Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Elsker du historie? Så bør du se disse 3 serier på Netflix

Underholdning

28/09/2024 17:03

J. Bøgen

Der er nok at vælge imellem!

Vi lever i en gylden tidsalder, når det kommer til udbuddet af underholdning.

Streamingtjenester kæmper på livet løs om kundernes gunst, og en af de måder, de prøver at distancere sig fra konkurrenterne, er ved at producere film og serier af så høj kvalitet som muligt.

Der kommer utroligt meget indhold i disse år, og lad os være ærlige: Meget af det behøver du ikke bruge din tid på.

Men af og til dukker der noget helt specielt op, og hvis du samtidig er interesseret i historie, får du her tre bud på den næste serie, du skal gå i gang med!

Peaky Blinders

Første Verdenskrig er netop overstået, og vi møder gangsterfamilien Shelby, der forsøger at finde fodfæste i efterkrigstidens England omkring år 1920.

Med hovedpersonen Thomas Shelby som omdrejningspunkt, giver seriens seks sæsoner os en utroligt velkomponeret dynamik med et hav af menneskelige historier, imens vi følger Shelby-familiens (mange!) kampe for at klare sig.

Derfor skal du se den: Seriens skabere har gjort en dyd ud af at udvikle sceneriet og det univers, vi befinder os i i takt med, at vi bevæger os frem i tiden. Derudover kan man ikke lade være med at føle noget (enten kærlighed til eller afsky for) de forskellige karakterer, som må så grueligt meget igennem.

Og så er seriens soundtrack noget nær det bedste, der er lavet i dette årtusinde.

Vikings

Navnet afslører nok hurtigt, hvor vi befinder os i menneskehedens historie ...

Med vikingehøvdingen Ragner Lothbrok (baseret på en virkelig person med samme navn) får vi et indblik i både vikingernes kamp for at overleve i naturen, deres tørst efter at opdage mere af verden, samt de mange magtkampe, der uundgåeligt opstår, når nogen mener, de har krav på mere, end de har.

Derfor skal du se den: Manuskriptforfatteren Michael Hirst (som også står bag The Tudors) kan bare noget med personudvikling og dialoger. Samtidig har produktionsholdet haft en masse konsulenter på, der skulle hjælpe med at gøre serien så autentisk som muligt i forhold til, hvordan tingene virkelig var for 1000 år siden.

Og så er der flere danske navne på rollelisten undervejs i de seks sæsoner!

Bridgerton

I den første del af 1800-tallet følger vi de otte tætte Bridgerton-søskende, som på udkig efter både kærlighed og lykke, imens de skal navigere i den britiske overklasses regler og normer.

Det hele starter med et "skandalebrev" (den tids tabloidmedie) fra en mystisk afsender, der begynder at cirkulere i London, og når det samtidig er begyndelsen på den sociale sæson for overklassen i England, er gode råd dyre, hvis man står nævnt i skandalebrevet.

Derfor skal du se den: Serien har vundet et hav af priser og bliver særligt rost for skuespilpræstationerne samt instruktionen. Der er indtil videre kommet to sæsoner, og den tredje er bekræftet, selvom der endnu ikke er kommet en premieredato. 

Mest Læste

Annonce

05/10/2024

Jo tidligere kræft opdages, jo større er dine chancer for helbredelse. Kender du de 7 advarselstegn, der kan redde dit liv? Læs med her og bliv klogere på de skjulte symptomer, du ikke må overse.