Undersøgelse: Danske unge er politisk toptunede

Unge danskeres politiske engagement er helt i top i en europæisk sammenligning, viser nye tal.

Danske unge er blandt de mest politisk aktive i Europa. Deres politiske engagement ligger langt over EU-gennemsnittet og overgås kun af unge i Finland og Sverige.

Det viser en undersøgelse, 'Social situation of young people in Europe', som den europæiske forskningsinstitution Eurofound har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af 16-29-årige i EU's medlemslande.

Eurofound har i 2012 spurgt de unge om deres politiske aktiviteter i det foregående år. Det skriver ugebrevet A4.

Hele 39 procent af danske unge havde været politisk aktive i løbet af året i form af enten mødeaktivitet, deltagelse i demonstrationer, underskriftindsamlinger eller kontakt til politikere eller embedsværk.

EU-gennemsnittet er på 27 procent, og i lande som Portugal, Polen, Malta, Bulgarien og Ungarn er andelen af politisk aktive unge nede på 15 procent eller derunder.

Og på ét område kommer danske unge ud på en klar førsteplads i den europæiske sammenligning.

19 procent af de danske unge har deltaget i et møde i enten deres fagforening, et politisk parti eller en politisk aktionsgruppe.

Det kan kun seks procent af de unge i EU som helhed prale af. Selv svenske unge, der ellers topper den politiske aktivitetsliste, markerer sig kun med 15 procent, der har været til politisk møde.

Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), mener, at der er grund til at være stolt over tallene.

- Normalt er tesen, at de unge er uengagerede og ikke gider gå til møder. Men danske unge har holdninger og meninger og er ikke bange for at give dem til kende.

- Det her understreger, at de gerne vil diskutere med andre og ønsker nogle sociale relationer omkring det at være politisk aktiv. Og det kan jeg kun være glad for, siger hun.

/ritzau/

 

Emneord: Unge, Signe Bo, Dansk Ungdoms Fællesråd
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 31.05.18 Infrastruktur
    Forældre taler for lidt med deres børn om ulovlig billeddeling

    Forældre forstår og interesserer sig ikke nok for, hvad deres børn kommunikerer om på de sociale medier. Det viser en undersøgelse af unges forhold til cybercrime i Odense Kommune. Forældre kan ellers være en nøgle til sund digital adfærd, der kan hindre ulovlig billeddeling, peger undersøgelsen på.

  • 07.02.18 Ledelse
    1000 unge lærer i dag om ​innovation, iværksætteri og robotteknologi

    1000 elever fra 49 skoler kobles sammen med forskere og fynske virksomheder - og klædes på til fremtidens samfund og arbejdsmarked - på fire innovationsdage i Odense.

  • 16.01.15 Velfærd
    Stort fald i unge på offentlig forsørgelse

    Udviklingen i antallet af unge i Lolland Kommune på offentlig forsørgelse har vist det femte største fald blandt samtlige 44 kommuner i Østdanmark.

  • 10.11.14 Velfærd
    Den ulykkelige generation

    Unge har aldrig haft større frihed til at vælge frit på alle hylder, men alligevel er nutidens unge mere ulykkelige end nogensinde. Det vil Socialpolitisk Forening forsøge at ændre med netværket Ungdom.net

  • 21.08.14 Politik
    Ny pakke til 60 mio. kr. forebygger ungdomskriminalitet

    Socialminister Manu Sareen offentliggør nu en større forebyggelsespakke mod ungdomskriminalitet. Den skal hindre, at unge begynder eller fortsætter en kriminel løbebane. Vejen går gennem en tidlig og konsekvent indsats. Nyt lovkrav skal sikre, at forældre og fagpersoner inddrages straks, når en ung begår kriminalitet.