Vejledningerne for den gradvise kontrollerede genåbning af skoler og daginstitutioner er opdaterede

Sundhedsstyrelsen udsendte i starten af uge 17 vejledningerne henvendt til ledere i dagtilbud, skoler og fritidsordninger samt ungdoms- og voksenuddannelser. De opdaterede vejledninger indeholder bl.a. en præcisering af, hvordan man skal forholde sig, hvis man har børn i særlig risiko, og hvad der skal ske for børn fra familier med personer, som er smittet med COVID-19.

Dagtilbud og skoler er i denne uge begyndt på den gradvise og kontrollerede åbning. Den kontrollerede genåbning sker under en forudsætning af, at institutionerne og skolerne følger en række særligt skærpede forholdsregler, der skal minimere smittespredningen af ny coronavirus/COVID-19.

I en opdatering af retningslinjerne præciseres det bl.a., at aktiviteter og undervisning skal foregå udendørs, når det er muligt, samt særlige forholdsregler i forhold til rengøring af toiletter og legetøj, både indenfor og udenfor samt rengøring af brugt service. 

Opdateringer henvendt børn og forældre

Det er også præciseret, at en stoppet eller løbende næse uden andre symptomer på COVID-19 ikke er typisk for COVID-19, og at det i sådanne tilfælde ikke er sandsynligt, at personen er smittet med COVID-19. 

Vejledningerne er også opdateret i forhold til regeringens beslutning om, at børn, der bor i hustand med en person, der er påvist med COVID-19, ud fra et forsigtighedsprincip ikke skal komme i dagtilbud/skole. 

Derudover er der tilføjet en udvidet beskrivelse af, hvordan man skal forholde sig, hvis man har børn i en særlig risikogruppe. Børnelæger i Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet en detaljeret beskrivelse af børn i risikogrupper, som også skal holde sig hjemme.

Opdateringer henvendt ledere og personale

For ansatte i en særlig risikogruppe beror beslutningen om fremmøde på arbejdspladsen på en konkret og individuel vurdering af leder og medarbejderen. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det vil være få ansatte i risikogruppen, som ikke skal møde på arbejde. For eksempel vil velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde på en skole, ligesom pårørende til personer i risikogruppen ikke skal sygemeldes eller have særlige hensyn.

Sundhedsstyrelsen opfordrer generelt til, at alle fortsat overholder de særlige forholdsregler om håndvask, host og nys i ærmet, og at alle er opmærksomme på at holde god afstand til hinanden. 

Opdateret vejledning genåbning af dagtilbud

Opdateret vejledning for genåbning af skoler og fritidsordninger

Opdateret vejledning genåbning af ungdoms- og voksenuddannelser

Dansk Pædiatrisk Selskab beskrivelse af børn i risikogrupper (version 14. april) 

 

 

Sundhedsstyrelsen på DenOffentlige.dk Sundhedsstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 61 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 14.06.21 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen påbegynder ny vaccinationsindsats

    Tilslutningen til COVID-19 vacciner er generelt høj i Danmark, men der er samtidig lokale forskelle på, hvor mange der bliver vaccineret. Derfor sætter Sundhedsstyrelsen ind med et nyt pilotprojekt med information, hjælp og etablering af nært tilbud i områder med lav vaccinationstilslutning i samarbejde med udvalgte kommuner og regioner.

  • 14.06.21 Sundhed
    Nyt fra sundhedsstyrelsen: Her bør borgere stadig bruge mundbind

    Sundhedsstyrelsen kommer med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis.

  • 11.06.21 Sundhed
    Tilbagekaldes: Mug i madvare

    Rømer Vegan tilbagekalder et parti veganske nuggets og et parti veganske fiskefinde, da der er risiko for mug i produkterne.

  • 11.06.21 Sundhed
    Tilbagekaldelse af produkt fra Libero

    Libero tilbagekalder ammeindlæg af mærket Libero Nursing Pads af sikkerheds- og kvalitetsmæssige årsager. Tilbagekaldelsen gælder alle produkter fra forbrugere, lagre og butikker - med øjeblikkelig virkning. 

  • 11.06.21 Sundhed
    Nu lempes restriktioner i den kollektive trafik

    Som led i den seneste aftale om genåbning er det besluttet, at kravet om mundbind fjernes for siddende passagerer og personale i den kollektive trafik. Der skal dog stadig bruges mundbind ved ud- og indstigning og for stående passagerer.