Unge udlændinge advares mod at gå ud i Stockholm

Myndighederne i den svenske hovedstad advarer unge udlændinge mod at bevæge sig ud alene i weekenden.

Efter optøjerne i den svenske hovedstad, Stockholm, fredag aften advarer de sociale myndigheder i byen unge udlændinge om, at de ikke bør bevæge sig ud på byens gader alene.

Afdelingschef i Stockholms socialforvaltning Alexandra Göransson siger til avisen Expressen, at det er trist, at myndighederne må udsende sådan en advarsel.

- Men det er meget vigtigt, at vi i første omgang tænker på de unges tryghed, siger afdelingschefen.

Flygtninge - migranter - folkevandring

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.
 
 

Omkring 100 hætteklædte mænd samlede sig fredag aften i Stockholm og begyndte at angribe unge udlændinge.

Tilsyneladende var de ude efter op imod 300 unge udlændinge, der opholder sig i Stockholms centrum og forsøger at undgå myndighederne.

Avisen Svenska Dagbladet har skrevet, at der er tale om unge i alderen fra 15 til 20 år, der ernærer sig ved kriminalitet. De kommer overvejende fra Marokko og Afghanistan.

Lørdag var der en demonstration i Stockholm vendt mod udlændinge, og der var også en moddemonstration. Expressen skriver, at moddemonstrationen to gange blev angrebet.

Videre skriver avisen, at lederne af 16 hjem i hovedstadsområdet for udenlandske unge, der er kommet til Sverige alene, nu er blevet bedt om at opfordre de unge til at holde sig inde fredag og lørdag aften.

/ritzau/

Emneord: Flygtninge, Sverige, Tryghed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også