Udskældt universitetsreform bliver udskudt

Det er et klart tillidsbrud mellem ministeren og forligskredsen, siger V-ordfører om forsinket reform.

Den reform, der skal få studerende på de danske universiteter hurtigere igennem deres studier, bliver udskudt ifølge Politiken.

Efter at både de studerende og universiteterne i de seneste uger har protesteret mod studiefremdriftsreformen, har uddannelsesminister Morten Østergaard (R) indkaldt partierne bag aftalen til et møde torsdag.

Her vil han foreslå, at reformens krav blødes op. 

- Jeg har set på høringssvar, og jeg kan konstatere, at det for universiteterne er vanskeligt, grænsende til umuligt, at være klar til at implementere dette her 1. september for alle studerende, siger Morten Østergaard til Politiken. 

- Derfor er vi i sagens natur nødt til at sige, at vi udskyder ikrafttrædelsen et år, så kun de nye studerende indskrives efter de nye regler. Det vil jeg søge forligskredsens opbakning til, siger ministeren. 

Reformen stiller blandt andet krav til, hvor mange fag og eksamener de studerende tager. 

Men på mødet torsdag vil partierne efter alt at dømme blive enige om, at reglerne ikke skal gælde for studerende, der allerede er indskrevet på et universitetsstudium. 

Forligspartiet Venstre støtter udskydelsen af reformen, men forskningsordfører Esben Lunde Larsen kritiserer samtidig, at det vedtagne forlig ikke kan lade sig gøre. 

- Jeg er naturligvis dybt skuffet over, at ministeren kan opføre sig så uansvarligt. Vi har fået stillet en implementering af reformen i udsigt, som ministeren ikke kan levere. Det er et klart tillidsbrud mellem ministeren og forligskredsen, siger Esben Lunde Larsen.

Også Konservative og Dansk Folkeparti er åbne for at udskyde reformen. 

Ifølge universiteterne vil de nye regler kunne føre så meget bureaukrati med sig, at det i sig selv kan forsinke studerende i deres studier.

Derfor glæder universiteternes rektorformand, Jens Oddershede, sig over de nye politiske meldinger. 

- Jeg håber meget, at parterne vil arbejde intenst for at udsætte reformens ikrafttræden, så vi kan afbøde de uhensigtsmæssigheder, der er, siger Jens Oddershede til Politiken.

/ritzau/

 

Emneord: Universitetsreform, Morten Østergaard, Venstre, Esben Lunde Larsen, Uddannelse, Videregående uddannelse, Jens Oddershede
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.03.20 Uddannelse
    Frist for kvote 2-ansøgninger bliver udsat en uge

    Uddannelses- og Forskningsministeriet har besluttet at udskyde fristen for at søge om optagelse på en videregående uddannelse via kvote 2 med en uge. Ny frist er søndag den 22. marts 2020 kl. 12.

  • 04.03.20 Uddannelse
    Ny kampagne: Vælg en uddannelse med mening

    Vores velfærdssamfund får brug for flere kompetente hænder i fremtiden. Derfor er der brug for, at flere af de ca. 90.000 unge, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse, vælger en professionsbacheloruddannelse.

  • 04.03.20 Kommunalt
    Ny udligningsordning: 40 borgmestre sender anbefalinger til Folketinget

    I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning. Læs brevet og alle anbefalingerne herunder.

  • 03.03.20 Kommunalt
    Udligningsforhandlingerne: Fælles opfordring fra S-V-borgmestre

    Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne, opfordrer to borgmestre fra hhv. S og V i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer. Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.

  • 31.07.18 Uddannelse
    Ledelsesekspert om fusion: Ny institution kommer til at stå stærkt

    Fusionen af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt vil øge samarbejde på tværs og fokus på at omsætte viden til effekt er potentialer. Dermed får Region Syddanmark en stærkere aktør i ledelses- og organisationudvikling, mener Kuno Johansen.