Undgå at udøve gøgeledelse

Gøgelederen skubber sine egne ideer/projekter ind over medarbejdernes projekter, hvorefter medarbejderne arbejder med at udvikle ideerne som var det deres egne.

Jeg har i et tidligere indlæg skrevet om mågeledelse. Nu er turen kommet til gøgeledelse. Gøgeledelse har du nok ikke hørt om før. Men du har sikkert hørt, at gøgen lægger sine æg i andre fugles reder – et æg i hver rede – og derefter lader andre fugle opfostre gøgeungen. Gøgeungerne udklækkes som regel før de andre unger og det giver dem lejlighed til at skubbe værtsfugleparrets egne æg ud af reden. Værtsfugleparret slider og slæber for at pleje gøgeungen, som var det deres egen unge.

Læs mere fra Teglkamp & Co

Susanne Teglkamp fra konsulentbureauet Teglkamp & Co blogger om ledelse og lederskab. Læs mere om Teglkamp og flere indlæg her.

Når ledere udøver gøgeledelse
Gøgeledelse er i kort form, når lederen skubber sine egne ideer/projekter ind over medarbejdernes projekter og medarbejderne herefter skal arbejde på at udvikle ideerne som var det deres egne. Ofte suger lederens projekter og ideer alt næring ud af medarbejdernes øvrige projekter og opgaver.

Nogle gøgeledere laver en proces, hvor medarbejdere involveres i at komme med forslag til nye projekter, metoder, visioner eller hvad det nu er, der er på agendaen. Sjovt nok ender det med, at det er lederens ideer, der arbejders videre med. Hvis lederen er rigtig god, opdager medarbejderne ikke, at de i virkeligheden opfostrer en gøgeunge i deres rede – de tror, det er deres egne ideer og tanker, de arbejder videre med.

Lad mig understrege, der er ikke noget galt med, at en leder kommer med en god idé, præsenterer den for sine medarbejdere og beder dem om at arbejde videre med den, så længe det foregår helt åbent. Men når lederen foregiver en proces, hvor resultatet allerede er givet på forhånd, vil medarbejderne komme til at føle sig snydt, når/hvis de opdager, at de i virkeligheden er blevet manipuleret til et bestemt resultat.

Det er endvidere et problem, hvis lederen kun giver sine egne ideer opmærksomhed på bekostning af en lang række øvrige og nødvendige opgaver, som medarbejderne også sidder med.

Konsekvensen af gøgeledelse
Konsekvensen af gøgeledelse er ofte, at medarbejderne føler sig snydt, overset, drænet for energi og frustreret over, at der ikke er ordentlig plads til deres andre opgaver. Nogle medarbejdere vil søge væk, hvis de har mulighed for det. Andre vil resignere, blive demotiveret og levere et dårligere stykke arbejde.

Derudover er det jo ikke sikkert, at gøgeledere fremkommer med de bedste ideer. Virksomheden kan meget vel gå glip af medarbejdernes langt bedre ideer, fordi disse ideer bliver ”skubbet ud af reden” af gøgelederen.

Hvis du vil undgå at udøve gøgeledelse
• Lad være med at lave en skinproces. Hvis du gerne vil have, at dine medarbejdere arbejder i en bestemt retning, så meld det klart ud.

• Skub ikke andres ideer ”ud af reden”. Giv også plads til andres ideer, de kan meget vel være bedre end dine egne ideer.

• Husk at dine medarbejdere som regel også har en lang række andre opgaver end dem, der lige nu har din opmærksomhed. Lad medarbejderne få ro til også at arbejde med de andre opgaver.

Emneord: Ledelsesavisen, Teglkamp om ledelse, Gøgeledelse
Teglkamp & Co på DenOffentlige.dk Teglkamp & Co. arbejder med udvikling af ledelse og ledergrupper. Vi arbejder ud fra perspektivet: ledelse i øjenhøjde. Det vil sige, at vi møder lederne på deres bane. Vi tager udgangspunkt i...
Aktivitet: Artikler: 28 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 03.05.16 Gitte Krog-Meyer Holmen
    Ledere ved bedre ...?

    Ledere er vel pr. tradition ansat og betalt for at vide bedre eller..?? Lederen er hovedet og medarbejderne kroppen, der udfører lederens gode idéer... det synes stadigvæk at være gældende mange steder ... i vores samtid, hvor ting udvikler sig eksponentiel er der bare ikke råd, ja råd til, at ledere "ved bedst" .. ledere er nemlig ofte langt fra, hvor det sker, fra kunder, medlemmer, borgere, ja fra deres medarbejdere, der reelt har kundekontakten i "sandhedens øjeblikke" og derfor ved, hvad der rør sig - og det i en verden, hvor mange af os altså bygger flyvemaskinen, mens vi flyver den ... så disse ledere har da slet ikke fingeren på pulsen ift, hvad der her og nu kunne være gode ideér og gode beslutninger - de savner m.a.o. ofte grundlag og forudsætninger for at træffe "gode" beslutninger... hørte i den sammenhæng en forsker under Forskningens Døgn fortælle, at ledere i den sammenhæng er meget overbevidst omkring egen viden og kvaliteten af deres beslutninger - jo højere en leder-/chefpost, jo mere overbevidst om egen fortræffelighed ... men sådan er der så meget ... en leder, der erkender, at han ikke ved og/eller erkender, hvad han ikke ved, får sig nok ikke den karriere, han - og jeg skriver han - kunne ønske sig ...så det ... længe leve den faciliterende leder, der kan sit relationsarbejde :-)

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også