Undersøgelse fra HK: Sagsbehandlere udstilles på sociale medier

Hadegrupper på Facebook, video på YouTube og læserbreve i avisen. Utilfredse borgere hænger sagsbehandlere ud med navn, viser ny undersøgelse.

Medarbejdere på landets jobcentre må finde sig i at blive hængt ud med navn og omtalt negativt på sociale medier og i læserbreve.

Det viser en ny undersøgelse blandt 1.071 sagsbehandlere, som Avisen.dk har gennemført i samarbejde med HK/Kommunal.

Ifølge undersøgelsen har mere end hver tredje - 37 procent - af sagsbehandlerne oplevet, at de selv eller en kollega er blevet udstillet af borgere en eller flere gange. Der er for eksempel tale om opslag på Facebook, hadegrupper på Facebook, læserbreve og videooptagelse af en samtale, som efterfølgende er lagt ud på YouTube.


Næstformand i HK, Mads Samsing, mener, at der er tale om 'en enorm uhyggelig udvikling.'

- Nogle begynder at ændre adfærd, også i fritiden, hvis de bliver udsat for trusler og intimidering. Nogle kigger sig måske over skulderen, når de handler i Netto, i særdeleshed, hvis de er blevet hængt ud på Facebook, siger Mads Samsing.

I den nye undersøgelse fortæller sagsbehandlere om 'hadegrupper' på Facebook, hvor der bliver skrevet negativt og krænkende om dem.

- Det triste er, at det ofte er usandheder, og at tavshedspligten kun vender en vej, så vi ikke har mulighed for at forsvare os, skriver en af deltagerne i undersøgelsen.

En anden sagsbehandler fortæller, at en borger optog en video af sin samtale på jobcenteret. Efterfølgende blev videoen, hvor sagsbehandlerens fulde navn blev nævnt flere gange, offentliggjort på YouTube.

- Og da det er et ret specielt efternavn, så kunne det være rimeligt let at finde frem til kollegaen, bemærker sagsbehandleren.

Lars Peter Andersen, psykolog og arbejdsmiljøforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, betegner det som 'en forholdsvis ny ting' at at blive hængt ud på sociale medier.

- Og det store problem er, at man ikke kan styre, hvor det havner, siger Lars Peter Andersen, der derfor opfordrer til at fokusere på forebyggelse af den offentlige udhængning af medarbejderne.


Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, mener ikke, det er i orden, at medarbejdere på jobcentrene oplever at blive stillet til skue af utilfredse borgere.

- Det betyder noget i et lille samfund. Det kan godt være hårdt at blive beskrevet som en frygtelig person, der er ond ved alle, siger Helle Linnet, der til daglig er direktør for Social og Arbejdsmarked i Vordingborg kommune.

I den offentlige facebook-gruppe 'Jobcentrets ofre,' der har over 8.500 medlemmer, bliver sagsbehandlingen på jobcentrene ofte debatteret og kritiseret. Syge bliver trukket igennem langvarige sagsforløb, lyder kritikken blandt andet.

Talsmand for 'Jobcentrets ofre,' kontanthjælpsmodtager Kim Madsen, erkender, at 'der har været nogle situationer, hvor en borger har hængt en medarbejder ud.'

- Og nogle gange kan jeg godt forstå borgeren. I andre situationer kan jeg ikke forstå borgeren. Jeg kan ikke opfordre til, at man lægger en medarbejders navn ud, men jeg kan godt forstå det, hvis medarbejderen har begået en stor fejl eller laver tydelig ulovlig sagsbehandling, siger Kim Madsen til Avisen.dk.

Hele historien hos Avisen.dk

Emneord: Socialkrise, Socialkrisen, HK, Mads Samsing, Sociale modstandsbevægelse, Sagsbehandlere, Trusler, Debat på sociale medier, Sociale medier
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1599 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også