Udvalg giver Vilhelmsen hård kritik for millionfejl

Socialudvalget kalder Vilhelmsens håndtering af Zornig-sagen for stærkt utilfredsstillende og mangelfuld.

En stor næse med vorter.

Sådan betegnede Venstres Jakob Engel-Schmidt i sidste uge den kritik, som socialminister Annette Vilhelmsen (SF) stod til at få for at tildele en million kroner til projektet Stemmer på kanten, før ansøgningsfristen til puljen udløb.

Onsdag er Folketingets Socialudvalg blevet enig om en beretning i Zornig-sagen, hvor man på skrift sætter ord på kritikken.

Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, glæder sig over, at det er lykkedes at samle alle partier om den fælles beretning, der giver en klar kritik af Annette Vilhelmsen, men samtidig konstaterer, at ministeren er parat til at rette op på fejlene.

I beretningen skriver det samlede socialudvalg blandt andet:

- Udvalget konstaterer, at både forløbet i forbindelse med bevillingen til Stemmer på kanten og ministerens oplysninger om sagen til Folketinget har været stærkt utilfredsstillende og mangelfulde.

- Udvalget konstaterer dog også, at ministeren har erkendt fejlene i forløbet, at hun har taget det politiske ansvar, og tager initiativer, der kan sikre, at et tilsvarende forløb ikke gentager sig, skriver udvalget.

Man lægger samtidig vægt på, at Annette Vilhelmsen har lovet at gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af hele forløbet om bevillingen til Stemmer på kanten og optakten til den nu berømte udtalelse på tv, hvor Annette Vilhelmsen sagde til Zornig:

- Det er én million til dig.

Udvalget forventer, at det bliver inddraget i udarbejdelsen af kommissoriet for undersøgelsen, så man kan sikre, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Enhedslistens Finn Sørensen siger:

- Jeg ser frem til at ministeren snarest fremlægger kommissorium for advokatundersøgelsen.

- Det er vigtigt, at Folketingets partier får indflydelse på de spørgsmål, der skal undersøges, og at sagen så hurtigt som muligt blive fuldt oplyst af en uvildig instans.

/ritzau/

 
Emneord: Annette Vilhelmsen, Folketingets Socialudvalg, Zorning-sagen, Stemmer på Kanten, Finn Sørensen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 03.01.14 Bæredygtighed
    Stigende valgdeltagelse blandt socialt udsatte

    Valgdeltagelsen i socialt udsatte boligområder steg markant under kommunalvalget i november sidste år. Dermed ser valgkampagner som Stemmer på Kanten ud til at have haft effekt. Lisbeth Zornig Andersen glæder sig over resultaterne.

  • 11.12.13 Politik
    Zornig: Utroligt ærgerligt

    Lisbeth Zornig Andersen finder forløbet omkring million-støtten til projekt Stemmer på Kanten utroligt ærgerligt.

  • 09.12.13 Velfærd
    Regeringen vil sikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser

    Fejludbetalinger og socialt snyd udgør en betydelig omkostning for samfundet hvert år. Mere automatisering af sagsbehandlingen, bedre brug af it-værktøjer og fælles indsatser er effektive redskaber til at sikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser. Det viser en analyse foretaget af Deloitte Consulting.

  • 17.11.13 Politik
    Folkelig opbakning til Stemmer på Kanten

    Den landsdækkende demokratikampagne Stemmer på Kanten, som stræber efter at få socialt udsatte til at stemme, får bred opbakning fra vælgerne. Det viser en meningsmåling gennemført af analyseinstituttet InFact. Hver anden dansker har hørt om kampagnen, og to ud af tre synes det er et godt initiativ.

  • 11.11.13 Velfærd
    Pulje på 91,3 millioner kroner til en helhedsorienteret indsats for udsatte familier

    Landets kommuner kan søge om tilskud til projekter, der giver udsatte familier en helhedsorienteret indsats. I alt er der afsat 91,3 millioner kroner til indsatsen, og kommunerne kan søge frem til fredag den 20. december 2013.