Valgforsker: Kampagne får ikke flere til at stemme

En storstilet kampagne i kommunerne har tilsyneladende ikke betydet voldsom vækst i antallet af brevstemmer.

Kampagnen forud for kommunal- og regionsrådsvalget får næppe flere unge, indvandrere og udsatte til at sætte deres kryds.

Det vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, som ikke er optimistisk med hensyn til større valgdeltagelse blandt disse grupper. 

- Det ser ikke imponerende ud i forhold til den massive kampagne, der har været ført, siger Kasper Møller Hansen til Ritzau.

Fem af de kommuner og valgsteder i landet, der indgår i Ritzaus rundspørge om stemmeprocenten ved valget, havde fra morgenstunden tirsdag talt deres brevstemmer med, og her var antallet af stemmer vokset med mindre end to procentpoint.

Ved valget i 2009 havde 7,43 procent stemt klokken 10 på valgdagen, mens tallet denne gang er vokset til 9,16 procent. Altså en forskel på 1,73 procentpoint.

- Det tyder på, at det ikke er nok at gøre det lettere at brevstemme med mobile valgsteder og lignende, men at der skal en mentalitetsændring til, siger Kasper Møller Hansen.

Han henviser til Sverige, hvor det ikke hedder at "brevstemme", men at stemme på forhånd, at "förtidsrösta". 

I Sverige er det blevet mere normalt at stemme før valget, og hele 22 procent af svenskerne "förtidsröstade" ved riksdagsvalget i 2006. Det er fire gange flere end ved folketingsvalg i Danmark.

Kasper Møller Hansen peger imidlertid på, at stemmeprocenten ved dagens kommunal- og regionsvalg ikke nødvendigvis behøver at ende lige så lavt som sidst. 

- Den samlede valgdeltagelse kan nå at rette sig, hvis folk finder vej til valgstederne i løbet af dagen, siger han.

/ritzau/

 

Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.