Undersøgelse: Kommuner ser stort på lov om arbejdsmiljø

Arbejdsgivere skal for at følge loven tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter et kursus. Men kun hver anden i det offentlige får det lovpligtige tilbud, viser ny undersøgelse. KL afviser problemer, mens FTF-formand kalder det uacceptabelt svigt.

Arbejdsgivere skal - for at følge lovgivningen - tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter løbende efteruddannelse, så de bedre kan bekæmpe for eksempel stress og andre farlige forhold. Men en ny undersøgelse viser, at arbejdsgiverne i kommuner, regioner og stat i vid omfang ikke lever op til lovgivningen.

Det fremgår af en undersøgelse, som hovedorganisationen FTF har gennemført blandt næsten 4.000 arbejdsmiljørepræsentanter i 16 af de største medlemsforbund i organisationen. Det skriver Ugebrevet A4.

Kun 54 procent af sikkerheds-folkene i undersøgelsen har fået tibudt to-dages supplerende efteruddannelse det første år, efter de blev valgt som arbejdsmiljørepræsentanter. Ifølge lovgivning fra 2010 har arbejdsgivere ellers pligt til at tilbyde sådan et kursus.


Bente Sorgenfrey, formand for FTF, finder det helt uacceptabelt, at så mange af arbejdsmiljøets forkæmpere ikke får tilbudt lovpligtig uddannelse. Hun mener, det er udtryk for, at arbejdsgiverne svigter indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

- Hvis arbejdsmiljørepræsentanterne skal kunne yde en indsats, der sikrer et ordentligt arbejdsmiljø, er det afgørende, at de har viden og værktøjer til at forebygge og håndtere arbejdsmiljøproblemer, siger Bente Sorgenfrey til Ugebrevet A4.

FTF har tre forslag, der skal sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne får den efteruddannelse, de har brug for:

De to dages efteruddannelse inden for det første år skal være obligatoriske og dermed gennemføres.

Bøde på 5.000 kroner til arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne om uddannelse.

Arbejdstilsynet skal altid kontrollere efteruddannelse af medarbejdere og ledere i arbejdsmiljøorganisationen i forbindelse med tilsynsbesøg.


- Hvis udviklingen ikke lever op til de forventninger, der er til aftaler, bliver man nødt til at være mere skrap både i sin retorik og i forhold til de krav, man stiller til virksomhederne, siger Bente Sorgenfrey.

Langt over halvdelen af de arbejdsmiljørepræsentanter, som har deltaget i FTF-undersøgelsen, er ansat i kommunerne. I Kommunernes Landsforening (KL) genkender chefkonsulent Preben Meier Pedersen imidlertid ikke problemet med manglende tilbud om efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter.

Meldingerne, som KL får fra kommunerne, er, at de giver tilbuddene, og det er han tilfreds med. Når undersøgelsen tegner et andet billede, mener Preben Meier Pedersen, at det kan skyldes forskelle i opfattelsen af, hvad et tilbud er, og hvornår og hvordan det gives.

- Der er ingen formelle krav til formen. Det behøver ikke nødvendigvis at hedde ’kursus’ eller ’efteruddannelse’. Og vi ved, at tilbuddene gives i mange forskellige former, siger Preben Meier Pedersen. 

Hele historien hos Ugebrevet A4

Emneord: Arbejdsmiljøundersøgelse, Arbejdsmiljø, Psykisk arbejdsmiljø, FTF, Kommunernes Landsforening, Preben Meier Pedersen, Bente Sorgenfrey, Arbejdstilsynet, Tillidsrepræsentanter
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.03.20 Sundhed
    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

  • 25.03.20 Kommunalt
    Jobcentrene er klar til at hjælpe borgere og virksomheder i krisen

    Mange tusinde danskere har mistet deres arbejde på grund af krisen. De skal hjælpes hurtigt videre og gerne til nogle af de områder, der mangler hænder lige nu. Tag fat i det lokale jobcenter, lyder anbefalingen til både virksomheder og ledige.

  • 24.03.20 Kommunalt
    Det kommunale Danmark arbejder

    KL skønner, at ca. 200.000 kommunalt ansatte møder på arbejde hver dag trods coronakrisen. Derudover arbejder et stort antal hjemmefra. Ny kampagne sender en stor tak til medarbejderne for deres helt nødvendige indsats.

  • 22.03.20 Kommunalt
    Ny aftale med de faglige organisationer giver fleksibilitet og hurtighed

    KL og de faglige organisationer på det kommunale område har indgået en aftale, der sikrer fleksibilitet i denne ekstraordinære tid med coronavirus.

  • 06.03.20 Kommunalt
    KL aflyser Kommunalpolitisk Topmøde 2020

    For at inddæmme smitterisikoen ved coronavirus opfordrer sundhedsmyndighederne alle til at udskyde eller aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere. Det får også betydning for en række af KL’s arrangementer, bl.a. Kommunalpolitisk Topmøde, som aflyses.