Rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF) udtaler: ”Et underskud på 33 mio.kr. er rigtig mange penge. Og det er et udtryk for et voksende pres på ældreområdet. Vi oplever i Sundhed og Omsorg, at befolkningsudviklingen og samfundsudviklingen giver os flere opgaver, end vi får penge til. Det siger sig selv, at vi ikke kan fortsætte med det i det uendelige”.

Underskud i Aarhus: Ældreområdet under pres

Ældreområdet i Aarhus forventer underskud på 33 mio. kr. i 2014. Det skyldes flere udgifter til ældre handicappede og til genoptræning efter hospitalsindlæggelse. Desuden er der et stigende antal borgere med mere komplekse behov, som stiller store krav til de indsatser, afdelingen skal levere. Det sætter økonomien under stort pres.

Rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF) udtaler:

”Et underskud på 33 mio.kr. er rigtig mange penge. Og det er et udtryk for et voksende pres på ældreområdet. Vi oplever i Sundhed og Omsorg, at befolkningsudviklingen og samfundsudviklingen giver os flere opgaver, end vi får penge til. Det siger sig selv, at vi ikke kan fortsætte med det i det uendelige”.


Det er konsekvensen af befolkningsudviklingen på en række områder. Særligt i forhold til botilbud og bostøtte til ældre handicappede oplever Sundhed og Omsorg, at budgettet slet ikke kan følge med udviklingen i antallet af ældre handicappede. I 2015 giver det ekstra udgifter i 10 mio. kroners klassen, og det eneste sted at finde pengene er på ældreområdet.

Det vil medføre besparelser og serviceforringelser, hvis der ikke kommer flere penge til området. Derfor er der til budgetforhandlingerne fremsendt indstilling på, at Sundhed og Omsorg kompenseres for de voksende merudgifter.

”Byrådet har et ansvar for at vores ældre medborgere får en god og rimelig hjemmehjælp. Vi har i årevis effektiviseret, indført velfærdsteknologi og fundet nye og smartere måder at gøre tingene på. Det fortsætter vi med. Men vi kan ikke trylle,” siger rådmanden for Sundhed og Omsorg.

Tilsvarende oplever Sundhed og Omsorg et voksende pres på genoptræningsområdet, hvor antallet af genoptræningsplaner fra sygehusene vokser hastigt. Antallet af planer er næsten tre-doblet, siden kommunen fik opgaven i forbindelse med strukturreformen i 2007.  Alene i 2014 indebærer det ekstra udgifter på knap 9 mio.kr. Også dette problem er henvist til budgetforhandlingerne, idet Sundhed og Omsorgs muligheder for at påvirke udgiftsniveauet er meget lille.

 

”Jeg kan se, at ældreområdet oplever pres fra flere sider i disse år. Antallet af ældre vokser, og sundhedsopgaver flytter fra sygehusene til kommunerne. Det er svært for økonomien, når pengene ikke følger med. Vi kan ikke effektivisere os ud af alt, ” konkluderer rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive.

Emneord: Underskud, Ældreomsorg, Ældrepleje, Ældreområdet, Handicappede, Genoptræning, Hospitalsindlæggelse
Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også