Hvor mange sidder i kommunalbestyrelsen? Hvad er det, de kan beslutte? Og hvilket parti er det nu, borgmesteren kommer fra?
En del vælgere vil være i tvivl om det, når de skal sætte deres kryds til november. Det viser en undersøgelse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet sammen med Kora.
- Der er en tendens til, at man i dag ved mindre om lokalpolitik, end man gjorde tidligere, fortæller kommunalforsker Ulf Hjelmar fra Kora.
Det viser sig, både når man spørger danskerne, hvor velinformerede de føler sig, og når man tjekker, hvad de rent faktisk ved.
Blandt andet ved borgerne mindre om deres borgmester, end de gjorde tidligere. I 2001 kendte 75 procent navnet på deres borgmester, i 2013 gælder det 67 procent.
- Det er et markant fald, siger Ulf Hjelmar.
- Men vi kan se, at både borgernes interesse for kommunalpolitik, borgernes viden om lokalpolitik og borgernes tillid til lokalpolitikerne daler.
Og det er ikke så overraskende, mener kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Borgernes tro på, at de kan gøre en forskel i kommunalpolitik, er dalende, siger han.
Ved kommunalreformen i 2007 blev 271 kommuner til 98. Der er blevet længere mellem både rådhuse og politiker, og kommunen er kommet længere væk fra borgerne, fortæller Roger Buch:
- Borgerne oplever kommunen som en fjern størrelse. Der var historisk lav valgdeltagelse ved sidste valg, og noget tyder jo desværre på, at den vil blive lav igen.
Ifølge Koras rapport, ser det ud som om, forudsigelsen vil holde stik. Mens 86 procent af danskerne ved sidste valg tilkendegav, at de ville stemme, gælder det nu 75 procent.
Kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet mener, at kommunalpolitikerne skal give borgerne bedre indsigt i, hvad det er, de beslutter i kommunalbestyrelsen.
- Den første forudsætning for at involvere sig i det lokal demokrati er jo, at man har en idé om, hvad der foregår, siger han.
Politikerne skal melde klart ud, hvilke prioriteringer de bokser med. Hvor de har valgt at give flere bevillinger, og hvor de har valgt at spare, og hvad de er uenige om, mener han.
- Kommunalbestyrelserne diskuterer nogle dilemmaer. Hvis man får klargjort dem for folk, så tror jeg, de vil synes, kommunalpolitik er interessant og udnytte deres mulighed for at få indflydelse.
Ifølge Ulrik Kjær signalerer kommunalpolitikere for ofte, at det er staten og økonomien, der dikterer kommunalpolitik.
- Så giver man jo et billede af, at det kan være ligegyldigt at stemme, siger han.
/ritzau/
