er det lange strøg med granit i smukke mønstre i Kongensgade blevet indstillet, mens Aarhus er kommet i betragtning for et nyt byrum i Filmbyen i Aarhus.