V og DF trods uenigheder: God debat om retsforbeholdet

Duellanterne Venstre og DF nød den flere timer lange debat tirsdag i folketingssalen om EU-retsforbeholdet.

Ja- og nej-siden brugte tirsdag adskillige timer i folketingssalen på at diskutere EU-retsforbeholdet, som danskerne skal stemme om 3. december.

Og efter førstebehandling af selve lovforslaget om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning er der tilfredshed hos begge parter.

Både udenrigsminister Kristian Jensen (V), der ønsker et ja, og DF's EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, som opfordrer til et nej, mener, at debatten "forløb som ventet med velkendte argumenter fra begge lejre".

- Der var et meget bredt flertal, der bakkede op om lovforslaget og dermed også bakker op om et ja ved folkeafstemningen, siger Kristian Jensen.

- Det, jeg synes er overraskende, er, at Dansk Folkeparti påstod, at ingen af de retsakter, vi ønsker at tilvælge, ville de være med i - dermed heller ikke til bekæmpelsen af børnepornografi, menneskehandel eller retsakten om cyberkriminalitet, siger ministeren. 

Men Kristian Jensen har intet at være overrasket over, mener Kenneth Kristensen Berth.

- Så vidt jeg husker, blev jeg spurgt om, hvor mange af de retsakter vi vil deltage i på overstatsligt plan. 

- Og der har vi i sidste instans accepteret, at det er så væsentligt at deltage i Europol-samarbejdet, så hvis vi ikke kan skaffe en parallelaftale på det område, så vil vi være villige til at bruge tilvalgsordningen til at sikre fortsat medlemskab af Europol, siger han.

Ja-siden ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.

Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler for betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade i Europol på grund af retsforbeholdet.

Nej-partierne mener, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale.

Ja-partierne, som består af Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative, SF, De Radikale og Alternativet, beder danskerne om at stemme ja til en pakke af 22 retsakter.

Fra Enhedslisten, DF og Liberal Alliance er opfordringen til danskerne at stemme nej.

/ritzau/

Emneord: Afstemning om retsforbehold, Retsforbehold, Folketinget, Venstre, Dansk Folkeparti
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 20.03.20 Politik
    Lederne: Vigtig hjælpepakke til dansk erhvervsliv

    edernes Hovedorganisation roser den massive hjælpepakke til erhvervslivet, som alle partier i Folketinget er blevet enige om. Det er et meget stærkt signal om, at politikerne vil gøre meget for at hjælpe virksomhederne og lønmodtagerne så skånsomt som muligt gennem corona-krisen.

  • 09.03.20 Politik
    Ny rapport om vejen til 70-procentsmålet i 2030

    I en ny rapport præsenterer Klimarådet en række anbefalinger, der skal få Danmark i mål med 70 procent reduktion i 2030. Omstillingen kræver både hurtige implementeringer af de allerede kendte teknologier og en mere langsigtet, strategisk indsats.

  • 04.03.20 Kommunalt
    Ny udligningsordning: 40 borgmestre sender anbefalinger til Folketinget

    I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning. Læs brevet og alle anbefalingerne herunder.

  • 03.03.20 Kommunalt
    Udligningsforhandlingerne: Fælles opfordring fra S-V-borgmestre

    Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne, opfordrer to borgmestre fra hhv. S og V i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer. Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.

  • 04.10.18 Politik
    Din guide til årets debatter: Her er regeringens lovkatalog for 2018-19

    Flere ministre har udsigt til et travlt folketingsår. Se de væsentlige dele og hent hele lovkataloget her - så har du styr på politikernes årshjul, som også er lobbyisternes menukort.