- Det er glædeligt, at OECD bakker op om regeringens linje i den økonomiske politik, og opfordrer os til at fortsætte i reformsporet, siger Margrethe Vestager.

Vækst: Regeringen får opbakning fra OECD

Danmark får en moderat vækst i år, og den vil stige næste år, forventer OECD.

Regeringen har flere gange været for optimistiske i deres skøn over, hvor stor vækst, Danmark vil opleve. Men i år er der hold i den forsigtige optimisme. I hvert fald, hvis man skal tro OECD, der i en ny rapport deler regeringens vækstskøn.

Ligesom regeringen forventer OECD en vækst på 1,6 procent i 2014 og 1,9 procent i 2015. Det er på niveau med regeringens Økonomisk Redegørelse fra december 2013, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R):

- Det går ikke hurtigt, men det går stille og roligt fremad for dansk økonomi, siger Margrethe Vestager og tilføjer, at hun deler OECD's anbefaling om, at Danmark fortsat skal arbejde for at skabe vækst og øge produktiviteten:

- Jeg er enig i, at den spirende fremgang ikke må få os til at sænke ambitionsniveauet. Tværtimod, vi skal fortsat arbejde målrettet for at styrke vækst og beskæftigelse i de kommende år, siger Margrethe Vestager.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslog i sin nytårstale, at der nu er mere håndfaste tegn på et stemningsskifte i dansk økonomi. I regeringens optik er det blandt andet de mange reformer, som nu slår igennem.

- Det er glædeligt, at OECD bakker op om regeringens linje i den økonomiske politik, og opfordrer os til at fortsætte i reformsporet, siger Margrethe Vestager.

I OECD's rapport lægges der dog også vækst på, at økonomien er blevet forbedret i landene omkring Danmark, hvilket er med til at drive væksten.

Ifølge OECD er en af de store udfordring for Danmark at øge produktiviteten. Her har Danmark over de seneste to årtier tabt terræn i forhold til de ledende lande i OECD. Derfor er der fortsat brug for reformer, lyder det i rapporten.

/ritzau/

 

Emneord: Vækst, OECD, Regeringen, Økonomisk Redegørelse, Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også