Udflytning: Staten sparer mio i husleje

- Det er som om fordelene er blevet undertrykt i hele diskussionen, siger økonom til DR P4 og peger på bl.a. lavere husleje og lavere lønninger.

Det ved direktør Peter Lassen erhvervsejendomsmæglerselskabet Colliers.

- Set over en bred kam burde man kunne spare op til halvdelen af huslejen ved at flytte til provinsen, siger han, til DR P4 Midt & Vest.


Da der er mange kvadratmeter i de 3.900 arbejdspladser som flytter til provinsen bliver besparelsen betydelig:

- Jeg er sikker på den kommer til at ligge på den gode side af 60 millioner kroner om året, siger Peter Lassen til DR P4 Midt & Vest.

Colliers anslår kvadratmeterprisen i København omkring 1.350 kroner kvadratmeteren. I byer som Viborg og Sønderborg er den under det halve.

En rapport fra Bygningsstyrelsen viste i 2013, at der kan spares 90 millioner kroner om året ved at flytte 4.244 statslige arbejdspladser fra de dyreste centrale adresser og samle dem på billigere adresser i København.

Økonom Klaus Lindegaard er rådgiver i regional udvikling og har selv forsket i udflytning af statslige arbejdspladser - blandt andre Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg og SKAT i Ringkøbing. Han er enig, at der bliver tale om en betydelig huslejegevinst.

- Det er som om fordelene er blevet undertrykt i hele diskussionen, siger Klaus Lindegaard, som også peger på, at lønudgifterne bliver lavere, når erfarne medarbejdere i København erstattes med nye i provinsen, til DR P4 Midt & Vest.

Emneord: Udflytning af arbejdspladser
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også