Vedtaget landbrugspakke glæder landbruget mens DN varsler EU-klage

De blå partier har vedtaget en del af den omstridte landbrugspakke. Nu forhandler de videre om tillægsaftale. Mens Danmarks Naturfredningsforening ikke op, og varsler EU-klage, glæder landbruget sig højlydt.

De Konservative stemte som ventet for trods fortsat mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Dermed stemte 52 for, mens 49 stemte imod.
 
Loven medfører blandt andet, at landmændene får lov til at tildele afgrøderne mere gødning - og det sker allerede fra marts. De Konservative stemte for, selv om partiet er stærkt kritisk over for beregningerne bag pakken.

Se flere historier om regeringskrisen her

Vi samler historierne om regeringskrisen på denne side. 

- Det gør vi, fordi vi synes, det grundlæggende er en forbedring af dansk landbrug, som vi har behov for, sagde landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) fra talerstolen.

- Men processen har været utrolig uskøn, og vi står i en ærgerlig situation.
 
Landbrugsordføreren bekræftede på talerstolen, at det er De Konservatives "intention" at stemme for det mistillidsvotum, der er sat til afstemning i folketingssalen onsdag. Under den over fire timer lange debat om lovforslaget tiltalte De Radikales miljøordfører, Ida Auken, flere gange Eva Kjer Hansen som "måske-ministeren". 
 
Flere røde politikere pointerede det absurde i, at ministeren sad i folketingssalen trods mistilliden fra et flertal af de folkevalgte. Eva Kjer Hansen afviste trods ihærdige forsøg fra adskillige oppositionspolitikere at forholde sig til, at et flertal ikke længere har tillid til hende som minister.
 
- Jeg synes, det er ærgerligt, at forløbet har været, som det har, med slåskampe og fnidder, når bundlinjen er et plus for både miljøet og fødevaresektoren, sagde hun på talerstolen.
 
- En ting har jeg lært: Fremadrettet skal alle tabeller være selvforklarende.
 
Blå blok forhandler med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden torsdag eftermiddag videre om en tillægsaftale til pakken, som De Konservative har krævet grønne elementer til.
 
Landmænd: Afgørende at vi får lov at gøde mere
Begge de store landbrugsorganisationer, Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug, glæder sig over, at lovforslaget om gødning og plantedække er stemt gennem Folketinget. Loven er afgørende for erhvervet, mener de to organisationer.
 
- Landmændene har så meget brug for denne her pakke, siger Landbrug og Fødevarers administrerende direktør, Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

- Her og nu er det vigtigt, at de får lov at gøde mere, mener hun.

Ifølge de hidtil gældende regler har landmændene ifølge Miljø- og Fødevareministeriet skullet give deres afgrøder omkring 20 procent mindre kvælstof, end de har behov for, hvis de skal vokse optimalt. Det bliver der nu lavet om på. 
 
Det er det, kritikerne frygter vil gå ud over vandmiljøet. Men landbruget ser altså helt anderledes på sagen.
 
- Det, at gødningsloven er blevet vedtaget, er af altafgørende betydning for, at der kan være landbrug i Danmark fremadrettet. Så enkelt er det, siger Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, i en pressemeddelelse.
 
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet vil den økonomiske gevinst ved mere gødning være mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner årligt. De tal er ifølge ministeriet udregnet af Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
 
Allerede dette forår får landmændene ifølge ministeriet forøget deres kvælstofkvote væsentligt, hvilket betyder, at de kan give deres mark mere gødning. Fra august får landmændene lov at bruge endnu mere gødning op til såkaldt "økonomisk optimum".
 
Fra dyrkningssæsonen 2018/2019 regner ministeriet med, at der vil blive indført målrettet regulering. 
 
Det vil betyde, at landmændene får individuelle niveauer for, hvor meget gødning de kan bruge afhængigt af, hvordan deres bedrift specifikt påvirker det omkringliggende miljø.
 
 
Naturforening klager til EU over ny landbrugspakke
Danmarks Naturfredningsforening vil nu sende en officiel klage til Kommissionen.
 
- Det er et nytteløst forsøg på at rede krisen i landbruget, og det hjælper ikke de landmænd, der er i problemer. Til gengæld øger det forureningen, og politikerne gambler med de sidste 30 års indsats for et rent vandmiljø og rent drikkevand, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen i en pressemeddelelse.
 
Torsdag vedtog et blåt flertal i Folketinget et centralt lovforslag i den omstridte landbrugspakke, som blandt andet medfører, at landmændene får lov til at tildele afgrøderne mere gødning - og det sker allerede fra marts. 
 
- Vi hverken kan eller vil sidde stiltiende og se på, at regeringen ikke vil overholde EU´s miljøregler. Det er at kaste vrag på den danske befolknings klare krav om en god og velfungerende natur. 
 
Derfor går vi nu til EU med det, som vi anser som et klart brud på EU's miljøregler, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
 
/ritzau/
 
Emneord: Landbrugspakke, Regeringskrise, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup, Eva Kjer Hansen, Rasmus Jarlov, Ella Maria Bisschop-Larsen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 26.02.16 Anne-Marie Krogsbøll
    For demokratiet - mod uigennemskuelig landbrugspakke

    Uanset landbrugsministerens gentagne forsikringer så har en hær af eksperter udtalt, at landbrugspakken samlet set er til skade for miljøet - ministeren vil bare ikke indrømme det.

    Det kan ikke nytte, at vi ødelægger den smule miljø, der er tilbage - og det kan heller ikke nytte, at ministre i ly af Mørklægningsloven har carte blanche til at "spinne" lovforslag, så ingen kan gennemskue, hvad der er op og ned.

    Danmarks natur og vandkvalitet er alle danskeres - ikke kun landmændenes. Skriv under på protest mod landbrugspakken og send videre til venner og bekendte: http://www.skrivunder.net/signatures/folkeafstemning_om_landbrugsreformen/start/1380

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også